tilbage

Land Rover Forum  

Index
24506: skift af stempelringe (02-06-2005 12:47:35)
Jesper Knudsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.225.58.4)
Jeg har kig på en 88" serie 3 fra '81, som efter sigende er i god stand. Der er bare et problem: Den originale 2,25 dieselmotor trænger ifølge sælger til at få skiftet stempelringe.

Nu er spørgsmålet så, om det er en svær/dyr reparation? Jeg har aldrig prøvet at tage et topstykke af før, men een gang skal jo være den første. Jeg tænker mere på, om det er vanskeligt at afmontere stempelringe og montere de nye, eller om der er andre komplikationer ved en sådan reparation?
Jeg har fået indtryk af, at selve stempelringene ikke er voldsomt dyre, ved nogen, hvad de ca koster for et komplet sæt?
"Når du så alligevel er i gang" ... skal man så undlade at foretage sådan en reparation før man også er indstillet på (læs: har råd til) at skifte plejllejer og lignende?

Det var pludselig mange spørgsmål - jeg håber nogen har et bud eller to. På forhånd mange tak fra (forhåbentlig) kommende LR-kører og medlem.

Venligst Jesper Knudsen, Nordjylland
Index
24510: sv: skift af stempelringe (02-06-2005 14:42:20) (svar på 24506)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.54.102)
Hej Jesper!
Det grundlæggende spørgsmål for dig må jo være, om du er villig til at betale for en renovering af den motor, der ligger i den bil, du køber, der er jo ingen der ved, inden de skiller en motor ad, hvad den fejler.
Man kan have en formodning, og baseret på erfaring kan man gætte sig til hvor problemet muligvis ligger, men hvis du ikke selv kan foretage den vurdering, må prisen på bilen afhænge af at motoren skal renoveres.
Derfor er dit spørgsmål først relevant, når du har skilt motoren ad og konstateret, at den "bare" skal have nogle nye stempelringe, og selvfølgelig skifter du så de lejer du har skilt ad, måler stempelringsgangene og skifter stemplerne hvis nødvendigt, kontrollerer at forbrændningskamrene sidder fast, osv.
Essensen af alt dette er, at når sælger siger, at den nok trænger til nye stempelringe, så oversættes det med:"Motoren fejler et eller andet, men det er nok bare slid."
Venlig hilsen
Hartley
Index
24515: sv: sv: skift af stempelringe (02-06-2005 15:52:42) (svar på 24510)
Jesper Knudsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.225.58.4)
Hej Hartley

Det var netop den type komplikationer, jeg gerne ville advares om. Jeg fandt priserne på flere af de pågældende dele på paddocks hjemmeside. Stempelringene er jo ikke nogen voldsom udgift. Stempler med ringe synes jeg heller ikke er ubetalelige.
De lejer, man skal skille ad for at komme til, er vel hovedlejerne eller hvad de hedder - dem kunne jeg ikke regne mig frem til den engelske betegnelse for, hvorfor prisen på dem stadig ikke er med i beregningerne. "Main Bearing Shells 5 brg std" var det tætteste jeg kom, men er det dem, du mener?
Jeg kan godt se, at man ikke kan vide, hvad der skal skiftes, før motoren er åbnet. Derfor skulle jeg nok have spurgt, hvad er sværhedsgraden af sådan en reparation, som man ikke kender det præcise omfang af på forhånd? Er det noget, man skal holde sig fra, eller kræver det bare tålmodighed og nærlæsning af manualen (som jeg ikke har endnu)?
Jeg kan tilføje, at motoren har fået nyt topstykke, og at ejeren siger, at han hele tiden har vidst, at de stempelringe/stempler skulle skiftes på et tidspunkt. Derfor mente han at vide med sikkerhed, at det var her problemet befandt sig - men en sælger er jo en sælger.

Venligst Jesper
Index
24524: sv: sv: sv: skift af stempelringe (02-06-2005 19:55:13) (svar på 24515)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.166.34.14)
Hej Jesper

Hvor har du set bilen og hvem er sælger?

Der har fornylig været et par indlæg her i forum om biler der i følge ejerne " bare skulle have skiftet stempelringe"
hmmmm....

mlrh
Claus
Index
24531: sv: sv: sv: sv: skift af stempelringe (02-06-2005 22:03:37) (svar på 24524)
Jesper Knudsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.93.225.56)
Hej Claus

Jeg har fulgt med i debatten løbende og har søgt i trådene for at se, om jeg kunne finde svar på mit spørgsmål. Der er ikke noget der tyder på, at den bil, jeg har kig på, har nogen sammenhæng med de øvrige indlæg - bortset fra det tekniske problem. Jeg vil nødig hænge sælger ud her på sitet.

Jeg er på jagt efter en billig diesel-seriebil, og i det prisleje jeg søger i nu (20 000,-), må man finde sig i komplikationer af den ene eller den anden art, lader det til. Spørgsmålet er så bare, hvilken type problem jeg er bedst i stand til at løse som aspirant: En motorreparation, en rusten ramme eller en motor, der bliver varm. De to sidstnævnt har ilagt uoriginale motorer. Efter det er gået op for mig, at motordele til landrover er så billige, forstår jeg bedre, at bilen falder i værdi, hvis der er ilagt en uoriginal motor.

Som det måske lader sig tyde, er jeg indtil videre bare i gang med at undersøge, hvad det er for en type opgaver, jeg indlader mig på ved at købe en seriebil i det prisleje. Det er derfor, jeg er interesseret i at vide, hvor vanskelig sådan en motorreparation "almindeligvis" er.

Venligst Jesper
Index
24533: sv: sv: sv: sv: sv: skift af stempelringe (02-06-2005 23:20:12) (svar på 24531)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.166.34.14)
hej Jesper

Hvis man kan læse en kogebog kan man også lave mad...sådan er det også med reparationshåndbøger ;)

Som du selv har læst i forum kan diagnosen "knækket stempelring" dække over rigtig mange forskellige ting, og som nævnt samme sted, kan man ikke se om en ring er knækket for motoren er adskilt.

Fremmede motorer er ikke nødvendigvis noget negativt. F.eks. er Mercedes ganske udemærket hvis bilen primært skal anvendes på landevejen, Toyota Dyna er en god all-round motor og Volvo laver gode benzinmotorer med et godt moment til terrænkørsel.

fortsat god jagt

mvh
Claus
Index
24561: sv: sv: sv: sv: sv: sv: skift af stempelringe (03-06-2005 21:18:01) (svar på 24533)
Jesper Knudsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.92.157.68)
Hej alle

Tusind tak for svar. Jeg glæder mig til at blive medlem af klubben og ejer af en landrover, når jeg er kommet af med min engangsbil af jern. God weekend

Venligst Jesper Knudsen