tilbage

Land Rover Forum  

Index
127863: Nyt tændingsbundstykke? (06-11-2012 12:57:48)
Mikkel Noe-Nygaard #8873, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 147.29.56.7)
Guldklumpen er en Defender 90 tommer, 300 TDI fra 97

Min tænding har drillet lidt i et par uger og det lugter lidt af et nyt tændingsbundstykke: Punktet hvor starteren har taget ved, har ligget 2-3 mm FØR nøglen bliver drejet helt til højre. Det vil sige, hvis man bare drejer nøglen helt om, når man lige at høre, at starteren får en gnist eller to.
Hvis man så drejer nøglen liiige et par mm tilbage kan man starte motoren helt uden problemer (så længe man holder nøglen på dét punkt, hvor der er kontakt til starteren).
...Det er, for så vidt til at leve med :-)

Forvarme, advarselslamper til bremse, batteri og olie fungerer desuden helt fint og tænder og slukker i de rigtige hak og rækkefølge...

MEN: Her til morgen fik jeg endnu en spændende oplevelse: Under kørsel på motorvej med de obligatoriske 80 km/t slukkede alt internt og eksternt el og motor (inkl servostyring) går i stå. Efter et lille ophold i nødsporet starter motoren 'normalt' igen (efter førnævnte procedure).

Det korte spørgsmål er derfor: Kan et defekt tændingsbundstykke udløse ovenstående motorstop?

...Og køber jeg bare et nyt (QRF100880 hos Paddock el. lign) og smækker i eller er der andre og mere oplagte ting, jeg burde kigge på først?
Index
127864: sv: Nyt tændingsbundstykke? (06-11-2012 13:14:58) (svar på 127863)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.208)
Skift det hele straks, da det kan give kortslutning og sætte brand i bilen.

Din beskrivelse tyder på en meget slidt tændingslås, måske pga. et tungt nøglebundt.
Index
127874: sv: Nyt tændingsbundstykke? (06-11-2012 19:18:50) (svar på 127863)
Kaj Taidal #8334, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 212.242.250.122)
Tyder på slid af hele tændingslåsen og ikke bare bundstykke. Jeg havde lignende problemer og skiftede komplet tændingslås med bundstykke købt hos 4WD i Viborg. Eneste besværlighed er de to knækbolte, som skal bores ud. Hus at købe nye, når du køber tændingslåsen.
Index
127893: sv: Nyt tændingsbundstykke? (07-11-2012 08:09:57) (svar på 127863)
Mikkel Noe-Nygaard #8873, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 147.29.56.7)
Tak for hurtigt input!

Jeg har bestilt bundstykke og lås hos de søde mennesker i England, men må lige forbi den lokale LR pusher i Sjelle for at hente et par knækbolte, da jeg var lidt hurtigt på 'Bestil' knappen :-D

I får selvfølgelig en update på mine oplevelser, hvis det mod forventning viser sig IKKE at løse problemet!
Index
128007: sv: sv: Nyt tændingsbundstykke? (10-11-2012 18:14:57) (svar på 127893)
Mikkel Noe-Nygaard #8873, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.57.111)
Nu med ny tændingslås og en bil, der forhåbentlig ikke går i stå på motorvejen længere...

Adskillelse og afmontering af instrumentbrædt og eksisterende tændingslås: 25 minutter.
Montage af ny tændingslås: 5 minutter.
Samle instrumentbrædt inkl lidt oprydning: 25 minutter.

Låsen kostede 25 pund hos Paddock (plus 10 for fragt) og var i Danmark efter 2 dage
To knækbolte til 40 kroner i Sjelle, fik jeg alligevel ikke brug for, da Paddock havde været søde og lagt et par stykker i pakken :-D
Index
128014: sv: sv: sv: Nyt tændingsbundstykke? (10-11-2012 21:36:59) (svar på 128007)
Kaj Taidal #8334, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 212.242.250.122)
Tibagemelding efter endt arbejde - det er god stil!