sv: sv: sv: sv: Tank til 110 HCPU (29-06-2009 09:11:05)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hej igen
Det er ikke fordi jeg går ind for begrænsninger i ytringsfrihed, men jeg mener dog at vi riscikere at komme ud i en meget kedelig situation, hvis der overhovedet ikke sanktioneres mod overtrædelser mod vores egne retningslinier.
Jeg husker en tråd for meget længe siden hvor et ikke-medlem gentagne gange hånede og forulempede klubben og dens medlemmer fordi vi interesserede os for et bilmærke der efter hans mening ikke var noget værd. Hvis den slags for lov at køre, ja så underminere det forum. Der findes faktisk en del mennesker derude hvis fantasi ikke rækker længere end til at ødelægge ellers udmærkede internetfora.
Det er en ting. En anden ting er hvis to medlemmer er blevet uvenner, og vi så skal se på deres gensidige mishagsytringer. Det ødelægger altså også fornøjelsen ved dette forum, uden det nødvendigvis er i strid med grundloven.
Jeg er udmærket klar over at det er en sur tjans at være forum-politi, og at der altid er nogen der mener at grænsen bliver sat for tidligt, men det modsatte duer altså heller ikke. Vi kan jo også spørge os selv om hvad vi skal med regler, hvis det ikke har nogen konsekvens at overtræde dem?
Intet af det ovenstående må opfattes som kritik af dig Johny, jeg har stor respekt for at du har sat dig på denne krævende urias-post.
Venlig hilsen
Niels Lysebjerg