tilbage

Land Rover Forum  

Index
24212: fladt batteri (20-05-2005 13:02:48)
Torben Kjeldgaard Larsen #5441, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.107.115.21)
Jeg har endnu ikke helt vænnet mig til min nye (gamle -1987) landrover 90", bl.a. skal man huske selv at tænde og slukke lyset! Efter et par ugers kørsel skete det uundgåelige - jeg glemte at slukke og endte med et fladt batteri. i den forbindelse har jeg lige et par spørgsmål:
1. Paul Sehstedt omtaler i et tidligere indlæg en "spændingstabel" der angiver hvor meget "guf" der er i batteriet. Jeg har forgæves søgt efter den, men kan ikke finde den. Er der nogen der ligger inde med den?

2. Jeg overvejer at installere en "lyssummer / alarm" for at undgå samme situation i fremtiden. jeg har set en i biltema til 20 kr - duer den mon? og hvordan virker sådan en fætter egentlig?
Index
24213: sv: fladt batteri (20-05-2005 13:11:01) (svar på 24212)
Hanne & Knud Madsen #3283, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.82.209.62)
Du kunne også købe et tørbatteri til starthjælp hos Harald Nyborg til ca. kr. 250,- og have det liggende i bilen.
Jeg lavede samme glansnummer en gang i vinter med min RR Diesel og overraskende nok klarede dette relativt lille batteri at starte VMeren med fynd og klem.
Index
24214: sv: fladt batteri (20-05-2005 13:56:05) (svar på 24212)
Jonas (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 217.157.119.78)
Hej Torben
En summer er en enkel løsning på problemet, og det virker ganske udmærket.
Når tændingen er til, summer den hvis lyset er slukket.
Når tændingen er fra, summer den hvis lyset er tændt.
Så enkelt er det!
Hilsen
Jonas
Index
24215: sv: fladt batteri (20-05-2005 14:20:29) (svar på 24212)
Mikkel Fibiger #5177, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.163.178.242)
Hej Torben

Summeren til en 20'er er en fin og billig løsning. Hvis du er lidt fiks på fingrene, så kan du på regions SSJ hjemmeside, under "Gør det selv/Teknik" se hvordan man laver automatisk kørelys på din bil.

Så er der lidt at nusse med i weekenden ;-)

God weekend

Fibiger
Index
24223: sv: fladt batteri (20-05-2005 21:25:08) (svar på 24212)
Torben Kjeldgaard Larsen #5441, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.107.115.21)
tak for svarene. jeg tror jeg forsøger mig med summeren - laternativt er det ekstra batteri en god ide. kørelyset monterer jeg når jeg har fået lidt mere gør-det-selv erfaring.

-Torben
Index
24226: sv: fladt batteri (20-05-2005 22:10:06) (svar på 24212)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Vedr. spændingstabel så findes der ganske vist forskellige retningsgivende værdier for batteriers ladningstilstand. Problemet er dog at disse værdier kan svinge kraftigt fra fabrikat til fabrikat.

Derudover vil en bedømmelse af et batteris tilstand alene ud fra en sådan spændingstabel i bedste tilfælde være mangelfuld - og i flere tilfælde direkte misvisende.

Den "rigtige" måde at fastlægge et batteris tilstand er dels ved måling af den specifikke vægtfylde, dels ved måling af spændingsfaldet ved tilkobling af en kendt modstand.

Biltema har brugbare instumenter til begge målinger.

Deres vægtfylde-måler er fuldt ud brugbar og giver korrekte måleresultater; men er dog noget mere klejn at håndtere end en professionel model.

Batterimodstandstesteren fra biltema er derimod i en kvalitet svarende til professionelt udstyr og giver fuldt ud brugbare målinger.

Problemet med at måle batteriets tilstand alene ud fra spændingen ligger nemlig i at spændingen er meget afhængig af batteriets ladetilstand; men egentlig ikke siger noget om batteriets kapaciet.

Et nyopladet batteri med en spænding på 12.5v (de fleste batterier vil have en lidt højere spænding umiddelbart efter opladning) kan sagtens være i dårligere stand end et uopladet batteri med en spænding på 11 volt. Derfor vil en vurdering alene ud fra spændingen i visse tilfælde være fejlagtig.

De nyopladede batteri kan have forskellige fejl (sulfatering, direkte kortslutning af celler, forkert syre/vand forhold, etc) som bevirker at spændingen meget hurtigt falder ved tilslutning af et modstand.

Det uopladede, men fejlfrie batteri vil også have et spændingsfald ved tilkobling af en modstand; men her vil spændingen stabilisere sig og efter frakobling af modstanden vende tilbage til udgangspunktet.

Så for at opsummere; spændingstabellen kan kun bruges når der med sikkerhed er tale om fejlfrie batterier af den konstruktion som spændingstabellen er udregnet til...

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
24264: sv: sv: fladt batteri (22-05-2005 14:36:40) (svar på 24226)
Torben Kjeldgaard Larsen #5441, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.107.115.21)
Hej Kim
Tak for udredningen. Jeg tænkte nok at det ikke var helt enkelt. Derfor har jeg også monteret før omtalte summer, og der skal en ualmindelig lang tur i landroveren til for at overhøre piberiet.

-Torben
Index
24306: sv: fladt batteri (24-05-2005 21:32:12) (svar på 24212)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.93.221.43)
Prøv at kigge spørgsmål 20861 af 21.01.05 eller 18720 af 18.10.04...