tilbage

Land Rover Forum  

104943: GPS-sporing (17-11-2010 11:01:09)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.63.106.50)
En lille positiv historie om værdien af GPS-sporing:

Tirsdag 16/11:
Kl. 10.10: tyveri af ny lastbil til en værdi af kr. 1.000.000 + moms konstateres hos forhandler på Fyn
Kl. 10.15: tyveriet anmeldes til politiet i Odense
Kl. 10.15: bilens GPS-sporing aktiveres på Internet
Kl. 10.20: seneste GPS-position på Lolland oplyses til politiet i Odense, som beder Sydsjællands Politi om at sende en patrulje med udrykning til den angivne adresse
Kl. 10.40: Betjentene kan ikke finde lastbilen og anmoder om de præcise koordinater. De guides pr. telefon til en bestemt bygning
Kl. 10.45: lastbilen lokaliseres inde i en lade på nedlagt landbrugsejendom (sammen med tre veteran-personbiler - formentlig også stjålne)
Kl. 11.00: betjentene indsamler fingeraftryk og DNA-spor
Kl. 11.30: lastbilen "frigives". Da tændingslåsen er ødelagt og lastbilen er afladet for strøm, afhentes den af Dansk Autohjælp og transporteres til nærmeste forhandler
Kl. 11.50: lastbilen er igen i ejerens varetægt - mindre end to timer efter at tyveriet blev opdaget

Facit: skader på lastbilen på kr. 6.000, udgift til bjergning på kr. 3-4.000, men besparelse på kr. 1.000.000 på forsikringen ....

Denne historie kunne have handlet om en Land Rover (eller hvilket som helst andet køretøj). Investeringen i GPS-enheden andrager kr. 2.600 + moms ....

Mvh
Mikael - som først nu har fået pacemakeren ned i det grønne felt igen.
104950: sv: GPS-sporing (17-11-2010 12:31:10) (svar på 104943)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Der er én der er glad for den minimale udgift til trackeren.


Lidt opfølgning på sagen fra deres udsendte på sydhavøerne:

http://www.folketidende.dk/veteranbiler-beslaglagt-af-politiet





Det handler stadig om værdien af en GPS tracker til sin Land Rover.

Det er faktisk et meget stort problem i Britanien, hvor der bliver stjålet rigtigt mange Land Rovre, specielt de "sjove" modeller med masser af gear og udstyr.

Mvh
Kenneth Poulsen
104951: sv: GPS-sporing (17-11-2010 13:55:27) (svar på 104943)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Ja man får jo helt ondt af forbryderne. Det må være svært at ernære sig ved sit fag under de forhold. :))

Jeg er dog ikke sikker på at jeg sætter en gps-sporing i den gamle gule. I betratning af den gamles topfart og udseende vil evt tyve være genkendt og bragt til standning senest i næste kirkesogn. :)

Men historien giver da stof til eftertanke.

Mvh Niels
SIIA colorcode:-BS356 (RAF trainer/Rescue yellow)
104953: sv: sv: GPS-sporing (17-11-2010 14:26:50) (svar på 104951)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.242.232.2)
Hej Niels

Du har vel også een der holder øje med det hele tilknyttet dit job, som en slags personalegode ;-)

Mlrh
Claus
104964: sv: sv: sv: GPS-sporing (17-11-2010 18:07:18) (svar på 104953)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Hej Claus

Jeg tænkte nu snarere at som snakken går heromkring vil efterretningnerne om det gule spetakels forsvinden simpelthen overhale køretøjet, inden det var nået ret langt. :)

Mvh Niels
104952: sv: GPS-sporing (17-11-2010 14:08:47) (svar på 104943)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.80.186)
Altid en god ide.
Har man taget "den lille" radioamatør-licens kan man også bruge APRS-sporing. Det koster gratis og kan også anvendes biler imellem hvis man er på tur, så man kan følge hinanden på kortet.

Endvidere giver licensen mulighed for at tale i VHF-radio, der snildt rækker 30-50 Km mellem biler i "mobiltelefon-kvalitet", eller worldwide via repeater. Bare en anelse bedre en "WalkiTalki"!

Mvh
Jens

Se APRS-sporene på: http://aprs.fi/
Se om Amatørradio på: http://www.edr.dk/Default.aspx?ID=57 det er nemmere at tage prøven end du tror.
105015: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 21:28:41) (svar på 104952)
Anders Northeved #3732, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 193.9.13.133)
Hej Jens,

Dette lyder interessant - kunne dette være løsningen på vores radioproblemner?

