tilbage

Land Rover Forum  

Index
14985: Stempler i 2,25 diesel hvilken størrelse eller opboring? (22-05-2004 22:28:21)
Klaus Velschow #5721 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.2.113)
Jeg har skilt min 5-hovedlejers 2,25 diesel ad for at totalrenovere den (der har været lidt vand og en smule sand i den…). Jeg er ved at finde ud af hvad jeg skal gøre med stemplerne. Stempelringene skal helt sikkert skiftes (der er over 1 mm åbning når de sidder i cylinderen) – stemplerne nok også: Jeg har haft en 0,25 mm føler nede ved siden af stemplerne (uden stempelringe) – den kunne trækkes op med modstand (0.30 kan ikke komme ned). Stemplerne er mærket med B STD – det tolker jeg som stempler i standardstørrelse – er det rigtigt?

Kan jeg finde ud af om jeg skal have overstørrelse stempler ved at måle med følerblade mellem de nuværende stempler og cylindervæggen – og derefter trække den tilladte tolerance fra?

D.v.s. hvis der er 0,25 mm mellem det gamle stempel og cylindervæggen skal jeg have et overstørrel-se stempel på: 0,25 minus 0.10 (min tolerance) lig med: 0,15 mm. Problemet er så, at det mindste overstørrelse stempel er på 0,010 tommer – svarende til 0,25 mm. Hvis jeg sætter det i vil der ikke være den minimumstolerance på 0,1 mm der skal være iflg. bøgerne. Hvis jeg beholder det nuværen-de stempel vil mellemrummet være for stort: 0,13 mm for meget.

Betyder det at jeg skal have opboret cylindrene så jeg kan sætte overstørrelse stempler i? eller kan jeg nøjes med at sætte overstørrelse stempelringe på stemplerne – hvis ja, hvor store skal disse så være? 0,010” (0,25 mm)?

Klaus
Index
15002: sv: Stempler i 2,25 diesel hvilken størrelse eller opboring? (23-05-2004 20:08:04) (svar på 14985)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Hej Klaus

Du indleder dit indlæg med at oplyse at du vil "totalrenovere", men fortryder åbenbart senere og vil nu nøjes med at skifte stempelringe på de gamle stempler ??

Hvis du vil gøre det ordenligt, skal du starte med at måle dine cylindre med et mikrometermåleur eller målestang til indvendig måling. Hvis ikke du kan låne dig frem til værktøjet, kan du overlade øvelsen til det firma der skal bore din blok op..for det kommer du nok ikke uden om.
Jeg kan anbefale Nordsjællands Cylinderservice i Hundested tlf. 47980040. De henter og bringer i Nordsjælland og Storkøbenhavn til en meget billig penge og laver first class arbejde der er til at betale.
De skal have de nye stempler med ved samme lejlighed. Hvis ikke du kender overstørrelsen på forhånd, kan du sikkert aftale med din leverandør at de sender dig 2 sæt med 0.010 spring og tager det "forkerte" retur.

Når du samler maskinen igen skal du huske at bruge "blå målestrimmel" ved tilspænding af hovedlejer. Strimlen kan købes hos Williams eller hos en af de engelske forhandlere.

God arbejdslyst

mlrh
Claus
Index
15026: sv: sv: Stempler i 2,25 diesel hvilken størrelse eller opboring? (24-05-2004 16:37:48) (svar på 15002)
Klaus Velschow #5721 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.67.250)
Hej Claus,

Tak for støtten til at fastholde at det bliver en totalrenovering!

Jeg har aftalt med firmaet at de måler - og så bestiller jeg de rette stempler.

Men, bare rent teoretisk, kunne det så fungere med at montere større stempelringe? Vil stemplet ikke køre skævt så skørtet bliver slidt mod cylindervæggen?

Ih, hvor jeg glæder mig til at starte den!

Klaus
Index
15032: sv: sv: sv: Stempler i 2,25 diesel hvilken størrelse eller opboring? (24-05-2004 19:29:51) (svar på 15026)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Ad 1. Godt valg

Ad 2. Nej, det bliver noget rod som du selv er inde på.

Ja, så er det bare der ud af...husk den skal være færdig til uge 28 !

vh Claus