tilbage

Land Rover Forum  

Index
125307: Oliepumpe/olietryk opdatering mk 11 (28-07-2012 19:25:31)
Peter Hansen #4214, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 2.107.196.134)
Opfølgning på tidl. streng http://www.dlrk.dk/forum/vis.asp?w=103&i=125009&f=m&g=&ex=1&s=&uid=494126336

Nu er det en uge siden jeg hentede ny oliepumpe hos Meldgaard, på deres anbefaling blev det en Britpart !. Jeg skildte den og inspicerede så godt jeg kunne, kvaliteten af de forarbejdede flader synes i orden, men de ubearbejdede støbeoverflader tyder på noget grovere støbesand. Jeg målte tolerancerne som jeg fandt indenfor L-R's angivelser. Jeg kan ikke vurdere materialekvalitet og evt. hærdning af div. dele. Det tog ikke lang tid at montere den og min lettelse var stor da jeg så trykket stige omgående efter start.

Der er ingen forskel i støj og lyde fra motoren.

Olietrykket er nu ved varm motor og tomgang 1,5 bar og ved ca 1500 omdr. 4 bar.

Skaderne på tandhjulene kan ses på vedl. foto, den store gruppe stumper lå i bundkarret, de to mindre stumper der ligger for sig selv var inde i pumpen og er for store til at passere sien. Oliepletten er for at illustrere hvordan olien ser ud efter en uge og ca 500km kørsel.

To gamle proff. mekanikere og en 'amatørmek.' der har set pumpen har aldrig set tilsvarende og i øvrigt kunne de ikke huske de nogensinde havde renoveret en oliepumpe i forb. med motorrenovering.

Jeg ihukommer et svar fra Harry Motor til et spørgsmål i FDM's motorbrevkasse der gik på en engelsk gearkasse - svaret indeholdt denne noget arrogante passage : "englændere - de har aldrig kunnet lave tandhjul" .
Han havde måske lidt ret :-)

Med 88" 200TDI hilsen
Peter