Når vi kører forskellige konkurrencer har vi behov for to ting:

1: Mulighed for at kunne kommunikere mellem 2 biler på længere afstand end vores fastmonterede CB-radioer kan række.
2: Mulighed for at kunne kommunikere mellem 1 person til fods og bilen eller mellem 2 personer når de færdes til fods i en skov.
Pt. rækker vores (gode) CB-radioer ofte ikke mere end få hundrede meter i bakket skovterræn.

Kan man med denne licens købe en radio, der er på størrelse med en bærbar CB-radio og som rækker væsentligt længere?

Mvh Anders
105019: sv: sv: sv: GPS-sporing (19-11-2010 00:26:49) (svar på 105015)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.93.182)
Hej Anders

1)) Intet problem, CB (eller Walkie-talkier) sender med max. 4 Watt lovligt. Med en radioamatør D-licens i hånden må du sende med 50 Watt. Når vi kører i terræn med 4x4 rækker vi typisk 30km biler imellem, og ofte op til 50km.
Hele Danmark er oversået med amatørradio-repeatere, det er relæstationer monteret i master og på høje bygninger, der nemmere kan "se" en bil eller person, end to biler/personer kan "se" hinanden. Derfor rækker f.eks. repeateren på Yding Skovhøj så godt at folk fra Hjørring kan snakke med folk i Vejle fra deres bil. Frekvenserne der bruges på CB ligger i 27 MHz området og påvirkes stærkt af solens aktivitet i dagtimerne. Amatørradio VHF ligger i området 144-146 MHz og UHF fra 432-438 MHz. Der er ikke de samme problemer med støj på de frekvenser og lyden er sammenlignelig med mobiltelefon.

2)) Man kan få flere hundrede forskellige radiomodeller, hvis ikke tusinder, til amatørradio. Alt fra billige kineserradioer til et par hundrede kroner, op til meget avancerede og robuste vandtætte radioer med indbygget GPS og vejrstation inden for håndstationer. Og tilsvarende spektrum indenfor mobil og basestationer.

Som nævnt ovenfor kan man enten snakke direkte, f.eks. mellem basestationer, biler eller håndradioer blot ved at indstille radioerne på samme frekvens, eller man kan benytte en repeater, der ligger på en fast frekvens et sted i pastoratet.
Man behøver ikke at være et teknisk geni for at bruge radioerne, det er ikke sværer end at finde P3 på bilstereoen.

Hvis man f.eks. er til et arrangement kan man bare blive enige om at idag bruger vi 144,250MHz til fælles opkald. Så stiller man bare sin radio på den frekvens og alle uanset om de bruger en radio i en bil eller til fods vil kunne snakke med. Skal man så lige snakke "privat" med en kammerat, ja så bliver man bare enige om f.eks. at springe til 144,300 MHz og snakker der.

Håndradioer er ikke så kraftige som mobilradioer og sender sjældent med mere end 5Watt og derfor vil rækkevidden typisk ligge på 3-5km mellem to håndradioer. Snakker man fra en håndradio over en repeater, rækker man typisk ca. 10 km fra håndradioen til repeateren og så videre derfra helt ud til dennes max. afstand f.eks. 50km ud til en bil.

Et helt praktisk eksempel på hvad man kan med en standart amatørradio var da der for nylig var jordskælv i New Zealand. En bekendt er jordbrugselev på en farm ud for Christchurch og da telefonerne blev afbrudt i hele lokalområdet var der kun amatørradioen der virkede.
Jeg kaldte derfor op til Hobro-repeateren ca. 15km herfra og tastede nummeret ind på repeteren i Ashburton. Her fik jeg kontakt med Terry, som tilfældigvis bor i nærheden af Christchurch. Han kørte så ud til farmen og så efter at de alle havde det godt alt imens at vi snakkede sammen over radioen 18 tusind km væk!
Alt sammen standart udstyr du kan gå ind og hive ned af hylden hos en radioforhandler og helt gratis at bruge når du har en mobilstation eller håndradio.

