tilbage

Land Rover Forum  

Index
19135: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (04-11-2004 19:23:47)
Søren Ignaz #6905, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.237.67.246)
Jeg vil lige fortælle hvad man også kan komme ud for.
1. Jeg købte nogle brugte, men ok dæk BF Goodrich AT til en ok pris.
2. Jeg kørte direkte til dækmanden og fik dem sat på foran.
3. Han udmålte samtidig mit styretøj og afbalancerede dækkene.
Da jeg skulle betale efter små 30 minutters arbejde, sagde han at jeg "slap" med 1000 kr. Jeg troede det ville koste ca 600 kr, så jeg var lidt overrasket.
Men allerede på vejen væk sad rattet igen skævt og min Defender trækker mod højre. Da jeg brokkede mig i telefonen sagde han bare at mine dæk sikkert var slidte og skæve. SÅ spørger jeg ham hvorfor fanden de så ikke oplyser mig om det, når jeg er inde til montering osv. Det kunne han ikke svare på.
Nu kører jeg rundt med uforettet sag og har lyst til at udlere dækmandens navn her på forum. Jeg mener han er en rigtig fusker, der har en undskyldning for alt og som begynder på fagsprog når han ikke kan forklare hvorfor en ordinær sporing pludseling koster 1000 kr. (dog incl montering af 2 dæk). Han smed også de gamle ud uden at spørge mig om jeg ville have dem med. Han er slet ikke interesseret i at hjælpe, og da jeg bor i Kbh kommer jeg ikke lige hverdag forbi Helsingør.
Men ok, når man er ny LR ejer er der vel nogle lærepenge der skal betales.
PS hvis i bor i Helsingør og skal have fikset dæk så spørg mig evt hvem jeg har handlet hos.
Index
19136: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (04-11-2004 20:24:24) (svar på 19135)
Henrik Gurskov #5821, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.76.243)
Øv osse da.... sikke noget skidt!
Men er det ikke som andre ting og ydelser man køber at hvis de koster over 500 penge, så kan man kontakte Forbrugerklagenævnet ?
+ at han jo skal ha chancen for at udbedre fejlen op til 2 gange inden du skal ha dine penge tilbage?

Håber det løser sig!

- og nope, jeg syntes ikke man skal betale lærepenge for at være "ny hvadsomhelst" hvis det ikke er en selv, men en proff der f..... up...

Gurskov
Index
19138: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (04-11-2004 21:22:06) (svar på 19135)
Morten Kirkegaard Jensen #6657, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 82.150.71.82)
Hov ikke heldigt men lige et godt råd prøv at bytte din hjul om hvis den stadig trækker så kør ud og få det ordnet, trækker den tilæ den anden side er det dækkene








hilsen Morten
Index
19139: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (04-11-2004 22:09:36) (svar på 19135)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.165.170.61)
Kør tilbage til fuskeren og kræv, at arbejdet bliver gjort om. Fejlsporing kan betyde væsentligt dækslid. Hvis han nægter, kør til autoriseret LR-værksted og få fejlen dokumenteret og rettet. Evt. FDM prøvestation. Send ham regningen...
Index
19140: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (04-11-2004 22:34:57) (svar på 19139)
Tine og Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 152.73.1.124)

Og lad os så lige få navnet på klamphuggeren hvis det er noget fusk han har lavet.
Så "slipper" han for andre "besværlige kunder" der bare vil brokke sig!
Vi er jo ca. 2000 andre med ca. den samme dækstørrelse!

Du skal bare hænge fast i struben på ham til du mener din bil kører tilfredsstillende og det er kun dig der afgører det!

God jagt
Kenneth, også med 16 tommer.
Index
19142: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (04-11-2004 23:44:02) (svar på 19140)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.88.244.99)
Jeg synes også at misdæderens navn skal på tavlen; så vi andre ved hvor vi i hvertfald IKKE skal gå hen mht. dæk og rep. af bil!
Index
19143: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (05-11-2004 07:03:34) (svar på 19142)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.210.77)
Husk nu lige på, at der er en, der kan lide moderen og en anden, der kan lide datteren!! :-)
Der er så mange klubber, der er inficeret med hadeindlæg i blade og på hjemmesider om så den ene og så den anden leverandør/reparatør, at det med tiden bliver ganske utåleligt at læse disse medier. Der vil altid være en der er tilfreds med den, i et andet tilfælde, uheldige leverandør/reparatør. Så kommer der et indlæg, der berømmer den udskældte, og så videre og så videre. Det kan jo også være at der foreligger misforståelse mellem parterne i en given handel.
Hvis det er sager, der ender i en domfældelse, synes jeg, hvis det absolut skal være nødvendigt, man kan offentliggøre indholdet af en tvist.
Det er klart, at man bliver svært bitter, hvis man føler man er blevet taget i r...., men det kan jo evt. skyldes at man ikke har spurgt sig for først.
Jeg er overhovedet ikke reparatør eller på anden måde aktiv på denne front, men ønsker ikke at se forummet fyldt op med hadeindlæg. Det fører ikke til noget glædeligt på lang sigt.'
I øvrigt er det ikke ualmindeligt at brugte dæk kan føre til skævtræk, alene fordi omløbsretningen, med stor sansynlighed er ændret, i hvert fald på det ene. Det retter sig i givet fald i løbet af ret kort tid.

