tilbage

Land Rover Forum  

Index
11776: Hængertræk til 3500 kg (19-11-2003 20:51:30)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.233.238)
Hej alle
Jeg har netop været i synshallen, og blev blandt andet sparket ud fordi min 90" er for høj!! 201 cm til soft toppen, Jeg er blevet bedt om at dokumentere at mine EMU-fjedre er lovlige. Ifølge importøren er jeg den første der har problemmer ?
Det skal nok blive underholdene de næste par dage.

Mit problem er at de samtidigt skulle godkende mit hængertræk til 3500 kg. Dette er ikke en nem sag i Næstved.
Jeg har taget udskrift af de papire med der her på hjemmesiden, dette er tilsyneladende ikke nok.

Hvad har i andre gjort, skal jeg have andre papire med ? skal der være en lille plade som på det nye hængertræk jeg har på min Discovery.

Håber på lidt gode råd og erfaringer da jeg er temelig træt af bilinspektionen i Næstved.

Venlig hilsen
Struntze
SSJ 2005
Index
11777: sv: Hængertræk til 3500 kg (19-11-2003 21:41:49) (svar på 11776)
Jan Aabling (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.16.202)
Hej Strunse!!!
Skriv endelig igen, når du har fået et svar på din EMU, vi er mange der er spændte...

Hilsen Jan 3428.
Index
11780: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 00:49:51) (svar på 11776)
Bjørn Lyngvig Enevoldsen #0811, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.81.250)
Hej Peter.Det er vel bare din trækkugle der ikke er stemplet med hvor mange kg dern kan tåle, der er også nogle der er en lille plade på.
Index
11781: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 01:19:56) (svar på 11776)
Jacob D.Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.251.2)
Med hensyn til højden ville en erklæring fra importøren hjælpe. Hvis fjedrene er solgt som udrustning beregnet til en LR 90" PÅ LANDEVEJ og er TüV godkendt og CE mærket, er der (vist nok) ikke yderligere at diskutere; stumperne er lovlige. En yderligere mulighed er at kontakte den pågældende synsmands chef, skriftligt, og klage. Husk i den forbindelse at du SKAL have svar inden 14 dage jvf. forvaltningsloven.

held og lykke
Index
11782: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 07:46:54) (svar på 11781)
struntze (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.54.64.196)
Hej igen !

Kuglen er stemplet og original ligesom plader og stænger, men det hjælper jo ikke meget hvis de står og hyler op om at der skal den der lille plade.

Vedr. EMU-fjedre så er der tüv godkendelser på alle spiralfjedre, mine er bare 6 år gamle, og de er nu ved at prøve at grave godkendelsen frem nede i Australien. Men hvordan beviser man så at en 6 år gammel fjeder også er den som du har godkendelsen til?

Med hensyn til højden fandt jeg på landrovers officielle hjemmeside data på en LR90" denne er mellem 196 pg 206 cm høj. Min er 201 cm, så som sagt det skal nok blive underholdene.

Hilsen
Struntze
SSJ 2005
Index
11783: sv: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 15:27:01) (svar på 11782)
Peter & Inge Horn (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.34.55)
Du ønskes god fornøjelse, kedelige er de ik`i synshallerne.
Lad os få hele histrorien, som den skrider frem.
Index
11787: sv: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 21:08:58) (svar på 11782)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 195.249.98.14)
Hej Struntze,

Det er ærgerligt, men ses desværre alt for ofte - synsmænd der tror de er konger, hvad de for så vidt også er på deres felt...

Jeg har set mange lignende eksempler, og da der ikke rigtig er noget mønster i urimelighederne, har jeg valgt at få synet, der hvor Tohuse-Kjeld hhv. Bertelsens får synet - der er de vant til LR, og går ikke så meget op i detaljer omkring type det-ene-eller-andet, men i om bilen er forsvarlig at køre rundt i, eller hvis der er noget der virkelig skriger til himmelen.

