Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Webasto fyr med startproblemer (25-11-2007 17:29:53)
Mads Ramsing #7768, reg. fyn
Så er der lidt nyt omkring fyret.

Jeg tog for 4 gang ud og fik det renset. Som de tidligere gange var brænderen helt kokset til. Efter den blev renset kørte fyret igen 3-4 gange men så var alt tilbage til det gamle. Jeg kørte ud og fik dieselpumpen testet. Den var ok. Efterfølgende kørte jeg hjem og rensede fyret i garagen. Da kørte det 6-7 gange, før den koksede til.

Som i beskriver kan det være kogesikringen der bliver aktiveret, men så alligevel ikke, for ved den type fejl skal man pille sikring F1 ud i ca. 10 sekunder før fyret igen kan startes. Jeg kan starte mit fyr igen med det samme, så den fejl er udelukket. Desuden var der ikke fejl når Webasto mekanikeren satte sin computer til. Alt er som det skal være, bortset fra flammevagten melder fejl så fyret tror der ikke er ild i forbrændingskammeret. Jeg kan mærke at der er masser af ild da udstødningsrøret bliver varmt.

Efter 5 gang ved Webasto måtte mekanikeren melde pas og ringe til webasto's hovedkontor og snakke med en tekniker der forklarede at det så måtte være elektronikken der spillede os et puds. Nyt elektronik koster spidsen af en jetjager, i forhold til et nyt fyr så jeg købte sidstnævnte i stedet.

Min stædighed gør at jeg prøver lidt mere med det gamle inden jeg monterer det nye, da det er for mystisk til at acceptere at elektronikken kun virker 4-8 gange efter at brænderen er renset. Jeg forstår heller ikke hvorfor det soder til, specielt ikke når CO målingen af udstødningsgasserne var meget fin, det burde ikke kunne lade sig gøre. Sidste forsøg må være at gå indsugningen igennem og se om den får nok luft. Webasto værkstedet mente ikke det fejlede noget da de havde fyret i deres testbænk, men måske har de overset noget.


Hilsen Mads.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "torpedo"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.