tilbage

Land Rover Forum  

Index
148246: 300 TDI startproblemer (19-03-2015 17:56:46)
Anette Christiansen #8362, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.110.230.181)
Hej forum.

Dette er historien om det trouble shooting, jeg har været igennem med min 300 TDI motor, og mit håb er, at der engang i fremtiden er en i samme situation, som kan drage glæde af denne tråd.

Det startede med, at min bil havde svært ved at starte. På daværende var det nattefrost, så i første omgang blev der fokuseret på forvarmning. Det viste sig så, at alle gløderørene var defekte. Nye i og de trækker nu hver 16A, men det løste ikke problemet. Den havde stadig svært ved at starte, men når den var varm, var der ingen problemer. Nogen morgner sprang den i gang, og andre skulle den tørne 10-15 sekunder før den startede. Jeg kunne ikke finde et system i, hvordan den opførte sig. På forum ledte jeg med lys og lygte efter en tråd med samme problemstilling, og der var også mange forslag: kompression, forkert timing, brændstofdyser, slør i turbo og startmotoren, som ikke måtte bruge mere end 300A.

Efter at have forklaret problemstillingen til et familiemedlem, som er mekaniker, foreslog han, at det måske var højtrykspumpen, som var utæt. Det viste sig at holde stik. Den aksel, som gaskablet er monteret på, kunne man rokke en lille smule frem og tilbage, så når bilen holdte stille trak den falsk luft ind i pumpen, og der løb diesel tilbage til tanken. Næste gang jeg så skulle bruge bilen, skulle den først suge diesel frem til højtrykspumpen, inden den kunne starte. Jeg afmonterede pumpen, og fik den renoveret af et firma i Vejle. Nu sidder pumpen på igen, og motoren starter upåklageligt.

Vink og blink Christoffer Pedersen
Index
148249: sv: 300 TDI startproblemer (19-03-2015 19:05:57) (svar på 148246)
Jesper Hansen #8902, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 5.103.121.19)
Har du et link til det firma? Tror også jeg har en pumpe der er defekt...
Index
148251: sv: sv: 300 TDI startproblemer (19-03-2015 19:35:33) (svar på 148249)
Anette Christiansen #8362, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 188.183.219.31)
Østjysk motor & dieselservice
Index
148253: sv: sv: sv: 300 TDI startproblemer (19-03-2015 19:56:24) (svar på 148251)
Jesper Hansen #8902, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 5.103.121.19)
Tak. :-)
Er der nogen der evt. kan anbefale et sted her på Sjælland?
Index
148262: sv: sv: sv: sv: 300 TDI startproblemer (20-03-2015 12:36:20) (svar på 148253)
Anders Pekruhn #7413, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.35.143)
Må man spørge hvad operationen kostede?