tilbage

Land Rover Forum  

Index
109563: Skift af koblings slavecylinder (18-03-2011 17:53:04)
Peter Lund Høg #6120, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.44.135.18)
Hej

Bil: Defender 90 200 TDI, LT77, årg 1992:

Jeg er i gang med at skifte min koblingsslavecylinder. Er der nogen, der har et godt råd til hvordan man får monteret stangen, der er imellem slavecylinderen og selve udrykkerleje armen?

Den sidder med en lille plastik klips i den ende hvor den skal på udrykkerarmen. Den klips volder mig en del besvær at få på....

Med håb om et godt trick

MVH Peter
Index
109577: sv: Skift af koblings slavecylinder (19-03-2011 11:05:08) (svar på 109563)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 95.209.250.76)
Hej Peter

Det er noget man normalt er MEGET påpasselig om ikke sker...altså at pinden falder af af udrykkerarmen.
Hvis skaden er sket er det godt at kende en fingerfærdig gynækolog. Hvis en sådan ikke er i bekendtskabskredsen, vælger de fleste at afmontere gearkasse eller motor for at få plads til at montere clipsen.


mlrh Claus
Index
109601: sv: sv: Skift af koblings slavecylinder (20-03-2011 10:02:24) (svar på 109577)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.223.247)
Plastikklammen er strengt taget ikke nødvendig, da koblingsforbindelsen er selvjusterende. Den tynde fjeder inde
i slavecylinderen sørger for koblingsforbindelser hele tiden er strammet op og cylinderen "efterfyldes" med koblingsvæske.
Derimod er der fare for, ved afmontering af slavecylinder,
man grundet plastikklammen, trækker udrykkerarmen med fremad, således den kommer til at sidde skævt på udrykkerlejet og dette ødelægges ved aktivering; det er sombekendt af plastik.
En nem montering foretages ved man smører kuglen på udrykkerpinden samt modsatte ende med kobberfedt, monterer
denne i gummibælgen på slavecylinderen, således den kun er
1cm. inde, herefter kan hullet i udrykkerarmen nemt fanges,
og cylinderen kan skubbes forsigtigt på plads.
Index
109616: sv: sv: sv: Skift af koblings slavecylinder (20-03-2011 17:49:54) (svar på 109601)
Peter Lund Høg #6120, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.44.135.18)
Tak for Jeres svar.

Hmm jeg kender da en jordemoder, så det kan være hun kan hjælpe... Nå men det lyder da som det er noget lort jeg har trukket den ud (som der står i Haynes bogen man skal!).

Men det vil sige jeg enten skal afmmontere gearkassen eller køre uden klipsen?

Så tror jeg i første omgang det bliver til jeg kører uden klipsen. Eller jeg giver det en chance mere med hensyn til at montere klipsen uden afmontering af gearkassen. Og så tror jeg lige jeg vil skrive en mail til Haynes og gøre dem opmærksom på de ikke skal skrive i deres bøger man skal tage pinden ud når man netop skal undgå det...

MVH Peter
Index
109617: sv: sv: sv: sv: Skift af koblings slavecylinder (20-03-2011 19:52:06) (svar på 109616)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 94.189.13.213)
Hmmm, at skrive til Haynes tror jeg næppe flytter noget. Deres bøger er vist fyldt med fejl. Husker da jeg skulle renovere min foraksel. Så stod der noget i retning af: "Dismantle brakes as described in chapter 6"
I kapitel 6 står der så bare "Dismantle brakes" Ja go daw do!

Mvh Niels
Index
109618: sv: sv: sv: sv: sv: Skift af koblings slavecylinder (20-03-2011 20:04:24) (svar på 109617)
Peter Lund Høg #6120, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.44.134.23)
Fantastisk god vejledning...