Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: dicovery (06-03-2010 15:58:24)
Morten Dam #6034, reg. nvsj
Hej Troels

Som Ib's link angiver, er TD5 alias Storm-motoren oprindeligt udviklet i Rover-regi, om end den blev gjort færdig og sat i produktion, mens BMW kontrollerede Land Rover.

Storm-motoren er en 5-cyl. variation over en dieselbaseret motorkonstruktion kaldet L-Series, der i et vist omfang har udgangspunkt i Perkins MD Prima-motoren og i forskellige former fandt anvendelse i Austin-, Rover- og Honda-modeller, mens Rover havde joint-ventures med den japanske koncern.

Da BMW til Hondas fortrydelse overtog kontrollen med Rover, var sidstnævnte i øvrigt langt fremme med G-Series commonrail-varianter, men arbejdet blev aldrig gjort færdigt.

Til gengæld besluttede BMW at bruge Storm-projektet, til udvikling af en ny 5-cyl. motor til Defender og Discovery. Storm-konceptet der skulle have afløst de tidligere L-Series motorer rummede mulighed for at udvikle nye motorer med slagvolumen på 2.0, 2.5 og 3.0 liter, men da BMW i forvejen havde en stribe veludviklede motorer på 2.0 og 3.0 liter, blev det kun til den 5-cyl. TD5-motor.

Om man skal identificere og betegne Storm-motoren som britisk eller tysk kan let føre til en strid om kejserens skæg og længden på en snothas. Den blev sat i produktion, mens Land Rover havde tyske ejere, men konceptet udsprang af britisk ingeniørkunst.
Da den 5-cylindrede Storm-motor udelukende er anvendt i modelserierne Defender og Discovery er det vel på sin plads blot at betegne den som en in-house udviklet Land Rover-motor.

Håber det gav dig lidt til at give svar på tiltale næste gang, du afæskes svar på din Disco-motors DNA-profil.

God weekend

Morten
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bremseskive"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.