Hvis du vil se lidt om hvad man kan få kan jeg anbefale et par links:

En håndspille:
http://www.bmradio.dk/product_info.php?cPath=38_41_46&products_id=82

Se den i brug her: http://www.youtube.com/watch?v=scT6FJgqEZ8 (der lyttes til rumstationen ISS, som også køre amatørradio for øvrigt)

Og en mobilstation: http://www.bmradio.dk/product_info.php?cPath=38_41_39&products_id=3520

Lidt snak på VHF:
http://www.youtube.com/watch?v=FNbNIOJu8Wc

Mvh
Jens
OZ1QSQ (mit callsign)
105025: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (19-11-2010 08:25:26) (svar på 105019)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.160.182.70)
Hej Jens,

Det lyder rigtigt spændende med den type radio - findes der også nogen som både kan VHF og UHF frekvenser du omtaler samt CB frekvenserne ? Så burde man vel være dækket ind :)

Mvh
Michael
105047: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (19-11-2010 18:18:53) (svar på 105025)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 88.83.93.182)
Hej Michael

Ja selvfølgelig gør der da det :-)

http://www.bmradio.dk/product_info.php?cPath=38_41_45&products_id=75

Og hvis du er villig til at skive de 5500,- ud, som den koster bliver du ikke meget bedre kørende mobilt. Radioen dækker også hele kortbølge-området og er på den måde fremtidssikret, til hvis du vil tage en bedre licens og udnytte muligheden for at have dækning direkte fra bil til bil i hele norden, kunne sende mail, tekst og billeder direkte fra radio til radio, forbundet til PC i bilen... Mulighederne er uendelige som radioamatør :-)

Vil man have en god 4x4 navigationsløsning, kan man sætte en Kenwood TMD-710 VHF/UHF radio sammen med en AVMap 4x4 Wild og bruge indscannede kort sammen med navigation og "Tactical mode", så har du det hele.
http://www.youtube.com/user/w6gps#p/u/3/IPH4mwn4uko

Er man lidt mere kost-benefit-bevist, vælger man at have to radioer i bilen... :-]

Jeg glemte at nævne vores glimrende brugtmarked i DK for radiogrej, det hedder:
http://ham.brugtgrej.dk/
Her kan man finde skidt og kanel mellem hinanden i alle prislag. Og de lokale amatørradioklubber er også et godt sted at spørge.

Mvh
Jens
105075: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (20-11-2010 12:16:23) (svar på 105019)
Jan Koch #4968, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 93.162.158.14)
Hej Jens
Ved du om et certifikat til maritim VHF kan bruges til landbaserede VHF
Hilsen Jan
105081: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (21-11-2010 09:54:31) (svar på 105075)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.93.182)
Hej Jan

Det kan det ikke.

Mvh
Jens
105086: sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (21-11-2010 12:11:11) (svar på 105081)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.9.94)
Jens,

kunne du ikke skrive noget til Oasen om al din viden omkring emnet.

Det lyder alt sammen spændende og relevant.


Snak med Mikael Friis.

105155: sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (22-11-2010 20:14:39) (svar på 105081)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.93.182)
Hej igen Jan

Det blev en lidt kort forklaring, men som sagt kan den maritime VHF (MVHF) prøve ikke bruges til amatørradio. Med MVHF må man så vidt jeg ved kun benytte et begrænset antal faste kanaler. Amatørbåndene dækker områder i hele radiospektret fra Ultra Low Band 13kHz til radar båndende, man må også sende med alt fra AM, SSB og FM til digitale former. Det giver jo et lidt større ansvar for at opføre sig korrekt

På trods af dette er det nemmere at blive radioamatør, da der findes tre forskellige licensklasser D, B og A.
Går man til prøve for D-licens kan alle være med. Man skal kunne lidt om radiobetjening, tilladte frekvenser og helt basal el-lære.
Ønsker man at kunne køre de meget spændende, men ikke så relevante for mobilt brug, kortbølgebånd. Kan man gå op til prøve i enten B eller A licens. Så kan man med begge licenser bruge alle bånd og må bygge sit eget udstyr. Med A-licens må man sende med op til 1000W på mange af båndene.

Med venlig hilsen
Jens
104954: sv: GPS-sporing (17-11-2010 15:17:44) (svar på 104943)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.198.219.34)
Jeg har tænkt på det, men kan man finde andre sporer end den fra Harald Bytborg? Hvad hedder de, og hvor køber man dem?
104957: sv: sv: GPS-sporing (17-11-2010 15:44:36) (svar på 104954)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
Hej Thomas

Kontakt trippletrack.dk (Se Oasen/nr.6/2009). De har gedigent udstyr.

