tilbage

Land Rover Forum  

Index
18754: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 13:58:02)
Christian Ballisager #5537, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 193.3.141.121)
Hej alle,
Min indre trucker spørger om det er muligt at lave en udstødningsbremse på en 300tdi ?

Ikke fordi jeg har brug for det .. men hvis det er muligt så skal jeg da ha bygget sådan en ;-)

ja ja - dem der kender mig ved at sådan er jeg nok bare ..

Hey
Chris
Index
18755: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 14:53:06) (svar på 18754)
Poulsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.78.36)
Alt er muligt, min gode mand. Men hvad i alverden skal du dog bruge det til??? Kører du tit med tungt læs?
Slå denne finurlige ide ud af hovedet...
Index
18758: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 16:35:21) (svar på 18755)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Jeg synes det er en pragtfuld idé. Jeg kender mange raske drenge der straks ville kopiere arrangementet.

Keep on truckin´

Claus
Index
18759: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 16:48:48) (svar på 18754)
Lars Aagesen #6677, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.89.99.55)
Jeg aner ikke hvad det er eller hvad den gør godt for, men en af os skal vel bygge den - bare fordi man kan :-)

90" TURBO-hilsen
Lars Aagesen#6677
Index
18765: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 17:42:19) (svar på 18759)
Christian Ballisager #5537, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 212.242.193.77)
Hej Claus og Lars,
Rart at vide at jeg ikke er den eneste 'mini-trucker' ;-)
Jeg blev sgu ærlig talt lidt nedslået da jeg læste 'Poulsen's "svar" (hvem han så end er).

Jeg syntes det kunne være sjovt at kunne "exaust brake" !
Der må da være nogle lastbil-kyndige derude :-)

/Chris
Index
18768: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 18:06:27) (svar på 18765)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Hej Christian!
Som du nok ved på forhånd, bruges motorbremsen hovedsageligt for at skåne de obligatoriske bremser på vej ned ad en lang bakke, da de ved brug over en større strækning bliver så varme at de ligesom brænder bort (populært sagt). Derfor drosles der på motoren istedet. Jeg har lige tilladt mig at vedlægge en side fra min teoribog fra dengang jeg tog kørekort til et sådant skrummel. Læg lige mærke til, at der tillige er mulighed for at lave sig en bakbremse - sådan mest i tilfælde af at du har overset gamle olde, der naturligvis akkurat lige siger ud på kørbanen bagved din bil, medens du bakker (døve er sådan nogle jo også gerne - så hvad med en bakalarm i tilgift?).
Hvis man vil skåne sine bremser uden at bygge en decideret motorbremse trykknap, er der jo altid mulighed for at gå ned i lavere gear på vej mod det røde kryds - så funker det som en slags motorbremse - og først til allersidst tramper man på bremsen og derefter koblingen - det er bare et spørgsmål om tilvænning.
Ja livet er forunderligt - glæder mig til at høre, hvordan projektet skrider frem - og får du nye ideer, så lad os høre derom.
SIIIerhilsen (nu snart med fjedre der dur - parabolske) Stefan - Skanderborg
Index
18776: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (20-10-2004 00:00:40) (svar på 18765)
Poulsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.251.159)
Hej Truckers. Hvad bliver det næste? terninger og navneskilte i forruden? Eller en juletræskæde af kusselys ned langs bilen og kompressorhorn på taget?
Hvornår stopper dette glade vanvid som næppe heller er lovlig, da der er tale om en konstruktiv ændring.
Desuden skal alm. bremser faktisk bruges, for at virke optimalt. Når man ikke bruger sine bremser rigtigt (som min bedstemor) ruster de sammen.
Og hånden på hjertet, hvor mange af jer kører med kæmpe trailer ned igennem Brennerpasset ret ofte. Nu er det ret beskedent, hvad vi har af lange bakker i Danmark.
Så igen: find på nogle mere relevante moderniseringer af jeres køretøj, hvis der absolut skal skrues på den.
Index
18777: sv: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (20-10-2004 00:23:52) (svar på 18776)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Herr Jantlovsforkæmper og humørknækker Poulsen!
Tag lige og køl af - hvem har dog ... på din sukkermad?
Hvis du læser indlæggene ordentligt, vil du finde ud af, at der intet sted er nævnt at bremserne får lov til at ruste, eller at de skal erstatte de lovpligtige bremser - endsige, at de vil blive brugt i trafikken.
Hvem har i øvrigt udnævnt dig til smagsdommer i dette forum?
Hvis nogen eventuelt ønsker at montere et stort kompressorhorn, kan jeg ingenlunde se, at det skulle komme dig ved - så længe det ikke bruges i trafikken. Hvis nogen vil ha´truckerklodser i frontruden, så gør de det - uden at spørge dig om lov først - er du med. Hvis Christian har lyst til at montere ekstra bremser eller julenisser på taget - og vel at mærke har undersøgt lovgrundlaget herfor - så gør han vel også det som det passer ham.
Med andre ord - brug din korrekthedsopdragelsesiver på dine egne børn (men husk at revselsesretten er ophævet) - vi andre skal nok selv finde ud af hvordan vi ønsker vores kareter udstyret, uden at vi mener at skal forbi et smagspanel (dit panel)først, for at få lov.
Stefan - Skanderborgenseren med ROTORBLINK på taget.
PS: Er du måske en af dem, der altid kører 10 under det lovlige og starter på bremsningen 100m før det røde lys - for bremsen er til for at blive brugt?
Index
18788: sv: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (20-10-2004 14:01:07) (svar på 18776)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Da der ikke er noget lovkrav om, at køretøjer skal være udstyret med en motorbremse, er det heller ikke nogen konstruktiv ændring, der kræver godkendelse. Men nu har Chris fået en del gode input eller links, så det skulle ikke undre mig, at han snart kommer motorbremsende ned ad bakkerne! God fornøjelse !
Index
18795: sv: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (20-10-2004 18:04:43) (svar på 18776)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Hvasså....Anders Poulsen vil du ikke være din identitet bekendt ?? .....hvilket jeg måske godt kan følge dig ...

