tilbage

Land Rover Forum  

Index
16768: papir opå typegodkendelse eller? (04-08-2004 22:57:04)
Hans-Henrik Wollert Torp #6680, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 195.47.152.64)
Jeg har lige hentet en ganske alm. Defender 110 i tyskland og skal nu ha' den synet her i DK på gule plader. Er der nogle der ved om man til synet (1. gangssyn) selv skal medbringe papir på, at ovennævnte er typegodkendt i DK?
Index
16772: sv: papir opå typegodkendelse eller? (04-08-2004 23:15:19) (svar på 16768)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.173)
Det tror jeg ikke, du skal, idet der er tale om en typegodkendelse og den burde foreligger på synshallen. Kør til synshallen og få vejledning mht. papir, told, vejning osv. Denne vejledning koster intet. Eller du kan skrive til www.bilsyn.dk og få oplysningerne der.
Index
16774: sv: papir opå typegodkendelse eller? (05-08-2004 01:29:51) (svar på 16768)
Inge & Peter Horn #2142, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 152.73.2.6)
Nyere EU regler siger, at hvis en bil er typegodkendt i et EU land, er den også typegodkendt i et andet.
Index
16789: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (05-08-2004 22:02:29) (svar på 16774)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.233.46)
... dog gælder det kun for personvogne, idet flere EU-lande har forskellige krav til varebilers indretning.
Index
16790: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (05-08-2004 22:28:16) (svar på 16789)
Rasmus Holm Jensen #6012, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 81.19.255.18)
Gælder det så også for busser som jo er en "Stor Personbil"?
Er der nogen der ved om det nogensinde bliver muligt at indregistrere Defendere som busser igen fra ny?

vh

Rasmus - # 6012
Index
16791: sv: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (05-08-2004 22:57:55) (svar på 16790)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.233.46)
For at tage dit sidste spørgsmål først, så skal vi ikke påregne, at Defender-busser kommer igen. Der var ganske vist et projekt på beddingen, der skulle resultere en fornyet tilladelse til, at godkende LR-busser, men det faldt vel til jorden pga. de høje udviklingsomkostinger set i forhold til salgstall.
Min personlig holdning til denne officielle udmelding er, at det er noget værre vrøvl, fordi de nødvendige test ikke havde væltet LR af pinden eller ført til konkurs.
Rent sikkerhedsmæssigt er der reelt ingen forskel mellem en 12personsbus og en 09personers Defender. Forskellen ligger i tre sæder, som der nemt kunne findes sikerhedsseleholdepunkter for.
Bussen er/var en lille håndsrækning til de afgiftsplagede danskere og briter.
Typegodkendelser udstedes for serieproducerede køretøjer der er ens. Det kan for den sags skyld også være en bus . Er køretøjet 'håndopbygget' gives der en godkendelseserklæring.
Index
16795: sv: sv: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (06-08-2004 10:04:57) (svar på 16791)
ib hammer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
hej Paul

At kalde en økonomisk vurdering af omkostninger og forventet salg noget vrøvl er det samme som at sige at hverken England eller vi ved hvad vi beskæftiger os med?

Man kan lide det eller lade være, men vi driver en virksomhed, der ligesom alle andre virksomheder er nødt til at se på lønsomhed.

Bussen (10,11 og 12 personers) blev i mange år, indenfor EU, kun solgt i Danmark og England. I England som ikke er så afgiftsplaget bruger man i dag 9-personers udgaven.

Derfor var der kun lille Danmark tilbage til at dække de omkostninger der ville være forbundet med udvikling, mandetimer og godkendelsesarbejdet, en indsats som langt bedre kunne anvendes på udvikling af nye og mere lønsomme modeller. Omkostninger som skulle fordeles på det antal busser vi kunne aftage i de næste 3-6 år, eller hvornår vi nu ser afløseren for Defender. De sidste år vi havde bussen på 60% afgift blev der trods alt kun solgt omkring 15 stk om året i gennemsnit.

Jeg håber selv du kan se at det ville medføre en voldsom (urealistisk) prisstigning, ud over de årlige løbende prisjusteringer, når de nævnte udgifter skulle fordeles på et begrænset antal biler.

Og - jo der er forskel i de krav der er til en bus og til en personbil, bl.a sikkerhedsselerne og deres befæstigelse. Og hverken vi eller England går på kompromis med sikkerheden, den skal opfylde gældende krav og godkendelsesproceduren skal gennemføres grundet produktansvaret, som vi heller ikke kan tillade os at se bort fra.

Endelig ville England ikke deltage i projektet, og de omkostninger der var forbundet dermed, og dermed heller ikke levere bilerne med 10, 11 eller 12 sæder, da vi er medlem af EU, hvilket betyder at vi ikke kan få godkendelsespapirer fra England på en M2.

