tilbage

Land Rover Forum  

Index
120973: Td5 går ikke rent efter 'strømafbrydelse' (20-02-2012 20:35:45)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.50.226)
Jeg har netop haft frakoblet batteriet for at 'rode' med radioen. Efter endt arbejde oplever jeg flg.:

Motoren starter perfekt og går som den skal når den er kold (=lunken, da jeg har oliefyr). Når den derimod får driftstemperatur begynder den at gå urent og mangler trækkraft. Den kan dog fint holde sig selv i live og bilen i gang med 80-90 kmh på landevejen. Min føste tanke var brændstoftilførsel (filter), men motoren går heller ikke rigtigt rent i tomgang. Har dog lige tømt brændstoffiltret for en sikkerheds skyld ,-)

Er der noget adaptivitet i motorstyringen der gør, at parametre evt. lige skal 'køres på plads' efter den har været afbrudt - eller er det for fantasifuldt i et bedaget Britisk køretøj?? Skal dog nævnes, at jeg ikke tidligere har oplevet tilsvarende ved 'strømafbrydelser'.

Eller er jeg simpelthen ude for det usandsynlige, at en helt anden fejl er opstået samtidigt, men uafhængtigt at afbrydelsen.

Bilen er en Defender MY2000 med standard Td5, som ikke har slået så meget som en enkelt skæv bøvs før, siden jeg købte bilen for snart 2½ år siden. Den er naturligvis løbende vedligeholdt med olie/filterskift.

Jeg har desværre ikke umiddelbart adgang til diag-tool for udlæsning af fejlkoder.

Med LR-hilsen
Jens
Index
121000: sv: Td5 går ikke rent efter ´strømafbrydelse´ (21-02-2012 08:17:44) (svar på 120973)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.50.226)
Skulle måske lige tilføje:

* 170k på klokken
* ingen indikationer på fejl fra kontrollamper
* ingen usædvanlig temperaturstigning eller andre underlige oplevelser.

'Bare' urent trav :-(

/Jens
Index
121013: sv: sv: Td5 går ikke rent efter ´strømafbrydelse´ (21-02-2012 10:34:59) (svar på 121000)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
Olie i stik til ECU plejer jo at få skylden for det meste, så dette var måske en oplagt mulighed ??

1270
Paw
Index
121150: sv: Td5 går ikke rent efter ´strømafbrydelse´ (25-02-2012 13:18:30) (svar på 120973)
Carsten Pedersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Prøv at sætte en gennemsigtig plastikslange på brændstof returløbet fra topstykket, giv motoren lidt gas og kontroller om du kan se luftbobler i brændstoffet. Utætte flammeskiver på dyserne kan give luft i systemet, og manglende trækkraft.

Støjer pumpen i tanken mere end normalt og er høj/lav trykket korrekt? Støjen kan være forårsaget af luft, luften bliver udluftet ved filteret, udluftningsventilen kan være stoppet.

Der er ikke nogen adaptivitet der skal køres på plads, så avanceret er systemet ikke.


Hilsen Carsten