Ellers kan du ved at søge på ”gps sporing“ finde adskillige alternativer på nettet – seriøsiteten/kvaliteten ufortalt.

Good luck
Morten

104969: sv: sv: GPS-sporing (17-11-2010 19:36:27) (svar på 104954)
Hans Martien Sørensen #4770, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.234.237)
Hej Thomas

http://caravelleshoppen.dk/komfort-sikkerhed-gps-19/sikkerheds-udstyr-24/gps-tracker-spor-dit-koeretoej-paa-webside-947.html

Denne kan måske bruges.

Hans Martien

der kører både Caravelle, Light Weight og Smart
104982: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 09:41:09) (svar på 104954)
Bjarne Hermansen #8436, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 188.178.122.158)
Hej alle,

Jeg har i nogle år hjulpet et lille firma med at teste forskellige typer af sporinger, firmaet er aktivt i DLRK regi både som medlem men sandelig også som sponsor, Jeg synes ikke at jeg vil bruge forum til åben reklame for dette firma, men jeg synes da at det skulle frem at vi faktisk har et kyndigt firma i vore rækker.

jeg kan eventuelt kontaktes personligt hvis nogen vil have navnet på firmaet

mvh
/bjarne
(iøvrigt med sporinger i 3 af vore biler)
104983: sv: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 10:42:38) (svar på 104982)
Jan Due Andersen #8191, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.41.45.210)
Hej alle

Jeg kan klart tilslutte mig Bjarnes indlæg med dels at holde hvad vi kan inden for klubregi og dels anbefale firmaet.

Jan Due
104986: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 12:30:30) (svar på 104983)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.198.219.34)
Hvad er det firmaet hedder? Jeg vil gerne bruge jeres anbefaling, men kan jo ikke, når jeg ikke ved hvad firma det er I ikke vil sige hedder.
104987: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 13:04:59) (svar på 104986)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
Rolig Thomas!
Send Bjarne en personlig mail fra dig personligt, og bed ham oplyse kontakten.
Det har jeg gjort, og hvis jeg får svar, kan du få oplysningen fra mig, hvis du ikke får den fra Bjarne.
Ellers er der foruden den tidligere nævnte TrippleTrack også (fundet på nettet):
www.safetrack.dk
www.spydk.dk
www.tracking.autolog.dk
www.microtracker.dk
www.trackme.dk
– foruden flere andre.

Mvh'er Morten
104988: sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 14:13:27) (svar på 104987)
Bjarne Hermansen #8436, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 188.178.122.158)
hmmm, jamen med fare for at reklamere utidigt på forum, og som opfølgling på andre direkte links. Vælger jeg så at offentliggøre navnet på vores medlem der har firma der forhandler og monterer sporinger. Paw fra region nsj har firmaet og i kan kigge på http://www.uniq-import.dk/produkter/?g=024

og hvis i har spørgsmål kan i da stadig kontakt mig.

mvh
/bjarne.
(der IKKE har aktier i omtalte firma)
104989: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (18-11-2010 14:29:09) (svar på 104988)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Bare rolig Bjarne.

Det her jo ikke mere reklame, end når jeg skriver at jeg er meget tilfreds med de batterier jeg har købt hos KJ-Elektro.
Klubben er jo blandt andet til for at hjælpe hinanden, så hvis du har en god oplevelse med noget fra en klubkammerat, så del da endelig oplevelsen med os andre.

MVH Jakob E S
105021: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (19-11-2010 08:12:09) (svar på 104988)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.198.219.34)
Dejligt med et navn. Takker og bukker
105022: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: GPS-sporing (19-11-2010 08:12:10) (svar på 104988)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.198.219.34)
Dejligt med et navn. Takker og bukker
105032: sv: GPS-sporing - ny udvikling (19-11-2010 13:03:58) (svar på 104943)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.63.106.50)
Så er der udvikling i ovennævnte sag.

Politiet har nemlig fået adgang til hele GPS-sporingen fra det øjeblik, hvor lastbilen forsvandt i Odense, til den blev lokaliseret på Lolland og tilbageleveret til ejeren.

Ifølge politiet viser GPS-sporet nemlig, at den stjålne lastbil har besøgt "meget interessante" adresser undervejs, som det udtrykkes.

Det ser således ud til, at et "banalt" lastbiltyveri kan ende med at blive en langt større sag - takket være en lille snoldet GPS-enhed .....

