tilbage

Land Rover Forum  

Index
19410: Køb af 110'er (15-11-2004 23:33:27)
Steen Mørch (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.90.69.138)
Jeg har fået blod på tanden og ønsker at erhverve en 110'er med plads til familien. Jeg har desværre ikke et stort kørekort så det skal være på hvide plader - men hvad koster en brugt 110'er (94-96) og kan det bedre betale sig at tage det store kørekort og købe den på gule plader.

Hilsen Steen
Index
19411: sv: Køb af 110´er (15-11-2004 23:37:33) (svar på 19410)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.161.32.157)
MANGE penge ! Årlig vægtafgift ca. 11.000 DKK som personbil, som bus 2.074, som varevogn ca. 4.800 DKK. Stort kørekort vil være 'tjent' hjem på ca. to år !
Index
19424: sv: sv: Køb af 110´er (16-11-2004 17:59:28) (svar på 19411)
Anne & Thomas Steen Madsen #3195, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 217.157.116.207)
Husk lige at der er forskel på stort kørekort og buskørekort!!

Index
19434: sv: sv: sv: Køb af 110´er (17-11-2004 13:39:01) (svar på 19424)
Hanne & Knud Madsen #3283, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.82.208.211)
Husk at tage kort til trailer ved samme lejlighed. Ellers må du ikke spænde noget efter på krogen.
Held og lykke, det er ikke så svært!!
Index
19439: sv: sv: sv: sv: Køb af 110´er (17-11-2004 15:54:45) (svar på 19434)
Lind (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 193.163.229.21)
Det er helt ok med trailerkort!!!
Problemet er bare at det ikke gælder til bus, så skal man have det store hængerkort.
VENLIG HILSEN: LIND
Index
19426: sv: Køb af 110´er (16-11-2004 21:28:06) (svar på 19410)
Anders Trusholm Jensen #5891, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.79.46)
Bemærk venligst de priser på vægtafgift som Povl nævner er på diesel biler. En evt. ældre model med v8 benzin motor er billigere i vægt afgift. Prisen for hvid plade model vil være ca. 6700 helårlig. Men valg mellem benzin / diesel skal stilles op mod kørsels behov.
Anders 5891
Index
19435: sv: sv: Køb af 110´er (17-11-2004 14:32:10) (svar på 19426)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.161.32.122)
Ja, som dieselmand 'glemmer' jeg ofte, at der findes et par dejlige v8-maskiner, men allerede ved under 7.000 km/år er diesel billigere. Hvis du beslutter dig for et buskørekort med påhængsvogn, så tag det erhvervsmæssigt med det samme. Så får du mest for pengene!
Index
19438: sv: Køb af 110´er (17-11-2004 15:47:26) (svar på 19410)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.41.184.52)
Som du kan se af indlæggene drejer det sig først og fremmest om penge.
En 110" på hvide plader (8 pass. plus fører), er dyr i indkøb fordi den kommer under 180% afgiften for almindelige personbiler. Da der så vidt jeg ved ikke findes nogen af disse biler i Danmark, så skal du betale afgift for at få en "bus" til lille kørekort, og det løber hurtigt op i over 100.000 kr. + indkøbsprisen.
Alternativet er at finde en ældre 109" der enten er betalt fri, eller at betale afgiften. Er bilen fra før ca.1978 er afgiften 5.250 kr.

En 110" bus (mere end 9 pass. plus fører)kræver altid et buserhvervskørekort, for alle der skal køre den. Da det er privat buskørsel, må du kun køre med den nærmeste familie, og her tæller fætre og kusiner ikke med. Bilen skal synes hvert år, og man må ikke ændre på sæderne.
Der kan være problemer ved kørsel i udlandet, da man der ikke kender begrebet "privat buskørsel". Men generelt går det fint nok.
Den årlige vægtafgift er lav.

En gulplade 110" har tre siddepladser alle foran, det miderste sæde egner sig bedst til mindre personer.

Det sidste problem er, og det er måske det største, når du har besluttet dig til hvilken model du vil have, også at finde den. Ofte er det her kompromisserne kommer til deres ret.
God jagt.
Venlig hilsen Hartley