Så selvom vi beklager at den ikke længere er i modelprogrammet, er der desværre ikke økonomisk/godkendelsesmæssigt belæg for at den kommer på programmet igen.

Men vi kan jo lige lave en hurtig markedsundersøgelse og vurdere potentialet, da 110" STW kan godkendes (efter ombygning) som campingbil på 60% afgift. Hvor mange vil bestille en Defender 110" Campingbil i fast ordre - til en pris på omkring kr. 500.000,- (inkl moms og afgift). Er interessen (faste ordrer) stor nok, jamen så går vi da i gang med projektet. Tidligere sonderinger har desværre vist at interessen ikke var til stede grundet prisen, men det kan jo være interessen har ændret sig. 110" som campingbil er kun selve ombygningen til campingbil og moms og afgift af samme dyrere end bilen som bus.

med venlig hilsen
Ib hammer
Land Rover Danmark A/S


Index
16798: sv: sv: sv: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (06-08-2004 10:51:10) (svar på 16795)
Jørgen Seligmann #4178, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.131.151.233)
Jeg har kigget på at bruge en brugt 110 TD5 fra udlandet til at lave en camper - det ser ud som der kan komme økonomi i det (lige bortset fra at det koster kassen i vægtafgift). Skal bilen være godkendt som camping i andet EU land før?
vh/Jørgen
Index
16803: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (06-08-2004 13:13:05) (svar på 16798)
Ib hammer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
hej Jørgen
Nej - det er ikke noget krav.
Reglerne for campingbiler fås hos Told- og Skat

mvh
Ib
Index
16815: sv: sv: sv: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (07-08-2004 00:23:05) (svar på 16795)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.233.46)
Kære Ib,

Hvis du præsenterer et godt og attraktivt produkt, vil interessen blive vagt og salget kommer efterfølgende. Eller med andre ord: byg en demo !

Råd og vejledning kan du få hos Dormobil - eller ganske gratis - hos mig

Tilbage til mine tidligere bemærkninger, vil jeg lige indskyde, at jeg har beskæftiget mig med buskonstruktioner i næsten 30 år, i en periode sågar for branchen mest udviklende virksomhed, NEoplan i Stuttgart.

Jeg ville mene, at et forstærket gulv bagtil ville være tilstrækkeligt til, at opfylde forankringskravene.

Men alderen trykker mig og åbenbart også mine øjne: jeg kan ikke se, du nævner nogle konkrete beløb. Derfor kan jeg heller ikke forholde mig til, om det er 'høje' omkostninger.

Lidt mere gå-på-mod, gamle ven ! Det er for tidligt, at hvile ud på laurbærene!
Index
16902: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: papir opå typegodkendelse eller? (09-08-2004 14:25:24) (svar på 16815)
ib hammer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.84.147)
hej Paul

Hvordan du har drevet din virksomhed har jeg ingen anelse om, men vi laver en vurdering af tidligere års aktuelle salg, forventede omkostninger og hvad vi og forhandlerne mener der kan sælges, inden vi bare bruger løs af pengene. På trods af hvad du måske tror, så er der rent faktisk ikke ret mange der efterspørger modellen, hverken hos forhandlerne eller hos os.

Vi tror ikke, at den med en pris der er væsentlig højere end sidst vi havde den i programmet, lige pludselig skulle kunne sælges i større antal. Du glemmer at interessen var for kraftigt nedadgående, selv til en pris på kr. 325.000,-.

Prisen på 110" med 60% afgift vil i dag havne på omkring kr. 375.000,-uden at der er indregnet udviklings/godkendelses/ombygningsomkostninger af nogen art.

Vi kan ikke bruge flere måneders arbejde på en model som i heldigste fald vil blive solgt i ganske få styk.
Har sagt det før og vil lige gentage: Vi driver en forretning og ikke en hobbyvirksomhed hvor salget af et par biler om året kan synes tilfredsstillende. Omkostningerne for at få lov til at sælge disse biler vil ganske enkelt være for høje.

Du skal da være velkommen til at købe en og så gå i gang med projektet, da omkostninger åbenbart ikke betyder så meget for dig. Er bare allerede nu nødt til at meddele at der ikke kan skaffes papirer fra England på bilen som M2, og at du overtager produktansvaret.

Ingen har endnu meldt sig som interesserede i en campingbil, og den er ikke som "bussen" belagt med diverse restriktioner og kan køres på lille kørekort.

Din slutbemærkning gider jeg ikke engang kommentere for den viser med al tydelig hvor lidt du følger med.

med hilsen
Ib