tilbage

Land Rover Forum  

Index
143255: Aftageligt anhængertræk i 'baglås' (17-06-2014 21:58:02)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.63.163.140)
på min Disco 3, er det aftagelige anhængertræk gået i 'baglås'.

Jeg har boret låsecylinderen ud, da jeg ikke kunne dreje nøglen i den. Men det har desværre ikke hjulpet. Kunne godt tænke mig at få afmonteret krogen. Den har desværre siddet i alt for lang tid, i stedet for at ligge i bagagerummet når den ikke var i brug.

Af en eller anden årsag sidder den ikke korrekt, med en del slør til følge. Ikke noget der giver problemer hvis kugletrykket er højt nok. Men sundt er det nok ikke i længden.

Nogle forslag?
Index
143257: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (17-06-2014 23:45:03) (svar på 143255)
Per Bærentzen #0005, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 90.185.180.123)
Jeg ved ikke hvad der er galt, men en bekendt fra Hymer klub Danmark der også har en disko 3, han tabte sin campingvogn hele to gange med en totalskade til følge,hans aftagelige træk faldt af ,og som han fortalte det var årsagen st der er en fjeder der var rusten og det bevirkede at den tap der skulle låse trækkrogen fast blev slidt og så tabte han campingvognen
Dette er også en advarsel til andre med det originale aftagelige træk på en DISKO 3få det træk krontroleret eller skrot det og få sat et på af den type der sidder på Defenderen
Index
143259: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (18-06-2014 06:00:12) (svar på 143255)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.131)
Hvad med at sætte en kæde i og trække forsigtigt. Måske slipper den løs.
Index
143262: sv: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (18-06-2014 07:46:04) (svar på 143259)
Nils Byager #4814, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.39.34.44)
En trækkrog er som enhver anden tilkoblingsanordning en vigtig del af sikkerheden.
Den er typegodkendt og der må derfor ikke foretages nogen ændringer på den (f.eks. svejse det hele sammen).
Hvis ikke den fungerer og ikke kan repareres forskriftsmæssigt er der kun én vej - skrotbunken.
Surt - ja, men jeg vil nødig støde sammen med en vildfaren campingvogn fordi ét eller andet "geni" har lavet noget klamp.
mLRh
Nils
Index
143290: sv: sv: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (18-06-2014 17:24:09) (svar på 143262)
Morten Brendstrup (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.48.168.202)
Det er almindeligt kendt at det aftagelige træk, rasler/slides i stykker. Hvis dette ikke afmonteres mellem hvert brug. Forhandlerne blev for flere år siden pålagt at informere kunder, med dagligt behov for træk. Om at deres bil skulle udstyres med det forstærkede træk som ikke lige kan afmonteres. Det aftagelige træk er kun til lejligheds brug.
Index
143309: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (20-06-2014 22:15:26) (svar på 143255)
Kristian Antonsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.183.2.36)
Plejer at få en til at dreje på låsestiften med en rørtang imens jeg slår på selve låsen der holder krogen "på plads", du skal have reservehjulet ned og have den grønne plast helt af.
Index
143316: sv: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (21-06-2014 21:46:15) (svar på 143309)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.63.163.140)
Hej Kristian, jeg prøver den løsning, når den nye krog ankommer her på matriklen.

var også ved at komme frem til at det var nok ved at tage det store værktøj frem ;-)
Index
143310: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ (20-06-2014 22:16:21) (svar på 143255)
Kristian Antonsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.183.2.36)
Sløret plejer at forsvinde når et nyt aftageligt træk monteres :)
Index
143464: sv: Aftageligt anhængertræk i ´baglås´ opfølgning (29-06-2014 10:29:10) (svar på 143255)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.63.163.140)
Så fik jeg det gamle træk af. Jeg var ellers tæt på at benytte mig af Per's foreslag, nemlig at hægte en campingvogn på og køre indtil begge dele faldt af. På den måde kunne jeg så også komme af med en af de campingvogne jeg har i overskud ;-)

Kristians forslag duede, og det tog ca. 10 minutter for det hele, så kunne jeg monterer det ny indkøbte 'originale' træk fra Thule (købt i DK til en 1/5 (ja, den er god nok 20% af vejledende udsalgspris) af prisen i forhold til et originalt Land Rover ditto)

Men vigtigst af alt, ikke noget slør.