Hej Lasse,
Vi har meget glæde af vores ARB-Touring tagtelt, som vi har brugt både herhjemme men også til langfart.
Vi købte to af dem ved Bertelsen i Sjelle da vi skulle til Island i 2014, og de har til fulde levet op til forventningerne.
Vi var i den forbindelse også ude at vurdere de forskellige fabrikater, inden vi valgte ARB teltene med tilhørende Rheino tagbøjler.
Vi opsatte en del kriterier/ønsker som gerne skulle opfyldes af den type vi valgte. De vigtigste for os var:
- Mulighed for at komme ind og ud af tagteltet, uden at komme udenfor
- En person skal kunne slå det op og i alene.
- Der skal være et oversegl, så inderste telt ikke bliver vådt.
- Madras og sengetøj skal kunne blive liggende i teltet når det pakkes sammen
- Madras og sengetøj må ikke blive vådt selv om teltet pakkes våd sammen
- Der skal kunne monteres et bagtelt som kan laves tæt for vind og vejr så man kan sidde inde og spise
- Det skal stå stabilt i hårdt vejr
- Når det er pakket sammen skal det være helt tæt for skidt og vand
Teltene var monteret på en 90" Defender og på en Discovery2, på begge biler med Rheino tagbøjler som kan holde til mosten. Det er rigtig vigtig at bøjlerne er stabile og kan holde til den belastning det giver når der køres meget offroad og på dårlige veje.
På billedet kan du se vores lille lejr slået op ved Skaftafell på Island, med udsigt til Vatnajökul.
Mvh. Benny