Jeg har sågar været ude for en synsmand, hvor jeg fortalte, at jeg lige havde været forbi Kjeld - "Så tror jeg ikke jeg gider kikke mere på den - jeg prøver lige en tur!", sagde synsmanden - synet tog 6 (seks) minutter, fra jeg kørte ind ad porten til jeg sagde farvel og god weekend!

Og så er det jo altid godt at få synet lige inden middag og lige før fyraften op til weekenden - så er synsmandens tanker et helt andet sted - synsfolk er også kun mennesker!

Højden bør som du selv er inde på ikke være noget problem. Mht. fjedrene må Team Bertelsen have/skaffe noget på det. Trækket må Rover DK kunne hjælpe med noget "tungerevejende" på end det på nærværende web-side - evt. noget med originale underskrifter/Rover DK stempler - det er noget mange skrankepaver har respekt for...

Held og lykke!

Ib - 3662 - Odder

PS: Hvis du vælger at få synet i Jylland næste gang, kan vi nok arrangere en overnatning eller en midtvejs-frokost!
Index
11784: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 18:57:56) (svar på 11776)
Poulsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.0.138)
Jeg kunne tænke mig, det er "Kong Sand" (med cigaren) der har haft fingre i dig. Der er kun en lov der gælder her, Sands lov.
Index
11785: sv: Hængertræk til 3500 kg (20-11-2003 19:46:57) (svar på 11776)
Poulsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.0.138)
Kør til Ringsted næste gang, Struntze.
Index
11790: sv: Hængertræk til 3500 kg (21-11-2003 01:39:38) (svar på 11776)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.41.184.47)
Hej Peter prøv at beskrive dit problem på SBI´s tekniske hotline på deres hejmmeside, det ser ud som om du har nogle stærke argumenter, da kuglen er original og der findes TÜV på EMU fjedrene, at fjedrene er 6 år gamle skulle jo ikke have nogen betydning i denne sag.
Det sjove er jo også, at det er tilladt at montere sænkningssæt uden at skulle syne bilen, bare det ikke sænker bilen mere end 4 cm. Men der er nok ingen der har tænkt på "hævningssæt"
I realiteten må man ikke montere andre fjedre uden at have enten bilimportørens godkendelse eller TÜV.
Har du prøvet at spørge Rover Danmark, så vidt jeg ved har de fået ombygget biler med EMU fjedre, og skulle dermed kunne sige god for dem.
Index
11794: sv: Hængertræk til 3500 kg (21-11-2003 11:53:13) (svar på 11776)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.41.184.118)
Jeg har talt med Rover Danmark, og de kan ikke godkende konstruktionsændringer med uoriginale reservedele, hvorfor de selvfølgelig heller ikke selv anvender sådanne.
Holdningen er vel helt forståeligt når man tænker på det ansvar en sådan godkendelse ville indebære, Land Rover´s konstruktører har skabt et køretøj der skal kunne fungere i mange år under et utal af forskellige udfordringer, og der er jo ingen tvivl om, at hvis man ændrer på en egenskab, vil det få indflydelse på andre.
Hvis vi feks. øger motorens ydelse vil det gå ud over drivliniens levetid, hvis vi hæver tyngdepunktet vil det have indflydelse på bilens krængnigsstabilitet, medmindre vi øger sporvidden, men det vil så igen have indflydelse på styretøjet.
Det er altsammen kompromisser, som vi der selv bygger om på bilerne skal være klar over, og det er jo i sidste ende også os selv, der skal leve med dem, men set fra importørens synspunkt er det selvfølgelig ikke noget, de kan sanktionere.
Vi må derfor, hvis vi skal have godkendelse af vores fremhævelse af en egenskab på bekostning af andre, søge hos de forhandlere, der gerne vil sælge os produkterne, og som dermed også har produktansvaret.
Index
11796: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (21-11-2003 13:18:13) (svar på 11794)
struntze (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.54.64.152)
Hej Hartley

Tak fordi du har talt med Rover Danmark, jeg havde selv tænkt mig at gøre det samme, men havde egentlig nok forventet det svar som du har fået.

