tilbage

Land Rover Forum  

Index
16011: Årgange på Freelander (01-07-2004 08:46:06)
Jakob Nørregaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.211.58)
Hej
Jeg er novise på Land Rover området, men at anskaffe mig en af slagsen har altid stået som en drøm for mig. Nu er jeg i kraftige overvejelser, men er usikker på "problembørn".

Jeg har ladet mig fortælle af enkelte årgange af Freelander har "børnesygdomme". Er der nogen der kender til dette? Hvilke årgange er det? Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på, når jeg ser på en brugt af slagsen?
Håber i kan hjælpe!!

På forhånd tak
Jakob
Index
16013: sv: Årgange på Freelander (01-07-2004 11:15:58) (svar på 16011)
Kim Rünitz #6378, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.166.222.70)
Hej Jakob

Med fare for at blive lynchet....er der nogle Freelanders der ikke har børnesygdomme??

Såvidt jeg husker er den flere gange blevet "kåret" til den bil som flest er utilfredse med i Tyskland. Den var i hvert fald med i opløbet.

LR Defender er på den anden side blevet kåret som den bedste bil i verden, af et engelsk publikum!! Mon de er helt objektive? Hvor om alting er....en Defender er meget simpel, går ikke så let i stykker! Og i modsætning til Freelanderen er der ikke meget elektronik.

Men lad høre fra nogle eksperter

LR-hilsen

KIM D90-300tdi
Index
16027: sv: sv: Årgange på Freelander (02-07-2004 10:06:40) (svar på 16013)
Ole Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
Freelander er en glimrende bil , min har nu kørt 127.000 uden et eneste problem, årgang 1999 2.0 diesel, og min næste bil skal helt sikkert være en af samme slags og med den "nye" 2.0 Td4 motor hvor der er endnu flere kræfter end den nuværende.
Freelander har i flere år været den mest solgte 4-hjulstrækker i Europa, måske er det det du husker.
De andre Freelander-ejere jeg har talt med bl.a. på Land Rovers Experience kursus havde da heller ikke oplevet problemer med deres biler, så at de skulle have specielle børnesygdomme må bero på misundelse eller misinformation.
Jeg har i anden anledning ligeledes talt med Land Rover Danmark, og de har heller ingen erfaring med børnesygdomme eller generelle fejl, så Freelanderen er bestemt en bil jeg vil give min varmeste anbefaling, og den er iøvrigt ganske glimrende i terræn, og som altid er det nok et spørgsmål om "fejl 40" eller manglende kendskab til bilen i det hele taget der gør at den ikke rigtigt er accepteret i seriebil-entusiasternes rækker.

Med venlig hilsen
Ole P
Index
16035: sv: sv: sv: Årgange på Freelander (02-07-2004 18:22:48) (svar på 16027)
Kim Rünitz #6378, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.175.47)
Hej igen

Kun glad for at høre om glade Freelander ejere, har jo ikke selv en....

Men har nu ikke taget fejl af de to "hitlister"...kan desværre bare ikke finde referencen.....og så ender det jo med at stå som en udokumenteret påstand.

Held og lykke med købet!!


v-lr-hilsen

KIM
Index
16038: sv: Årgange på Freelander (02-07-2004 19:20:07) (svar på 16011)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.59)
Hvis du vil købe en Freelander, så vælg den hos en forhandler, der har erfaring med Land-Rover. De kan på forhånd rette de fejl, en Freelander måtte have. Tidligere årgang har været plaget mange små mangler og værst var en benzinudgave, hvor motoren ganske enkelt pga manglende køling brød sammen. Der var en konstruktionsfejl i køledimensioneringen. Men, som jeg skriver andetsteds her i Forum, har nogle ros og andre ris til bilen. Vor lokal tømmerhandel har to Freelanders: juniors er konstant på værkstedet og har fået næsten alt skiftet, mens seniors kører fejlfrit. På juniors vegne kunne jeg dog ønske, at importøren udviste mere ansvar end han har gjort.