tilbage

Land Rover Forum  

Index
14521: "Forsvar" og motorlyd... (26-04-2004 15:24:56)
Niels Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.97.65)
Hej Forum

Et skørt spørgsmål: I TV serien "Forsvar" igår møver en skøn gammel 88´er sig op ad en skovvej, men med en motorlyd, jeg ikke kan mindes at have hørt fra en LR....

Er der nogen kyndige folk her på forum, der har et forslag til om det er en gængs diesel eller benzin, eller om TV2 har begået helligbrøde og "eftersynkroniseret" lyden?

Klippet kan evt ses på www.forsvar.tv2.dk under video - det er lige i slutningen.

Niels Petersen
Index
14522: sv: "Forsvar" og motorlyd... (26-04-2004 16:19:13) (svar på 14521)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Umiddelbart vil jeg bedømme lyden til at være original nok - men dog er hele lydbilledet kørt et par toner dybere - det kan iagtages ved sekvensen hvor dørene smækkes - den tone er i virkeligheden lysere (det lyder jo nærmest som om en tung jernport til gangene på trekronerfortet bliver lukket). Med det taget i betragtning passer lydbilledet i mine ører - også taget i betragtning af egne videooptagelser af min karet i plutten i Finderup øvelsesterrain - på disse optagelser er lydbilledet også dybere end det originale og er sammenfaldende ens med det her.
Jeg vil endvidere skyde på at det er en dieselhørmer.
Det kunne være sjovt at finde ud af hvis bil der er blevet brugt i optagelsen - monstro det ikke er et klubmedlem?
SIIIer dieselhilsen Stefan - Skanderborg
Index
14524: sv: sv: "Forsvar" og motorlyd... (26-04-2004 16:25:22) (svar på 14522)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.160.111.5)
Jo, bilen ejes af et klubmedlem fra Region Nordvestsjælland og bilen bærer med stolthed navnet ”Soffi“, og betjener en glad familie på fire+to (sidstnævnte er to aflange brune nogle på meget korte ben, men udstyret med et stort ego - og gab, og den lyd som kommer derfra er der med garanti ingen, som har fiflet med).

Med hilsen fra orienteringsafdelingen
Morten
Index
14527: sv: sv: "Forsvar" og motorlyd... (26-04-2004 17:28:03) (svar på 14522)
Morten Holm #6185, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 83.88.65.73)
Som den lykkelige ejer af 88" eren fra "Forsvar" må jeg tilstå, at min første tanke da jeg så sekvensen var, at motoren lød noget mere volumiøs end normalt. Efter at have set klippet mindst 20 gange siden (far, far - vi vil se Soffi igen), tror jeg blot at det er omgivelserne ( det blev optaget midt i en skov) der slører lydbilledet. Dog lyder dørene stadig som om det er lugen på en PMV der lukkes.

Som nævnt i et andet svar, er der tale om en 88" serie III fra 1982, udstyret med en 2,25 benzin motor.

Vedholdende rygter vil i øvrigt vide, at bilen er med igen på et senere tidspunkt i serien.
Index
14523: sv: "Forsvar" og motorlyd... (26-04-2004 16:21:19) (svar på 14521)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.160.111.5)
Må jeg som selvbestaltet forsvarer for bilen indføje:
88"eren trækkes af en 2.25 liter benzinmotor og uanset, hvordan den end hørtes på TV - har ikke set afsnittet - så lyder den, som sådan en skal lyde. Jeg kender nemlig bilen ganske udmærket, så her er ikke tale om gætværk ud over dét, som du er inde på, nemlig det med eftersynkronisering af lyden.

Med de bedste LR-hilsener
Morten