tilbage

Land Rover Forum  

Index
144749: Male tag på 110 (07-09-2014 21:29:45)
Kim Sørensen #9221, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.237)
Hej,

Mit tag på min ´87 LR har slidspor og ridser efter års brug af tagbagage bæreren, og jeg overvejer at få det malet.
Er der nogen der selv har malet taget?

jeg tænker på at slibe det let ned og så enten sprøjtelakere det eller bruge en rulle, er der nogen der har erfaringer med det?

Index
144783: sv: Male tag på 110 (09-09-2014 10:09:19) (svar på 144749)
Lars Beck Jensen #8889, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.54.26.89)
Jeg har malet min 90'er selv, og jeg sprøjtemalede den. Brugte bare en billig sprøjte fra Harald Skrald. Den gjorde jobbet ganske fint.

I dit tilfælde ville jeg rense taget helt i bund. Først slibe, derefter rense med siliconerens og slutteligt tørre af med rene klude.
Des bedre forarbejde des bedre resultat. Dernæst male.

Husk at være omhyggelig med afdækningen - det lønner sig :-)

Mvh.

Lars
Index
144786: sv: sv: Male tag på 110 (09-09-2014 19:27:38) (svar på 144783)
Kim Sørensen #9221, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.88.68)
Tak for svaret.
Hvor stor er din tryklufts kompressor?

hvor meget maling brugte du til din?
Index
144791: sv: Male tag på 110 (09-09-2014 20:42:45) (svar på 144749)
Niels Bo (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 90.185.73.121)
Hej Kim

Jeg malede hele bilen sidste år godt nok kun en 88"

Det nemmeste er at pille taget af så du kan komme rundt om det.

Hvis ikke der er kæmpe ridser og buler der skal fyldes ud. Kan du nøjes med at slibe den så der ikke er noget af lakken der skinner. Tager du den helt i bund skal du bruge etch primer på den bare alu inden du kan male.

Jeg har prøvet at beskrive processen og det du skal bruge herunder.

Vask og affedt taget. Brug silicone fjerner da det på igen måder er godt sammen med maling og kan slibes af.

Til at slibe skal du bruge en excentersliber og en god stak slibe rondeller. Start med korn 80 og bevæg dig op til korn 240. Til at slibe sidste gang kan du bruge en gammel korn 240.

Vandudskiller til kompressor. Så der ikke kommer kondensvand med i malingen.

Vask taget godt af efter slibning. Dernæst giv det en tur med enten fortynder eller anden affedter.

Brug en luftpistol og tacrag til at fjerne støv. Overfladen kan ikke være for ren!!!

Jeg har gode erfaringer med sprøjtepistolen fra Biltema, men som tidligere nævnt er det vigtigt at du har en stor kompressor. Den kan være lidt svær at mestre, men giver et flot resultat.

Taget skal males først med en grunder og dernæst to gange maling. Jeg brugte selv to liter hvid til at male tag og sider på min 88" og der var ligepræcis nok. Der skal puttes 5% fortynder i.

Jeg brugte malingen fra Paddocks som kommer fra HMC. Den er begyndt at skalle lidt af foran på taget. Jeg tænker det tildels skyldes at det gerne måtte have fået et tykkere lag og at jeg var ved at løbe tør for grunder som jeg kun købte to liter af til hele bilen. Derudover holder taget sig fint. Resten af bilen har lidt svært ved at tåle fugleklatter og harpiks.

Hvis du arbejder hurtigt kan det nok klares på 4 dage. Grunderen bruger 4-6 timer på at tørre og malingen 24 timer ved stuetemperatur. Selvom malingen er støvtør og det er fristende af male anden gang inden de 24 timer er gået så gør det ikke. Malingen står nemlig og damper af. Så der kan opstå bobler under det nye lag maling hvis man går for hurtigt til værks.

Husk at dække godt af og sørg for god udluftning. Det sviner lidt at male med sprøjtepistol. Desuden hansker, briller og især åndedrætsværn. Sprøjtepistolen afrenses i fortynder bagefter så der går hurtigt en liter til. Jeg brugte tæt siddende vinyl hansker og de holder ikke ret længe når der først kommer fortynder på.

Det var vist det - pøj pøj med det.

Index
144859: sv: sv: Male tag på 110 (11-09-2014 20:22:18) (svar på 144791)
Kim Sørensen #9221, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.88.102)
Tak for svaret, det er meget udførligt beskrevet :)
Mit tag skal males, men jeg tror faktisk at jeg maler hele bilen nu hvor jeg alligevel skal i gang.

Grunden til at taget skal males skyldes at tidligere ejere har været noget hårdhændet når tagbagagebæreren skulle af og på, så der er dybe ridser i taget.

Med de temperaturer der er nu, så bliver det nok først til foråret.
Index
144862: sv: sv: sv: Male tag på 110 (12-09-2014 00:09:14) (svar på 144859)
Niels Bo (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 90.185.73.121)
Hej Kim

Puha LR projekter har det jo med at gribe om sig.

Så vil jeg tro at du skal bruge 4-5 liter maling til bilen og 3 liter grunder.

Alt i alt tror jeg at jeg brugte omkring 7000-8000 kr. på det og ca. 14 dage.

Det der tager længst tid er at rette buler, spartle, og slibe. Til aluminium skal du bruge zink spartel masse.

Du skal bruge mange, mange slibe rondeller. omkring 20 stk. korn 80. og min 40 af hver korn 120 og 240.

Til at fjerne maling kan jeg også anbefale en vinkelsliber med grovrenser. ca. 5 stk.
'
http://www.biltema.dk/da/Vaerktoj/Slibemateriale-og-hvasning/Ovrigt/Grovrenser-20234/

Derudover er der mange små kanter de kan klares med et sæt af dem her

http://www.biltema.dk/da/Vaerktoj/Slibemateriale-og-hvasning/Bor-slibemateriale/Lamelrondelsat-5-stk-20880/

Alt kan ses så derfor brug rigtigt, rigtig lang tid på at slibe.

Jeg ved ikke helt om det kan betale sig for dig at pille taget af. Bilen kan være svær at dække af uden. Omvendt er taget svært at slibe uden at pille det af. Det pæneste resultat opnås hvis du piller alle lygter af, bilen bliver også nemmere at slibe. Det går der hurtigt en dag eller to med.

Du skal også finde et rent sted at male med massere af udluftning. Der er ikke noget mere irriterende at se ens perfekt resultat blive ødelagt af små støvkorn eller små insekter.

Jeg står gerne til rådighed hvis du har flere spørgsmål.

Til sidst lige et par links om at sprøjtemale:

http://www.endura.ca/pdf/paint_troubleshooting.pdf Når det går galt finder du grunden og løsningen her.
http://www.hmgpaint.com Det du køber gennem Paddocks