tilbage

Land Rover Forum  

Index
104273: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 11:20:26)
Jakob Mikkelmann #7935, reg. fyn (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.136.234)
Jeg tager med familien (kone og 3 sønner) på en tur, medio december (fredag d. 10. om formiddagen). Ned gennem europa - marokko - mauritanien - senegal - gambia... og tilbage igen medio april.

Mit spørgsmål er: om der er nogle der har en ''ligth'' liste over reservedele/stumper samt værktøj, som ville være fin at have med?. Jeg er IKKE uddannet mekanikker, men kan godt skifte olie osv. (Vi kører i en Defender 110' TD5 fra 2004, km. stand 85.000).

Bilen er næsten blevet rejseklar. Mangler kun lige det sidste ;-).

Hilsen Jakob

Index
104275: sv: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 13:15:42) (svar på 104273)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Jakob.

Du skal have et fornuftigt topnøglesæt med, og derud over skal du sørge for at have det mest almindelige håndværktøj med. Hammer, tang, låseringstang, skævbider, skruetrækkere (stor/lille flad, stjerne pozidrive nr. 1+2 evt. også phillips). En nedstryger er ogsågod at have. Kig også lige på bilen hvilke torx skruer den har og sørg for at have bits/toppe med til dem. Det er også en fordel at have et fornuftigt jernrør med til forlænger når de rigtig stramme bolte skal løsnes. Man kan evt. bruge håndtaget fra en Hi-lift, som du nok har med alligevel.
Hvis du tager dele med, så er du sikker på, at det ikke er de dele du får brug for:-) Det er vigtigere at bilen er sund inden du tager afsted. Du skal ikke tage afsted med et eller andet, der "nok skal holde" - for det gør det ikke.
Derimod kan du med fordel medbringe alt muligt til nødreparationer: Strips, ståltråd, gummi, flydende pakning, olier, ledning, samlemuffer, skruer og møtrikker, kabelsko, snor, ja kreativitet har ikke grænser. Hvis man har disse ting, kan man ofte halte hen til et værksted, og det har de trods alt også i Afrika.
Af special værktøj er det eneste jeg kan komme på en rørnøgle til navmøtrikker og muligvis et værktøj til afmontering af kølervingen.

Det her nævnte, har hjulpet mig og min bil gennem Afrika og rundt om Østersøen. Det skal også med når jeg tager til Nordvestafrika til februar. Det kan være vi mødes dernede?

MVH Jakob E S
Index
104277: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 14:04:35) (svar på 104275)
Jakob Mikkelmann (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.136.234)
Hej Jakob

Mange tak for en super informativ tilbagemelding. Det var pænt af dig. Nu skal jeg lige ud i værkstedet og fylde en værktøjskasse, samt et lille smut ned til den lokale værktøjspusher.

Ja vi tilbringer nok en del af vinteren i Senegal/ Gambia, for så at bruge en lille måned tilbage igennem Marokko. Så ja hvem ved, det kunne jo være vi stødte på hinanden dernede. Vi kunne jo prøve at skrive sammen? (endu et lille hængeparti, vi skal have lavet en rejseblog).

Rejser i med børn?

Rejsefeberhilsner fra Jakob M.
Index
104281: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 15:09:35) (svar på 104277)
Rasmus Nielsen #8282, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.94.199.68)
Min erfaring var at alt hvad der kan rystes løs, det ryster løs, så det vigtigste er strips, ståltråd og gaffa, som skrevet ovenfor.

Som bonus info til din TD5'er, så var jeg i maj 2009 forbi et værksted i Tantan Plage (Marokko), hvor de havde computerdiagnostik til land rover. De kom nemlig viftende med computeren, da jeg kørte bilen derind. Jeg måtte oplyse dem, at min 2.5 TD ikke havde den slags. Kommentaren var: "Er den så gammel?".

God tur.
Rasmus

Index
104293: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 21:02:43) (svar på 104281)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)

Den tur glæder vi os til at læse meget mere om i Oasen -ik'?