Jeg er nu nået til enighed med synshallen om at jeg montere de originale fjedre, bliver synet og så har jeg jo to år til at finde dokumentation for at man/jeg kan køre på EMU-fjedre.

Jeg ved at Per Bertelsen arbejder hårdt på at få lavet nogle dokumenter der gør det muligt at få synet EMU-fjedre uden diskutioner med synsassitenterne.
Så det er jo bare at hjælpe det vi kan :-), og håbe på at det lykkedes, så vi kan få lov til at lave et i forvejen godt produkt endnu bedre.

Håber i får en god weekend, og tak for alle de gode indlæg.

Hilsen
Struntze
SSJ 2005
Index
11802: sv: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (21-11-2003 15:31:17) (svar på 11796)
Ib Hammer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
For en enkelt gangs skyld vil vi svare på et indlæg - da det tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt at vi har talt med Hartley (og som har givet et ret udtømmende svar) - uden at vi skal høre hvor meget bedre mange er til at forbedre Land Rover end fabrikken selv.

Lad os slå en ting helt fast - så der ikke er nogen misforståelse på dette punkt:
Hvad og hvordan den enkelte ejer ønsker at ændre sin Land Rover hverken kan eller vil vi blande os i.

Når det så er sagt er vi nødt til at tilføje hvordan vi står som importør og hvilke holdninger vi nødvendigvis må have:

Det kan forhåbentlig ikke undre at vi ikke sanktionerer en eller andens "formodede" forbedring af det produkt som det har taget Land Rover's ingeniører 55 år at udvikle - hvis det var så let at ændre bilen til et mere perfekt produkt, ved blot at sætte andre fjedre på, mon man så ikke havde gjort det??????

Når man ændrer på bilens oprindelige og godkendte mekanik/teknik har det indflydelse på andre evner, såsom køreegenskaber, sikkerhed, styrke og holdbarhed. Ændrer man på bilens ophæng (hæver bilen)har dette indflydelse på bilens egenskaber på vej - den vil ganske enkelt have lettere ved at vælte i en såkaldt "elgtest" -

For fabrikken og os som importør gælder EU's lovgivning hvilket betyder at enhver ændring skal gennem EU-godkendelses"apparatet", ligesom der er et produktansvar at leve op til - det nytter ikke noget at sende et produkt på markedet som vælter ved den første test - og sjovt nok er der aldrig nogle af leverandørerne af de "forbedringer" de sælger til Land Rover ejere, der har forsynet Land Rover eller os med en godkendelse - man kan jo så spekulere på hvorfor??????

Og vi kan i sagens natur ikke udstede godkendelser på produkter der ikke er godkendt af fabrikken.

Vi ved da godt at nogle ændringer gør at bilen (typisk ved terrænkørsel) måske på enkelte punkter klarer sig en smule bedre end en standardbil - man skal bare huske at det sker på bekostning af andre egenskaber. Og en Land Rover er ikke kun konstrureret til at køre i terræn.

Når så et eller andet måske går i stykker som følge af de ændringer man har foretaget - er det ikke ændringen men bilen der er noget i vejen med??????!!!!!

Det er også derfor at en eventuel chiptuning betyder at garantien bortfalder (gælder iøvrigt ikke kun for Land Rover). Ingen har endnu godgjort at et øget moment på 20-25% ikke har indflydelse på drivlinien og motorens levetid -men det er måske noget som først viser sig om 5 -10 år - med det resultat at Land Rover får ry for ikke at kunne holde. Man "glemmer" eller har ikke kendskab til at bilen har været chiptunet og at det er her årsagen til en smadret gearkasse eller havareret motor skal findes. Det er bare særdeles kedeligt og en voldsom udgift for den stakkels ejer som i god tro har købt en nyere brugt Land Rover, fordi de har en høj grad af holdbarhed.

