Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Oplæg til debat!!! (05-02-2003 11:25:16)
Lars Tronhjem Rasmussen #4855, reg. øjy
Hej Mikkel! Fint indlæg og hvor har du dog ret. Lad mig med det samme slå fast at det jo heldigvis langtfra er alle med et lavt medlemsnummer, som du skriver: nedsabler og nedgøre nye og uerfarende medlemmer i DLRK. Langt de fleste er jo særdeles fornuftige mennesker, som har gjort og stadigvæk gør et stort stykke arbejde for DLRK. Dette skal dog ikke fjerne opmærksomheden fra de heldigvis få, som mener at de alene skal bestemme hvordan DLRK alene i kraft af at de har et lavt medlemsnummer og kører i de "rigtige" biler. Oftest modarbejder de direkte klubbens formålsparagraf ved at komme med spydige kommentarer og indforståede morsomheder på nyere medlemmers bekostning, og bremser som du selv skriver, ethvert tiltag til nytænkning ikke fordi de selv har et bedre forslag, men alene fordi at de ikke har formået at følge med udviklingen. Hverken hos Land Rover eller i samfundet generelt. Hvordan dette er med til at udbrede interessen for og kendskabet til Land Rovere, har jeg personligt svært ved at se. Hvordan får vi så løst dette problem? Ikke ved at dele Rover Forum om som det forslås andetsteds i denne tråd. Men derimod ved at medlemmer, der vil være med til at udvikle DLRK møder op til regional forsamlingerne, stiller op til regionsledelserne. At man fortæller medlemmer at hånlige bemærkninger som, "mig sæl og flere af de andre veteraner med seriebiler uden plastic og sofafjedre" ikke er god værkstedshumor. Men derimod flabede bemærkninger som ikke er med til at få nye medlemmer med Range Rovere, Defendere, Discoveryer og Freelandere til at føle sig velkomne i klubben, og at humoren er meget vanskelig at få øje på skrift. Lad os arbejde på at få DLRK til at blive en levende klub der udvikler sig i overensstemmelse med de aktive medlemmers ønsker og ikke en klub bestående af burekrater og teknokrater, som ikke bestiller andet end at sidde og pille i regler og paragraffer og genere andres frivillige arbejde, kun til glæde for dem selv og deres egen magtfølelse.

Med Venlig Hilsen
Lars Tronhjem Rasmussen
Regionsledelsesmedlem i Region Østjylland
og ejer af en Discovery med sofafjedre, plastic, et varme apparat der virker samt en GPS ;-)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bakgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.