Med venlig hilsen
Claus Kjøller
Index
18807: sv: sv: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (20-10-2004 23:49:41) (svar på 18795)
Anders Poulsen 6320 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.75.155)
Selvfølgelig vil jeg være min id bekendt Hr. Kjøller.
Er der mere persondata de ønsker, må de endelig spørge!
Jeg står ved alle indlæg. Husker blot ikke altid at logge på først.
Jeg stiller blot spørsmål til nødvendigheden af omtalte "himstergims". Og om ting skal monteres blot fordi det kan lade sig gøre...
Men egentlig et overflødigt svar, da je dybest set tror, der er tale om luftkasteller, som aldrig bliver ført ud i livet...
Index
18766: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 17:50:26) (svar på 18754)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Du er nu sympatisk småskør, Chris !

I teorien kan det lade sig gøre og du kan få en blidere opbremsning og spare på dine bremser.

Den simple løsning er, at der i udstødningsmanifolden montres et spjæld, der lukker for udstødningsgas og derved opbygger et tryk i maskinen, der får bremsende virkning. Samtidig skal accelleratoren blokeres. Spørgsmålet er blot, om maskinen kan holde til trykket.

Den lidt mere komplicerede løsning ville være en lukning af udstødningsventilerne - system Jacobs - når speederen slippes. Bremseffekten er enorm. Systemet skal kunne slås fra, idet ved glad føre ville det kunne få fatale følger. Men selve Jacobs-motorbremsen er noegt af det bedste, jeg har kørt med på store biler. Bremsekraften reguleres enkelt ved at finde tomgangspunktet.

Mens andre har kørt ned ad Brennerpasset med varme bremser og glødende telma-retarder, kunne vi suse forbi i 6.gear og foden på speederen. Fik bilen for megen fart på, slap vi kun speederen og en nedbremsning kom ganske blidt.

Index
18770: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 18:41:30) (svar på 18766)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Lidt mere teknik, Chris:
Et helt almindeligt kabel- eller stangtræk kan også bruges, hvis du ikke vil arb arbejde med trykluft eller el. Men hvis du har air lockers på din dyt, har vel også en kompressor.
Stangtræk havde vi på de gamle Mercedes Om352 og det gik fint.
Og ikke alle dieselmotorer går i stå, hvis man har engageret motorbremsen og kobler ud samtidig. Det er kun dem, hvor der lukkes for brændstoftilførelsen samtidig !
Spjældhuset skal helst være af støbegods pga trykket og varmeudviklingen og jeg mener, Iveco laver nogle relativ små maskiner 3,0 l og 150 hk, hvor der sidder en m-bremse på.
Index
18810: sv: sv: sv: Den indre trucker spørger om ... (21-10-2004 01:47:36) (svar på 18770)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Vi har i dag, nej, det var i går for andres vedkommende, snakket om din motorbremse og er blevet enige om, at motoren skulle kunne holde til trykket, men selve huset skal være af støbejern.
Det andetsteds nævnte Banks-system fungerer iflg fabrikantens oplysninger kun i forbindelse med automatgear, hvilket forekommer os ganske underligt Vi kan ikke lige se, at det burde have nogen betydning. En ulempe er, at ¨rørdiameteren er på 4" - og det er ganske pænt. Vi burde kunne støbe et overgangsstykke, hvis der ikke findes noget mere passende...
Så har vi sat nogle Bosch-fagfolk til, at finde ud af, hvem der bygger en lille motorbremse... for efterhånden synes vi, at din idee er værd at lege med !
Index
18769: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 18:14:53) (svar på 18754)
Niels Lauritsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.165.137.109)
Hej Christian.

På en lastbil fungere motorbremsen ved at et trykluftstempel lukker for det omtalte spjæld i udstødningen, når man træder på en knap i gulvet. Knappen skal helst sidde så det er koblingsfoden der skal aktivere den, da motoren dør, hvis du kobler ud samtidigt med at du bruger bremsen. Bare så du har det med i dine overvejelser.

God arbejdslyst.

Hilsen Niels Lauritsen
Index
18771: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 19:07:27) (svar på 18754)
Mario S. Boy #5667, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.161.33.20)
Index
18772: sv: Den indre trucker spørger om ... (19-10-2004 19:58:21) (svar på 18754)
Knud Madsen #3283 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.210.83)
På en 1982 MB 1619 gav det i tilgift en helt utrolig herlig lyd, som jeg i dag, 15 år efter, jævnlig savner :-)
Jeg glæder mig til at høre, hvordan projektet bliver!
mvh
Knud
Index
18785: sv: Den indre trucker spørger om ... (20-10-2004 11:35:45) (svar på 18754)
jesper (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.67.25)
køb sådan en her og tilpas den:

http://www.bankspower.com/brake_dodge12v.cfm

så kan du ved samme lejlighed montere et big bore udstødningssystem :-D

mvh Jesper



Index
18811: sv: Den indre trucker spørger om ... (21-10-2004 01:59:55) (svar på 18754)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Du kan få din exhaust brake! Har fundet et brugbar unit. Sig til, hvis jeg skal forske mere i sagen ! God nat !