Mvh
Mikael "Sherlock" Friis -
105060: sv: sv: GPS-sporing - ny udvikling (19-11-2010 21:50:15) (svar på 105032)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 93.178.137.25)
Nu kommer jeg til at tænke på om den slags langfingrede renegater, brøndpissere, skidesprællere, æggetyve og kassebedrøvere har nogen mulighed for i denne ustyrligt tekniske tidsalder at finde gadgets, der kan spore og afsløre GPS-trackere i et køretøj, og eventuelt finde en metode til at pascificere trackeren, før køretøjet stjæles.
Jeg ved godt at de gode trackere er indrettet, så de slår alarm, hvis de afbrydes; strømmen cuttes, men kan de snydes ved at lave en sløjfe med en ekstern strømforsyning, der efterlades sammen på stedet sammen med trackeren, så det ser ud som om, at køretøjet står urørt, mens det er en route til Albanien, Tadjikstan eller bare et polsk stumpemarked?
Er der nogen i dette forunderlige, mirakuløse og inspirerende forum, der sidder med viden, der kan be- eller afkræfte hypotesen, så kom frit frem.

Ærbødigst
Morten
105062: sv: sv: sv: GPS-sporing - ny udvikling (19-11-2010 22:19:45) (svar på 105060)
Bjarne Hermansen #8436, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 188.178.122.158)
Hej Morten, svaret er både ja og nej, de mindre funktionelle sporings GPS'er er selvstændige enheder som vil kunne omgås efter din beskrivelse. og jo der findes udstyr der kan detektere at der er aktivt GPS/mobil udstyr i køretøjet, men der kan ikke skelnes imellem og dette kommer fra en fastmonteret mobiltelefon/GPS eller fra en sporing.

De bedre (læs dyere) sporinger kan for eksempel tilsluttes en almindelig bilalarm, således at der sendes SMS til ejeren i tilfælde af at alarmen går. Denne funktionalitet afhænger således igen sammen mes alarmens muligheder for aktivering. f.eks slag, døråbning, flytning ryste o.s.v

mvh
/bjarne
105064: sv: sv: sv: GPS-sporing - ny udvikling (19-11-2010 23:08:22) (svar på 105060)
Philip Volmer Hansen #8150, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 188.182.250.218)
Hej Morten,

For hver gang der kommer en sikringsmulighed, kommer der også noget der kan imødegå den.
Jo mere man mister ved tyveri og jo større risikoen er for virkeligt professionelt tyveri, jo mere er det værd at bruge på at sikre sin ejendom.
Så hvis man har en bil, hvor den sandsynlige tyv, må formodes at tro at der er monteret GPS-tracker, og derfor prøver at spore den eller imødegå dens virkemåde, er det nok en god idé at undersøge markedet for flere trackere, som sender når andre betingelser er til stede og/eller bruger andre frekvenser og/eller bruger anden sporing end gps, f.eks. wifi, masteoplysninger, lyd/motorgang og/eller kamera.
Og derudover konstatere at en mere dybdegående diskussion, som måske er inspirerende for andre end teknik-tosser, passer bedre på email eller over en kop øl end på et halvoffentligt forum, selvom det nok bliver diskuteret til hudløshed, ihvertfald på nogle engelsk-sprogede fora.
Og nej... Jeg har ikke mere end en GPS-tracker i min og mere end et overvågningskamera rettet mod min forholdsvis billige LR med kasko.

mvh

Philip

105098: sv: sv: sv: GPS-sporing - ny udvikling (21-11-2010 16:54:01) (svar på 105060)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
Hej Morten

Ifølge Google ser der ud til at være et væld af leverandører, der tilbyder GPS Blockers, Jammers, eller hvad de nu kalder dem. Se f.eks:

http://www.jammer-store.com/gps-blockers-jammers.html

Jeg ved ikke, om de virker, og jeg har ikke tænkt mig at ofre $99 på at finde ud af det.

Iflg. politiet gør mange halv- og helprofessionelle tyve det, at de stjæler et køretøj, efterlader det et andet sted i 24-48 timer "for at dampe af" og ser, om det er blevet sporet/hentet. Hvis det stjålne køretøj stadig er, hvor tyvene efterlod det, anser de det for at "være sporings-sikkert", så de kan transportere det til deres bestemmelsessted. Det var tilsyneladende, hvad der skete ved "vores" tyveri, men vi var klogere end tyvene .....

Mvh
Mikael