Det vil være en dejlig trøst for os der oplever det skulme vintermørke i det kolde nord.

GOD TUR.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
104298: sv: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 22:39:58) (svar på 104293)
jakob Mikkelmann (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.136.234)
Mange tak for de gode svar og ''løkønskninger''.

Mange hilsner Jakob
Index
104302: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 08:28:28) (svar på 104298)
Kenneth Lindenhoff #7934, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 194.138.39.54)
Hej Jakob.

Det lyder som en spændende tur. Håber du vil dele dine oplevelser herinde på forum.

Jeg faldt lige over denne artikel på tgt.dk (iøvrigt med en ganske flot billede). Måske lidt inspiration?

tgt.dk/inspiration/tema/safari/article69042.ece

LR-hilsen
Kenneth
Index
104304: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 08:51:21) (svar på 104298)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.192.200.225)
I de engelske LR magasiner er der næsten hver gang gode rejsebeskrivelser fra især Nordafrika, hvor der ser ud til at være noget for ethvert niveau og sværhedsgrad. Du har sikkert ladet dig inspirere og der er rigtig mange huskelister og budgetter og ruter osv.

Jeg glæder mig til at læse endnu en dansk tourbeskrivelse. Du har ihvertfald den rigtige bil. God tur

PS om muligt kan du forsøge at forsegle de ting der bestemt ikke tåler støv, som der uundværligt vil komme ind overalt!
Index
104305: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 09:26:34) (svar på 104304)
Kim Petersen #7044, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 78.111.166.14)
Hej Jakob,
Nu er det blevet nævnt hvad der er nødvendigt at medbringe af udstyr/stumper på sådanne en tur, men jeg husker tilbage på Mario (tidl. DLRK-medlem) som lavede en lignende tur til afrika.
Der er masser af spændende læsning med en der har været igennem det.
http://www.southing.com/indexdk.htm

God tur.

Hilsen Kim P - LR90V8

Index
104703: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (10-11-2010 12:21:28) (svar på 104277)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Jakob.

Skandale! Jeg glemte at skrive gaffa på listen. Det har jeg selvfølgelig også med.
Jeg ved ikke om det er nødvendigt at medbringe luftfilter. Det er en stump man kan købe de fleste steder. Det er rigtigt at en kompressor er godt at have. Jeg har haft ARB Airlocker på, så jeg brugte kompressoren derfra.
Ja, vi rejser også med børn. Det er faktisk forældreorlov vi holder dernede.
Jeg overvejer også at investere i et Oz-tent. Hvor meget skal man betale for sådan et?

Og så lige et godt råd. Det er fedt at lave en blog; men lad være med at gøre det styrende for jeres oplevelser. Vi havde også en masse gode intensioner om at skrive hjem, da vi i sin tid var i Afrika (mødte i øvrigt før omtalte Mario midt i den Nubiske Ørken). Det blev bare ikke til så meget, da vi i stedet brugte tiden på selv at nyde turen og det afslappende liv i sit eget tempo. Defor skylder jeg stadigvæk at skrive en flere artikler om vores tur i Afrika og andre rejser. Det bliver en anden gang:-)

Vi snakkes ved.
MVH Jakob E S
Index
104726: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (10-11-2010 23:36:56) (svar på 104703)
Jakob Mikkelmann #7935, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.162.136.234)
Hej Jakob