Ligeledes har vi endnu ikke set en EU-godkendelse på bilens brændstofforbrug og forurening (!!!!!) efter en chiptuning. At bilen efter en chiptuning forurener mere end det tilladte er vel ikke noget der bekymrer, det gælder nok kun for alle andre:-))

Men hvis der skulle være nogle der ligger inde med en EU-godkendelse modtager vi den da gerne, ligeledes vil vi også meget gerne se om der er nogle af chiptunings-firmaerne der udsteder garantibeviser på motorens og drivliniens holdbarhed.

God weekend
IH







Index
11820: sv: Hængertræk til 3500 kg (22-11-2003 19:47:33) (svar på 11776)
Henrik Engqvist 6108 Fyn (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.239.140)
Hej Peter


Ang. træk til 3500 kg

Jeg havde samme problem med min 90" den er fra 1986 og såvidt jeg husker er din fra der omkring også.

Din hedder sikkert også 4721 i godkendelse nr. og hvis du tager din standard typegodkendelse står der i den at bilen er godkendt til at trække 1525 ell. 1575 kg. med bremser.
Min var også sat til 3500 kg på reg. attesten. Hvorfor ved jeg ikke og jeg har oplevet flere af de ældre 90 er alle sat til 3500 kg.
Til syn ville han heller godkende min til 3500 kg, så jeg var nød til at montere et kraftigere træk, da jeg gerne ville have den godkendt til de kg.

Det orginale træk ser også lidt småt ud, efter min mening.

Mvh.

Henrik

Index
11846: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (24-11-2003 10:29:49) (svar på 11820)
Ib Hammer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
vedr. originalt træk

At standardtypegodkendelse 4721, (8779, 8780 og 8781 for 110") siger trailervægt 1575 kg med bremser skyldes ganske enkelt at sådan var reglerne dengang - det var ikke et udtryk for det fabrikken tillod.

Reglerne blev ændret lige omkring starten af 90'erne (der var nogle overgangsordninger fra omkring midten af 80'erne)
så alle Land Rovere(RangeRover, Discovery og 90",110" og 130") måtte køre med en trailervægt på 3500 kg med bremser. Samtidig blev det sådan at man ved at møde med dokumentation (godkendelser/tegninger ligger på klubbens hjemmeside) kunne få ændret trailervægten.

Det originalt monterede træk, også fra dengang, kan og må køre med 3500 kg.

bedste hilsner
IH
Index
11847: sv: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (24-11-2003 12:27:30) (svar på 11846)
Struntze (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.54.64.205)
Hej Ib

Jeg vil lige knytte en bemærkning til dit tidligere indlæg TAK jeg syntes det er rigtig rart at Rover Danmark, melder sin officielle holdning ud så alle kan se hvad den er.
Så kan vi være unenige eller enige men sådan vil det jo altid være.

Et ønske hvis der kan komme lidt mere åbent samarbejde kunne måske være en form for "ønskeboks" hos Rover Danmark hvor den enkelte ejer af LR/RR kan komme med forslag og forbedringer til bilerne.
Herefter kan I gøre brug af det eller ej, men det kan jo være at der er nogle gode forslag ind imellem.

Med hesyn til Rovers holdning til "andres stumper", så gør LR jo nok som så mange andre producenter, dvs. at de producere en vare til en given pris, men for at holde prisen kan man jo være nødt til at gå på krompomis med kvaliteten/ydelsen. Så det er jo ikke urimeligt at have den holding at der findes f.eks. en bedre undervogn til terrænkørsel en den som LR levere på bilen, det kan godt være at den er lidt mere ukomfortabel på landevejen, men man laver jo sine valg, ud fra de ønsker som man har. Og det samme gør Land Rover farikken vel !

Jeg vil medbringe dit indlæg vedr. hængertrækket, samt tidligere nævnte dokumentation, så må synsmanden da overgive sig.

Tak for hjælpen. og jeg håber at Rover Danmark / dig selv vil komme med flere indlæg eller kommentare.