Mvh
#3283 Knud
Index
19180: sv: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (06-11-2004 20:46:56) (svar på 19143)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.88.244.99)
Ja ja, Madsen, og andre igen kan nu bedst lide at en reparation er veludført, især til den pris der er betalt her. Mht. til skift af dæks omløbsretning så er det en skrøne at de ændrer karakter. Efter beskrivelsen af forløbet virker det som misdæderen ikke ønsker at rette fejlen, derfor bør vi andre vide hvor vi IKKE skal henvende os!
Index
19187: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (07-11-2004 10:22:44) (svar på 19180)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.210.35)
Næh-nej, det er absolut ikke en skrøne. Dog skal jeg ikke gøre mig klog på om det også gælder for LR og RR, men på mange andre biler er det tilfældet.
Jeg har i mange tilfældet oplevet dette fænomen og har endog været nødt til at vende et dæk på fælgen for at komme problemet til livs.
Med venlig og stædig hilsen
#3283 Knud
Index
19188: sv: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (07-11-2004 12:15:46) (svar på 19143)
Søren Ignaz #6905, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.237.67.246)
Hej Knud og i andre.

Tak for jeres indlæg og støtte. Jeg handlede hos Ivar Jensen i Helsinggør og folkene var sådan set flinke nok - pånær mester Christian som man afregner med (det er ham der er problemet). Jeg havde lavet aftalen om dækskifte og sporing i telefonen med en anden.
Et andet eksempel, der underbygger min påstand om at han er en fusker, er at han lovede at ringe mandag med en rigtig god pris på et nyt BF Goodric AT er 265x75x16, men for det første ringede han ikke (jeg måtte selv ringe tirsdag) og for det andet kan han ikke skaffe det som han sagde (de er i restordre). Der var ellers ikke det han ikke kunne, og han var den billigste i verden osv. Ja ja, men bare ikke med dæk og service til LR folk. Så er i advaret.

Problemet er at jeg skal bruge en 1/2 arbejdsdag på at tage til Helsingør og slås med ham - Plus den tid det tager hvis han igen ikke laver det ordentligt. Pisseirriterende. Og det 1000 kr. overlever jeg nok, men det er mere hans facon og så det princip om at jeg har betalt for noget der ikke er iorden, der irriterer mig. Og så vil jeg have mine gamle dæk igen. Kan jeg mon kræve det?

90" hilser

PS Mens jeg var der fik han også lige "overtalt" en dame i en Corsa til at smide 4 helt nye vinterdæk på hendes bil trods hendes kørselsbehov iflg hende selv er 5-6.000 km om året! Helt hen i vejret dårlig vejledning i mine øjne. Og han skal forestille at være ekspert!!
Index
19205: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (07-11-2004 22:32:04) (svar på 19188)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Hej Søren

Som jeg skrev til dig direkte, vil jeg godt tage din bil med hjem fra København og slå et slag forbi Iver Jensen.

Måske kan jeg få ham (Christian) til at forstå at han ikke "har slået en sekser" i dette tilfælde. Det er vel kun Simon Spies der fik noget ud af tesen: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

mlrh
Claus Kjøller
Index
19223: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (08-11-2004 10:30:21) (svar på 19205)
Søren Ignaz #6905, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 217.157.2.165)
Hej Claus

Det er rigtig pænt af dig. Jeg skriver lige på den private linie så vi kan aftale nærmere.

Forhåbentlig er alle parter interesseret i at få denne sag ud af verden.

Jeg vil godt lige bemærke, at det altså er et faktum at manden undskylder min bils trækken til højre og det skæve rat med at mine dæk er skæve. Hvorfor fanden sagde han det så ikke da han monterede dem? Det er det der er irriterende. Hvorfor udfører han for 1000 kr. arbejde, når jeg ikke kan bruge det til en pind (altså når jeg alligevel skal have gjort noget ved dækkene). Han kalder sig dækmand, og jeg forventer en smule vejledning når jeg er kunde.
Det er selvfølgelig helt ok at vi har forskelligt syn på sagen. Jeg kan sagtens følge Jørgen, Anders mfl.

