Lige en tak til Stefan for hjælpen her til aften og en update til Jer andre...
Det var min "Mid pipe" (264195 på
http://www.paddockspares.com/shop/pages/series/info/sd13.htm) som var rustet væk omkring ophænget og til sidst knækket. Stefan havde et stykke af et gammelt støvsugerrør liggende, som passede perfekt i bøjningen efter at resterne af det rustne stykke var skåret bort. Den udvendige diameter på støvsugerrøret er lidt mindre end den indvendige diameter på udstødningsrøret, men det fik vi skåret, presset og banket til, så jeg i morgen blot mangler at få fat på to spændebånd og noget gungum.
- Hvad skal man med en ny udstødning, når man har en gammel støvsuger?
En omgang håndbrygget "Sailor Stout - Blackbird" er på vej til Stefan som tak for hjælpen.
Prut, prut - vi ses derude!