Gaffaen har jeg husket. Sammen med resten af sagerne fra din fine liste... Mange tak for den!
Du kan roligt købe et OZ tent RV4. Jeg købte et for et par år siden, og har brugt det flittigt (2-3 måneder) lige siden. Det koster vist knapt 10000,- for basistelt, sider, bund m.v. - (købte det brugt for ca det halve) men det er det værd. Så har man også muligheden for at sidde indendøre og spise, spille kort, få en sundowner mens ungerne sover osv. Der er masser af muligheder og det er meget fleksibelt (og solidt). Det lyder måske lidt villateltagtigt... men det er det vel også - bare på den fede måde - og så er det nemt og hurtigt at slå op. (kan gøres af en voksen, hurtigere den anden skifter ble på en af ungerne!). Så det kan varmt anbefales. jeg skal ihverttilfælde have et magen til når dette er slidt op om et par år (køble det brugt af en flink gut, som selv havde brugt det et par måneder).
Vi har fået lavet en blog (konen har), så må vi se hvor meget det bliver til med skriveriet.
Håber vi ses dernede.
Hilsen Jakob (manden der tager afsted om precis 1 måned!)
Index
104306: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 09:55:36) (svar på 104273)
Philip Volmer Hansen #8150, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 188.182.250.218)
Hej Jakob,

Jeg har ingen inputs om reservedele, ud over at du vel har et luftfilter med ;-) Men hvis jeg selv skulle drømme mig ud på din rejse ville jeg:

Hvis man er til at se nogle der tager turen lidt hurtigere, så kører Dakar-løbet jo desværre ikke den vej mere. Jeg var selv ude at se den sidste etape der blev kørt i Afrika indtil nu, det var meget imponerede. Men http://www.africarace.com/index.php?lang=en er afløseren i lidt mindre målestok, og overhaler vel jer ca. d. 5/1.

Jeg er utrolig glad for kort og navigation og er er faldet over http://mapstor.com, de har de 30-40 år gamle russiske kort over de lande som du kommer igennem til ca. 100 kr. pr. land i indscannede versioner, så kan man enten have dem på den bærbare eller skrive nogle udvalgte af de spændende steder ud.

mvh

Philip
Index
104308: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 12:13:52) (svar på 104306)
Niels Henrik Bach #7155, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.199.44.158)
Hej Jakob

Håber I har haft glæde af jeres Oztent, skal det med på tur?

Jeg kan tilslutte mig Philips råd om ekstra luftfilter. Da vi kørte i Marokko (i disse dage er det præcis tre år siden), var jeg overrasket over, hvor store mængder sand/støv, der samlede sig i filter og filterhus. En snorkel vil sikkert også kunne hjælpe en del.

Derudover havde vi stor glæde af vores 12V kompressor, så vi kunne lukke luft ud/pumpe op alt efter terrænet.

God tur!

Mlrh
Niels Henrik
Index
104309: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 12:40:42) (svar på 104308)
Jakob Mikkelmann (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.136.234)
Hej Henrik: Vi har brugt teltet MEGET (nok et par måneder eller tre sammenlagt) siden jeg købte det af dig, super telt. Det skal selvfølgeligt også med. Bilen kan også få hævet taget, til camper - det fungerer udemærket, men levner kun plads til en hurtig overnatning for hele familien (ikke kortspil i regnvejr e.lign.). Der er snorkel på, så vi må se hvor støvet luftfilteret bliver. Jeg skal nok ud og have invisteret i en lille kompressor, da det nok ellers bliver mig der skal bruge fodpumpen...

Hej Alle: Tak for de fine indlæg, det er en super respons at få, det skal i have tak for.

Lige et lille spørgsmål mere: Hvorledes får man oprettet en Blog, så man kan holde familie og andre interesserede up to date?

Rejsehilsner (snart) fra Jakob
Index
104311: sv: sv: sv: sv: Nord/vestafrika, vintertur (04-11-2010 13:10:02) (svar på 104309)
Niels Henrik Bach #7155, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.199.44.158)
Det lyder godt. Det er nemlig et fedt telt, og jeg kan godt love dig at det sætter fantasien i gang om nye rejseeventyr, når jeg læser om jeres planer.

Der findes en række gratis blog-tjenester på nettet. Jeg bruger selv:

blogger.com.

Hvis I har, eller ønsker at købe jeres eget domænenavn via et web-hotel, følger der som regel også en blog-mulighed med (jeg benytter f.eks. one.com).

Mange hilsner

NH
- der drømmer om sand under sutterne (og et veloverstået besøg i synshallen...)