Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Mangler Land Rover chauffør til arrangement fredag d. 22. juni (24-06-2007 00:53:22)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj
Du har faktisk fat i noget Verner. Som det første skal jeg da nævne at jeg selv i min tidligere teambuildingkarriere (for år tilbage) benyttede mig meget af min V8 bus til kundernes store fornøjelse.

Jeg er sågar blevet stoppet af politiet midt inde i København, hvor vi hentede kunderne i to landrovere, med bussen stopfyldt af glade kursusdeltagere med rygsække og hele molevitten, der var betjenten meget glad for at se det store kørekort, så var den sag i orden.

Dengang vidste jeg ikke bedre, og det gik jo altid fint, senere kørte vi kun med kunderne på lukkede områder, men juridisk i orden, det er det jo absolut ikke, for en skovvej eller tre, fik vi da krydset med jævne mellemrum.

Så jeg mener det er en god idé at indskærpe overfor landroverfolket at der er en del løse ender mht. til dette her, manglende erhvervskørekort, bussens indregistrering osv. osv. hvis man virkeligt render ind i en paragrafrytter en dag, eller endnu værre - der sker et uheld med personskade på 3. person.

Husk at en øde skovvej på et privat gods - eller vejene på et militært øvelsesområde også hører under færdelslovens bestemmelser. Der er (desværre) offentlig adgang sådanne steder, sagen er at færdselsloven gælder hele døgnet, selvom offentligheden måske kun har adgang mellem 08.00 - 18.00 eksempelvis.

En ting jeg er sikker på, at uanset om den/det firma man hjælper med at køre, er medlem af brancheforeningen for teambuilding med den dertil knyttede forsikring, (de kan evt. sagtens have en ansvarsforsikring alligevel) så kan du være helt sikker på, at forsikringsselskabet vil forsøge at tørre den af på bilens forsikring og dennes fører hvis det virkelig går galt, uanset en anden står som arrangør.

Så man løber en meget stor risiko som medhjælper med bil.

Alternativt kunne man jo bede arrangøren om en skriftlig erklæring fra dennes forsikringsselskab, at de ved arrangementer dækker personskade i forbindelse med terrænkørsel og persontransport, i privat indregistrede busser ført af fører uden erhvervskørekort, men det tvivler jeg stærkt på man får dem til?

Blot en fodnote. Jeg tager da selv et par chancer nu og da, og kunne formentlig sagtens finde på at lægge bus til en dag, hvis det var langt ude på et militært øvelsesområde eller lign. - men helt gennemtænkt er det desværre ikke.



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "tandrem"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.