tilbage

Land Rover Forum  

Index
108835: Demontering af radius arme (24-02-2011 20:13:08)
Thomas Pedersen #8655, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 213.185.21.228)
Lige et hurtigt spørgsmål, inden jeg begynder at skrue..... Hvordan understøtter jeg bedst bilen i forbindelse med demontering af de forreste radiusarme? Og er der andet jeg behøver at vide i den forbindelse.

MVH
Thomas

Defender 90" TD5 fra 2000
Index
108837: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 21:02:14) (svar på 108835)
Tove Andersen #6546, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.104.60.235)
Hej Thomas

Hvis du tar en af gangen er du helt sikker på der ikke sker overraskende ting og sager, såsom at akslen vandre frem eller tilbage.
mvh Leif
Index
108838: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 21:10:34) (svar på 108835)
Henrik Lehmann Carlsen #2870, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.20.22)
Hej

Et fast gulv(støbt beton) er en godt sted at arbejde når et køretøj skal løftes, om du vil bruge en alm auto dunkraft eller 2 og løfte bilen er også et spørgsmål om hvilket grej du har.

Men uanset så læg noget under bilen så den(hvis) den skulle smutte ned, ikke kan lægge sig helt ned og derved klemme dig, du kan bruge 2 fælge eller nogle sveller til at lægge under.

Tyngdepunktet på en 90" er et sted mellem rat og dørlåsen i bilens længde retning.

Ang understøtning:
Jeg har fundet disse hos Biltema, men jeg syntes ikke de er "brede" nok og kan let vælte.
http://biltema.dk/da/Bil---MC/Varktoj-og-varkstedsudstyr/Loftevarktoj/Opklodsningsbuk-alu-3-tons/

Disse ser stabile ud:
http://www.udlejningogservice.dk/index.php?mact=Products,cntnt01,details,0&cntnt01category=V%C3%A6rkt%C3%B8j%20til%20metal&cntnt01cd_origpage=79&cntnt01productid=53&cntnt01returnid=69

Jeg håber du kan bruge dette lille indslag.
Index
108839: sv: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 21:25:52) (svar på 108838)
Thomas Pedersen #8655, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 213.185.21.228)
Tak, kan sagtens bruge det til noget.

Jeg tænkte mere på, hvor på undervognen jeg skal placere løfte/støtte anordningerne. Jeg har egentlig tænkt mig at bruge en 4-arms lift, så mit spørgsmål går på, hvor jeg skal placere lift armene.

Men man behøver måske slet ikke løfte hjulene fra underlaget? I så fald vil jeg bruge en almindelig lift, sådan en man kører bilen op på.

Hvad er bedst?

Alle gode råd er velkomne, da jeg ikke har prøvet det før.

Index
108845: sv: sv: sv: Demontering af radius arme (25-02-2011 01:52:46) (svar på 108839)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 79.142.224.157)
Hvis du med "4-arms lift" mener sådan en rigtig autoværksteds lift, så løft i rammen. Jeg har udført skift af bøsninger på en 90" vha. en sådan centersøjle lift på GDS på den måde.

Jeg nøjedes med at tage en arm af ad gangen. På den måde kan akslen ikke flytte sig særligt meget og den er til at tvinge på plads igen.

Det er lidt kinky at finde steder på en 90" ramme at løfte med liften. Der er så meget af rammen der slynger sig i bugter og mange steder sidder noget i vejen. Det kan dog lade sig gøre, men sørg for at teste stabiliteten af løftet før du kravler ind under.

Et tip er at benytte sig af at enderne på liftens løftearme kan stilles i en nærved lodret position. Det gør det nemmere at komme ind forbi de mange forhindringer og få løftet direkte i rammen.
Index
108841: sv: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 21:29:09) (svar på 108838)
Henrik Klinge #8692, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 89.186.178.11)
T-hansen har nogen udmærkede 6 tons bukke, de koster 349 kr for 2.
http://www.thansen.dk/product.asp?c=4940846493&n=1409552848&pn=1560607544

Index
108840: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 21:28:58) (svar på 108835)
Stephen Mortensen #5565, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 94.145.240.118)
Hej Thomas
Jeg har med held gjort som beskrevet: En arm ad gangen.
Luftværktøj, store skiftenøgler og evt. hammer er også godt.

Desuden har jeg købt disse hos Biltema:

http://biltema.dk/da/Bil---MC/Varktoj-og-varkstedsudstyr/Loftevarktoj/Opklodsningsblok/

De tager 3 ton hver og understøtter Defenderen fortrinligt.
Som skrevet står, pas på ikke at få dem for langt tilbage under rammen.