Defender håndstand fra Søren
Index
19207: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (07-11-2004 22:52:28) (svar på 19188)
Anders Poulsen #6320, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.255.74.149)
Hej Søren

Jeg kan ikke bruge dækmandens navn til noget som helst.
Jeg tror egentlig vi er bedst tjent med her i forummet, ikke at hænge værksteder ud med anden mudderkastning til følge. Det er set ud fra den betragtning, at vi som lr- ejere har en tendens til ikke at kunne se særlig objektivt på tingene- tit vurderet ud fra en enkel situation.
Derfor vil jeg heller ikke kommentere den konkrete situation, Hvor vi tilmed kun har den ene parts beretning. Det er videre heller ikke din pligt at vurdere om en anden kunde skal have nye dæk på eller ej. Uanset kørselsbehov. Selvom man kører få kilometre, skal de vel være lige så sikkert kørt, som dem der kører mange...
Videre er det værd at huske på, at du med en dårlig omtale (muligvis ubegrundet? det vides ikke!) skader en mands renomé og levebrød. Har du ret til at gøre dig til herre over det?

P.S. Prøv at kigge ude i dækbunken om ikke dine gamle dæk skulle ligge der.
Index
19199: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (07-11-2004 21:07:56) (svar på 19135)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 192.38.163.61)
Hej Søren!

Det er nu ikke helt ualmindeligt, at en sporing koster 1000 kr, altså for sporingen alene; som regel begrundes det med, at sporingsudstyret har kostet en halv rumraket, og at man som kunde altså er nødt til at bidrage til betalingen af dette udstyr, inden man overhovedet har brugt så meget som et minuts arbejdstid på selve sporingen; derfor er der mange LR-folk, der sporer selv ved hjælp af gardinstænger eller andet særdeles "bekosteligt" udstyr, her er der virkelig penge at spare! Når du ovenikøbet har fået afmonteret to gamle dæk, monteret de "nye" samt afvejet dem (jeg læser dit indlæg som om, du har købt de brugte "nye" dæk et andet sted end hos omtalte dækmand), så synes jeg egentlig, at prisen måske ikke er den billigste, men dog acceptabel; en afvejning afhjælper aldeles ikke evt. skæve dæk, og det kan dækmanden ikke holdes ansvarlig for (der var måske en grund til, at de dæk var til salg for "en ok pris"? Jeg skal understrege, at jeg intet kendskab har til bemeldte dækmand i Helsingør, men historien kan måske hjælpe til med at minde os alle om, at man KAN købe varer og tjenesteydelser for billigt...

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
Index
19217: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (08-11-2004 09:41:08) (svar på 19199)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.210.67)
Jeg håber at alle vil læse og tage Anders' og Jørgens indlæg grundigt til sig.
mvh #3283 Knud
Index
19234: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (08-11-2004 22:40:14) (svar på 19217)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.88.244.99)
Sådan som Knud Madsen er ude med det store strygejern skulle man næsten tro at misdæderen er at finde i hans bekendtskabskreds. Vi kan jo alle komme til at lave noget der er ugodt, men når misdæderen klart ikke ønsker at rette misforholdet så er hans værksted ikke et besøg værd. Jeg synes stadig flot betalt, jeg har set mange småværksteders sporingsudstyr og det er ikke ligefrem noget der glimter i sollyset.
Index
19242: sv: sv: sv: sv: Nye dæk, montering, afbalancering og sporing (09-11-2004 08:35:01) (svar på 19234)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.211.158)
Jeg kender på ingen måde det omtalte værksted eller folkene der.
Mit ærinde er blot at vi skal undgå at fylde forummet med mudderkastning.
Sådanne hadeindlæg er jo reelt set kun den ene parts syn på sagen og som bekendt er der jo altid 2 sider af en sag, uden at jeg på nogen måde overhovedet skal forsvare nogen.
Nu er der i denne sag tale om brugte dæk, og uagtet om man mener der er myter inde i billedet, så ved jeg af flere personlige erfaringer at det kan være endog meget problematisk at montere gamle dæk og være sikker på at de kører ordentligt. Man kan i øvrigt ikke altid se at der er noget i vejen med disse.
Af andre personlige oplevelser ved jeg også, at det normalt er ret dyrt at få sporet en bil på disse moderne apparaturer, dækfirmaerne i dag benytter med større eller mindre held. (Jeg har derfor mit eget gamle, billige apparat, som jeg klarer mig så udmærket med.)
Jeg har set flere bilklubber gå i opløsning og splittelse netop pga disse til tider hadefulde indlæg, hvor man hænger div. firmaer ud, hvorefter der kommer endnu mere hadefulde forsvar for selvsamme firma.
Selv har jeg for nylig meldt mig ud af en MC-klub, idet bladet for en stor dels vedkommende består af disse trivielle hadeindlæg. Det ender som regel med at medlemmerne i kølvandet på den oprindelige sag tilsviner hinanden i en helt utrolig grad.
Når der er faldet en dom i en sag, hvor begge parter i reglen er hørt, kan man offentliggøre den, hvis man føler for det.
Partsindlæg er mere egnet som almindelig hørensagen ved klubmøder og andre lejligheder, hvor man mødes face to face.
Og nej, jeg har stadig ingen personlige eller økonomiske interesser i sagen, men jeg synes det er ærgerligt at den gode tone i øvrigt, skal anfægtes af hadeindlæg.
#3283 Knud Madsen