'Gør-Det-Selv' indretning til langtur .... Del dine tips og ideer! (19-08-2009 22:34:19)
Lars Rindom Jensen #8410, reg. nsj
Vi er netop hjemvendt fra vores første ferie i vores 'nye' 90'er. Det var vores først LR ferie - men den har givet os en slem tørst efter mere.. :o)
Men vi må erkende, at vores indretning/pakning af bilen ikke har fungeret optimalt. Jeg håber, at I her vil dele jeres erfaringer med tips/ideer til hvordan man bedst indretter bilen til ferien. Smid meget gerne billeder ind!! Vi opfordrer til, at I viser jeres gør-det-selv løsninger da vi altid kan finde de kommercielle løsninger på nettet :o)
Her er hvad vi gjorde:
1.) Tagtelt (tagbøjler)med dyner og puder som blev i teltet når pakket sammen. Desværre er der ingen plads til kasser på taget. Det må komme i næste ombæring når vi får købt et tagbagagebærer.
2.) Inde i bilen havde vi 6 store plastkasser med låg til tøj, mad, køkkenudstyr, fiskegrej, sko/støvler m.v.
3.) 1 stor alukasse til lidt værktøj, olie, kølervæske, sprinklervæske, startkabler m.v.
4.) Et par mindre alukasser som delvist var i oveerskud men som kunne bruges til beskidt tøj etc.
5.) Foran i bilen havde vi kort, solbriller, drikkevarer m.v. liggende på midtersædet.
6.) Et trailernet til at trække hen over hele oppakningen så den ikke ryger frem i førerkabinen ved en evt ulykke.
7. Vi havde ikke noget bord med - men en lille bordløsning til evt madlavningen ville være dejligt.
...og hvad vi bøvlede med:
8.) Ind og ud med kasserne - hele tiden. Det var rigtig træls!
9.) Alting roder i kasserne.
10.) Vind/træk under bilen som driller køkkenchefen under madlavningen.
11.) Alting forgår omkring bagdøren. Alting skal ind og ud her og under dårligt vejr skal man også lave maden her. Her er tanken at hvis man kunne få mere adgang til nogle af tingene eksempelvis fra førekabinen så ville det lette logistikken omkring bagdøren :o)
... og hvilke ideer vi fik undervejs:
12.) Rumdeling af plastkasserne? Man kunne pop-nitte alu-gardinstænger (lodret) på indersiden af kasserne og bruge dem til at styre skillevægene.
13.) Hylder oppe under de øverste smalle vinduer. Evt med rumadskillelse og net over.
14.) PVC rør oppe under loftet til fiskestænger, evt tøj, alu-klap-sammen stole.
... lad os høre om - og gerne SE jeres egne løsninger!
Vi håber at dette kan blive en god lang tråd med deling af erfaringer og løsninger!
Jeg vil også meget gerne se billeder/forklaringer til hjemmebyggede makiser!
På forhånd tak
Lene og Lars