I lørdags lærte jeg lidt om hvordan et ødelagt leje på et remhjul kan give motorstop. Jeg har gennem et stykke tid, haft mistanke til min vandpumpe, jeg troede kom med lyde i retningen af "skift mig".
Bilen kom med klagelyde, og jeg parkere i rabatten. I motorrummet er der ikke noget at se, end ikke lugten af brændt et-eller-andet.
Motoren er død - den vil ikke starte. Den vil slet ikke køre rundt.
Jeg ringer efter hjælp, og får bilen trukket hjem i gårdspladsen.
Efter ca. 15 min. er remmen taget af, og det viser sig at være noget helt andet. Men det var ikke vandpumpe, det var et remhjul, yderst til højre på pumpehuset. Det var del nr. ERR6949 der var nedsmeltet.
Lejet er helt smeltet - og fordi den sidder helt yderst til højre, og berøre remmen på mere end halvdelen af remhjulet, kan den holde motoren fra at starte når man drejer nøglen.
Med remmen af, ville motoren starte igen :-) Der blev jeg glad!
Jeg havde ikke troet at et lille 60 mm remhjul kunne blokkere motoren, men det gik fint. En lille reparation på 45 min. og defenderen ruller igen.
Bjørn.