Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: hvordan samles automatgearkasse til rr 94 (19-01-2008 13:43:52)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Den du har pillet af, kaldes en converter eller momentomformer.

På halsen, kan du se at der er 2 slidser. Disse skal passe ind på et par tappe, du skal kunne se inde bag pakdåsen i fronten af gearkassen. Det er disse, der trækker frontpumpen i gearkassen.
Det er ikke usædvanligt at man glemmer denne sammenpasning, med et grimt og dyrt havari til følge.
Yderligere skal "splines" på de 2 lag aksler, der stikker frem fra gearkassen passe ind i de tilsvarende notgange i converteren.

Converteren skal sættes på separat, og skal ikke være skruet på motoren. Den måtte i grunden slet ikke have været pillet med ud. Du skal ikke fylde grus på nogen steder. Forsøger du at sætte den på, sammen med motoren, er det overvejende sandsynlig, at du smadrer pakdåsen, med, i bedste fald, et betragteligt oliespild til følge.

Ned på navlen og så forsigtigt sætter du converteren ind i gearkassen med respekt for pakdåsen. så drejer du gearkassen rundt bagfra, frem og tilbage, indtil du mærker, at den går i indgreb, med tænder og slidser/hakker, alt sammen med følelse og uden vold. Når det hele er faldet i hak, måler du afstandene på motoren og gearkassen/converteren og sikrer dig at det virkelig er gået fuldstændig i hak og der er plads til det hele i dybden.

Når du så får motoren ned og på plads, må der overhovedet ikke anvendes vold for at samle bellhouse/"koblingshus" med omgangen på motoren. Hvis det skal presses sammen, er det fordi converteren ikke er i rigtig indgreb. Det skal falde sammen med et behageligt, beroligende klap. Så ved man at det er OK :-)

Herefter må du sætte skruerne gennem medbringerpladen ind i converteren og spænde. Det kan godt være en ond øvelse.
Jeg ved ikke noget om pladsforholdene på en moderne RR, men på en Jaguar V12 er det til at have med at gøre, selv om det ikke ligefrem er morsomt, så mon ikke også det lader sig opføre på din vogn?

mvh
Knud
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "forfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.