Og så en donkraft under akselen, når Land Roveren er klodset op. Bruges til at hæve / sænke akselen mens du lirker boltene på plads igen ved akselen.

Nå ja, og 'kno-fedt' :-) God fornøjelse.

Bedste LR hilsener
5565 Stephen 'Monty' Mortensen
Index
108843: sv: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 21:59:23) (svar på 108840)
Jacob Geltzer #8049, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 94.145.89.173)
her er den fremgangsmåde jeg brugte, godtnok på bagakslen, men jeg ville ha gjort det samme foran, måske du kan bruge det som inspiration ;)

jeg satte bilen op på 4 bukke, 2 stk under rammen og 2 stk. under bagakslen. herefter løsnede jeg bolten der fæster stræberarmen til akslen. her skal det siges at jeg for at undgå at akslen kunne flytte sig nøjedes med at afmontere én arm af gangen.

Herefter skulle armen løsnes oppe ved chassiset, jeg startede emd at løsne den store centerbolt ved at sætte en 30mm top på en forlænger og gi den et klap med en 3kgs klaphammer. dernæst kom turen til de 3 små bolte der holder selve bøsningen fast til chassiset. disse var selvfølgelig rustet sammen til en uigenkendelig klump. så løsningen blev her at save dem over med en vinkelsliber. det gør ikke noget at man her kommer til at save lidt i den gamle gummibøsning da man alligevel ikke skal bruge den igen.

dernæst står der i manualen: "witdraw arm complete with bush" frit oversat betyder det: "ved brug af overmenneskelig styrke, samt en 3kgs klaphammer og et koben, bræk tæv og vrid da armen ud af hullet, mens du udstøder kraftige primatlyde".
pas dog på ikke at tæve gevindet på stræberarmen da du ellers får et problem når den skal på igen.

grunden til at det er så svært er jo den gamle bøsning er udvidet ved sammenspænding er efter 15 år er den godt stiv og kommer ikke sådan lige igennem hullet uden en hvis overtalelse samt at de store spændskiver var rustet fast til gummiet.

nå efter den tur , blev alle gevind renset og gjort fine. og så skulle den gamle bøsning ud af den nedre befæstning.

da jeg ikke orkede at save den ud, gik jeg ned til min ven 100m nede i bebyggelsen og lånte hans 40 tons hydrauliske presse, som tog bøsningerne med et veltilfreds lille plop.

alle spændflader blev renset og de nye polyuretean bøsninger blav sat i ved hjælp af en tilpas mængde vel opvaskemiddel og en skruestik.

dernæst monteres stræberarmen til chassiset med de 3 nye bolte du selv har købt med da du købte nye bøsninger, og derefter monteres den anden ende på akslen ligeledes med nye bolte, (køb dem nu de koster 100,- for et sæt).

Lad være med at spænde den store 30mm endemøtrik mere end fingertæt før du er helt færdig og har fået bilen ned og stå på hjulene, idet denne bøsning først har sin endelige position når bilen står statisk med vægten på bagakslen.

jeg skiftede også støddæmpere når jeg nu var der, men det er en anden historie.

vh Jacob
Index
108844: sv: sv: sv: Demontering af radius arme (24-02-2011 23:04:24) (svar på 108843)
Henrik Lehmann Carlsen #2870, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.20.22)
Til Thomas P

når jeg løfter en 90 el 110 model på en lift med 4 svingarme, understøtter jeg køretøjet på den konsol radiusarmen er fastgjort til for og bag, en 90 model især pickup er meget let i bag og hvis den har forhjul på samt et spil og ingen hjul i bag er der risiko for at en 90'er kan vippe forover

Hvis jeg var dig, vil jeg allerede nu give alle bolte store og små, olie, rens evt først gevindet med en stålbørste og smør derefter med olie, ikke wd40 det er ganske enkelt noget pis.

Jeg oplevde at de 4 kraftige bolte under forakslen ikke vil gi' sig det mindste, de måtte skæres med en vinkelsliber og radiusarmen frigøres med et et koben, om det skal være med eller uden lyd er op til dig, men de kan sidde pænt fast.

God fornøjelse

Vh HC
Index
108846: sv: sv: sv: sv: Demontering af radius arme (25-02-2011 08:00:04) (svar på 108844)
Ib Nielsen #3014, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 188.182.64.5)
Hej Thomas.

Jeg ville tage den lift du kører op på . du behøver ikke lyfte hjulene fra underlaget. det eneste du skal er at have afmonteret styrestangen


Ib