tilbage

Land Rover Forum  

Index
13706: Montering af styretøjsbeskytter - genstridig bolt (15-03-2004 21:02:06)
Peter Maigaard #5894, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 213.112.20.120)
Hej forum

Jeg skal have monteret en styretøjsbeskytter på en RR '86. Den sidder fast 4 steder på rammen, det ene sted skal man have en bolt ud som går tværs gennem rammen og holder en lodret arm fast. Kan ikke gennemskue hvad armen hedder, se røde pile på vedhæftede billede. Drop-arm ?
Bolten sidder meget fast, og inden jeg tager det store værktøj i brug, vil jeg gerne vide om det kan være farligt, sidder armen i spænd ? Og hvad hedder den arm ?

Mvh Peter
Index
13707: sv: Montering af styretøjsbeskytter - genstridig bolt (15-03-2004 21:44:15) (svar på 13706)
Steen Larsen #0411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.215.120.242)
Hej Peter

Efter hvad jeg kan dømme ud fra det forstørrede og lidt uskarpe billede er det armen, der holder panhardstangen.
Denne stang holder forakslen på plads sideværts. Den skal sidde godt fast, det er vigtigt. Når du skal have styretøjsbeskytteren på er bolten ikke lang nok efter billedet at dømme. Det er vigtigt efter montagen at bolten er så lang, at den stikker ca. 5 mm ud af møtrikken, da den selvlåsende møtrik ellers ikke virker efter hensigten.
Bliver bolten ikke spændt godt og grundigt til efter montagen af styretøjsbeskytteren vil det give problemer med rystelser i styretøjet.
Når du skriver, at du skal have det store værktøj frem kan det jo betyde meget forskelligt, men det er ikke umuligt, at du skal have en forlænger på fastnøglen. Husk nu at finde en, der passer rigtig på møtrikken.
Jeg håber, at det var en hjælp, ellers må du vende tilbage.

V8 hilsen fra
Steen 411
Index
13708: sv: sv: Montering af styretøjsbeskytter - genstridig bolt (15-03-2004 21:57:14) (svar på 13707)
Peter Maigaard #5894, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 213.112.20.120)
Hej Steen

Jeg kan godt få møtrikken af bolten, det er det med at få bolten ud af rammen der driller. Og derfor ville jeg gerne vide om armen som bliver holdt på plads af bolten sidder i spænd, inden jeg finder en rigtig stor hammer og får banket bolten ud.
Og da jeg jo nok ender med at ødelægge gevindet på bolten i processen, hvor finder jeg så en ny og lidt længere bolt der passer ?

Mvh Peter
Index
13710: sv: sv: sv: Montering af styretøjsbeskytter - genstridig bolt (15-03-2004 23:13:20) (svar på 13708)
Peter Ross (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.47.156.34)
Hej Peter!!

Lad møtrikken sidde på gevindet i starten så du ikke banker på gevindet. Så er det kun møtrikken du skal udskifte. Når boldten så er inde i rammen så kan du sætte en dorn i en mindre diameter og banke på den.

4742 Peter
Index
13718: sv: sv: sv: sv: Montering af styretøjsbeskytter - genstridig bolt (16-03-2004 08:32:09) (svar på 13710)
Peter Maigaard #5894, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 192.100.124.219)
Tak for de gode råd ! Jeg mangler dog stadig at finde ud af om det er farligt at banke bolten ud, er der noget der kan sidde i spænd ?

Mvh Peter
Index
13766: sv: sv: sv: sv: sv: Montering af styretøjsbeskytter - genstridig bolt (18-03-2004 14:41:25) (svar på 13718)
Jan Hess #5524, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 195.249.33.247)
Hej Peter
Der er ikke / eller bør ikke være noget der sidder i spænd på den bolt idet at den holder som før beskrevet panhard stangen ! Men for at løsne den anbefaler jeg at bruge noget rust løsner , fordi en bolt der går igennem et rør tit og ofte ruster sig fast ! Skal du genbruge bolten så vær varsom med at slå for hårdt på den helere lade en rustløsner gøre arbejdet !
Venligst Jan