sv: bremse udluftning (06-01-2008 21:41:14)
Peter Hansen #4214, reg. ssj
Hej Arthur.
Velkommen i klubben af fortvivlede bremseudluftere.
Vores 88" har 109" bremser. Gennen 10 år kæmpede jeg med
udluftning af de forp----- bremser.
Jeg prøvede med tryk på beholderen.
Jeg sugede gennem luftskruerne.
Jeg løftede bilen så højt op med frontspillet i et træ at den kun hvilede på bagvangen.
Jeg ændrede rørføringen så vædsken først løb til nederste cylinder og derefter op i øverste cylinder hvor luftskruen nu er placeret.
Min enestående tålmodige kone har siddet og pumpet i timer mens jeg har kravlet rundt og skruet på luftskruer (vores nabo fortæller stadig om dengang han kiggede ind i bilen kl 0030 og så min kone var faldet i søvn bag rattet, mens jeg lå og skruede).
Intet hjalp mig.
Jeg fandt så ud af at hvis jeg pumpede tryk på systemet og satte en pind i klemme mellem pedal og sædekasse hver gang jeg forlod bilen, så fik jeg efterhånden ( en uges tid ) luften ud. Denne fremgangsmåde er i sagens natur ikke så god da man jo kører i en periode med en bremse der kan pumpes op og det er ikke trafiksikkert.
Min sidste løsning:
Boringerne til rørforbindelse og luftskrue er midt på cylinderne !!. D.v.s. den luft der er i øverste del af cylinderen har svært ved at komme ud. Jeg har nu lavet et 4mm gevindhul øverst i hver cylinder ved stødbunden, lukket med en skrue med paktape, jeg lufter ud gennem disse huller inden jeg monterer tromlerne og --vupti-- udluftning tager 5 min.
Der er måske tale om en konstruktiv ændring af et vitalt sikkerhedssystem på køretøjet, men det må jeg leve med. Jeg kan nok komme i tanke om et par brugere af dette forum der vil tage mig i skole :-).
Med 88"er hilsen
Peter