Venlig hilsen
Peter Struntze
Index
11858: sv: sv: sv: sv: Hængertræk til 3500 kg (25-11-2003 09:39:02) (svar på 11847)
ib hammer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
Udvikling

Helt så enkelt som Struntze giver udtryk for er det nu ikke. Land Rover udvikler, forbedrer og producerer de biler som kunderne vil have.

Rent faktisk bruger Land Rover løbende adskillige millioner på markedsundersøgelser for at få afdækket kundernes ønsker til bilerne, hvordan de skal se ud, hvad de skal kunne, hvordan de bruges, graden af serviceomkostninger, kvalitet, pris, udstyr osv.

Et eksempel er Discovery hvor man i flere omgange har spurgt kunderne og ejere af konkurrende mærker, hvad de synes om Discovery. Et af de spørgsmål der var oppe at vende er den forhøjning der er på taget og et langt overvejende flertal af de svar man fik var at forhøjningen skulle bevares. Dels da den giver passagerer på bagsæderne (i de fleste lande sælges den som enten 5 eller 7 personers) god plads i højden, dels er med til at give en luftigt kabine og endelig at forhøjningen gør at den skiller sig ud fra de fjernøstlige produkter. Så der er en særdeles god grund til at den er der - det er det kunderne vil have.

Når Land Rover udvikler en model er det ikke kun et spørgsmål om f.eks. at sætte en stor tung motor i med masser af kræfter (intet ville være lettere) men at sætte den motor i som passer til bilen og som betyder at ting som vægtfordeling og køreegenskaber også ved terrænkørsel er optimale. Og at den totale oplevelse af bilen i de situationer den må formodes at komme ud for er overbevisende, ligesom kvalitet og holdbarhed generelt skal være på et højt niveau.

Det er en udbredt opfattelse at Land Rover er en lille støvet engelsk fabrik, fordi mange ofte beskæftiger sig med en af de 20-30-40 år gamle biler som kører rundt. Rent faktisk er Land Rover en særdeles moderne og fremtidsorienteret virksomhed, ligesom Land Rover er den 4-hjulstrækkerproducent der har været og er forrest med udvikling og implementering af ny teknik i 4x4 biler. F.eks først med skruefjedre og skivebremser hele vejen rundt, airbags, ABS-bremser; Hill Descent Control (Land Rover patent), luftaffjedring osv. Hvis man vil se hvor Land Rover var først kan man kigge på www.landrover.dk under historie. Der hvor teksten er med fede typer betyder det at her var Land Rover først - og det er ikke alt der er med, f.eks er Steptronic-gearkassen på Freelander ikke fremhævet med fede typer.

Og mange af disse tiltag er bestemt ikke lavet for at levere et så billigt produkt som muligt. Land Rover mål er at være forrest i udviklingen og levere de biler som et flertal af kunderne vil have.

Mercedes ændrer jo heller ikke sin produktion fordi der er nogle ombygnings/tuningsfirmaer der arbejder videre på en i forvejen velkørende bil, blot fordi der er nogle få der vil have den til at køre endnu hurtigere og endnu hurtigere kan nå fra 0 - 100 km/t.

Land Rover (og vi) får løbende fra det verdensomspændende net af forhandlere, importører og ikke mindst kunder informationer om ønsker og forslag til forbedringer/ændringer. Dette kan også ses på at alle modellerne løbende ændres/forbedres i takt med udviklingen.

Det er ikke mindre en små 8 dage siden der var en større konference med deltagelse fra flere bil-, udstyrs- og motorproducenter, hvor man drøftede udvikling, nye teknik, osv. Meldingen fra denne konference er at alt den nye teknik (som ingen producent har monteret i nogle biler endnu) sagtens kan indbygges i bilerne, hvis der bare er tilstrækkelig mange kunder der er parate til at betale for det.

Men man kan være sikker på at Land Rover også i fremtiden vil være med i forreste linie når det drejer sig om udvikling og implementering af ny teknik, til gavn og glæde for kunderne, sikkerhed i trafikken og en god totaloplevelse af produktet Land Rover.

bedste hilsner
IH