tilbage

Land Rover Forum  

Index
11152: stempel - motorskift (09-10-2003 12:10:23)
Hjalte Volqvartz (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.226.44.21)
Jeg er den lykkelige ejer af en 88" s. III D, der i dette øjeblik holder parkeret på et værksted. Årsagen er at den giver en metallisk bankelyd fra motoren, jeg troede selv at det måske var et plejlstangs leje der var gået, mekanikeren mener dog at der er tale om et stempel. Hele problematikken ligger i at mekanikeren mener at motoren skal skiftes, hvilket jo er en økonomisk ørefigen for en studerende som mig.
Motoren er blevet renoveret løbende over de sidste 2 år med blandt andet nye ventiler, nyt ventilstyr, nye dyser, ny oliepumpe og meget andet.
For mig ser det ud til at gode råd er dyre i denne situation, derfor retter jeg min henvendelse i dette forum.
Mekanikeren siger at han har prøvet at skifte et stempel før men at det aldrig blev godt, da motoren osede og brugte store mængder olie.
Bilen er nysynet, derfor er det ekstra surt ikke at have den til rådighed.

Jeg håber at der er nogen der ligger inde med nogen gode råd til hvad man gør i en sådan situation da jeg ikke ligger inde med 10.000+ kr. til et motor skift.

På forhånd tak!

Hjalte
Index
11153: sv: stempel - motorskift (09-10-2003 12:19:20) (svar på 11152)
Finn Otto (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.169.158)
Hej Hjalte, jeg skiftede selv dyser og hold da helt op hvor det hjalp, men den kørte ikke ret længe før den fik den metalliske lyd du snakker om, som et plejlstangsleje, men det viste sig at det var en dyse der havde sat sig !! så prøv lige at tjekke det først inden du skifter motor, og så har jeg set en 2 1/4 diesel til 2000, så 10000 burde det ikke koste at skifte motor!
vi ses i ødemarken
/Finn
Index
11166: sv: sv: stempel - motorskift (09-10-2003 20:58:08) (svar på 11153)
Jon Poulsen #5361, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 195.47.147.239)
Hej Hjalte, jeg kan nikke genkendende til det med dysen efter at have ligget søvnløs over at skulle have anden motor i blev fejlen fundet i den ene dyse, det kunne ses på den nederste tætning, at røret som holder selve dysen på plads var revnet.
Index
11154: sv: stempel - motorskift (09-10-2003 12:27:55) (svar på 11152)
Ib Krause-Kjær (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 144.57.128.4)
Hej Hjalte,

Det kan altså også være, at det "bare" er en toppakning, der er gået, nærmere bestemt mellem 2 cylindre - så taber den hverken olie eller vand, men den karakteristiske metalliske lyd er der, specielt ved belastning af motoren.

Prøv lige at kontakte Kjeld fra Tohuse - 8666 8087 - han ved alt om det...

Ib - 3662 - Odder
Index
11164: sv: stempel - motorskift (09-10-2003 19:47:24) (svar på 11152)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 192.38.163.31)
Hej Hjalte. Skift din mekanikker ud med den lokale "guru" i DLRK. Mekanikkere er altid helt vildt kloge, specielt når det ikke er deres bil. Find en der brænder for Land Rovere!
Index
11229: sv: stempel - motorskift (14-10-2003 14:09:41) (svar på 11152)
Hjalte Volqvartz (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.12.69.101)
I skal alle sammen have mange tak for den nyttige information. Det lyder som om at jeg kan gøre det lidt billigere en først frygtet, nu håber jeg bare at det f.eks. er dysen som i snakker om.
Hilsen Hjalte