tilbage

Land Rover Forum  

Index
24590: Vandtank (05-06-2005 14:25:10)
Morten Bibow & Gina Pickering #6918, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.82.94)

Hej... er det nogen af jer der har erfaring med brug af vandtank og hvordan denne holdes "ren" for skadelige alger & bakterier?

Vores 60 liter tank skal holde os med vand til madlavning og vask, og vi er på udkig efter en god opskrift på hvordan vi holder vores reservoir i forsvarlig stand.

Hvad bruger i mer erfarne globetrottere til formålet?


Morten
Index
24591: sv: Vandtank (05-06-2005 14:42:22) (svar på 24590)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.93.221.43)
Der findes forskellige løsninger på vandrenseanlæg. Det bedste middel er dog, at koge vandet. Ved en konstant vandudskiftning dannes der ikke så mange bakterier som ved sparsomt forbrug. Hvis det skulle blive nødvendigt, så kan vandtanken skylles med en kloropløsning.
Har I mulighed for, at købe drikkevand på dunker/flasker, så gør det.
En vandtank skal helst placeres mørkt, hvis den er af plast. En tank af jern er bedre end een af rustfrit stål. (Har jeg ladet mig fortælle af en globetrotter )
Vandrensningsanlæg findes sikkert hos wiberg&wiberg, Team bertelsen eller Nordkystens 4x4.
Ellers kan jeg grave nogle adresser frem i UK, hvis I synes, prisniveauet er for højt i DK !
I Tyskland koster den slags fra 30 Euro og op til 900 Euro alt efter, hvad hjerte begærer. Hos Scandic i Flensburg, hvor klubmedlemmer kan få 10 % rabat.
Index
24594: sv: Vandtank (05-06-2005 15:15:01) (svar på 24590)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.174.94)
Hvilket materiale er jeres tank lavet af? Forskellige materialer kræver forskellige behandling for at drikkevandet skal holde sig "sød", Paul's kommentar om rustfri stål er jeg ikke helt enig i, da jeg selv er i faget, men det er absolut nødvendig at en rustfri vand tank er lavet efter foreskrifterne, og i det mindste sveist med bag-gas! Er tanken det, så er der intet andet som er så let. Det er næsten tilstrækkeligt at en rustfri tank får lov at stå tør når man ikke er på tur. Har man så skyllet med lidt sprinkler vædske, så er den "sød" meget længe, når man har en rimelig forbrug som Paul foreskriver.
Index
24598: sv: sv: Vandtank (05-06-2005 18:37:50) (svar på 24594)
Morten Bibow & Gina Pickering #6918, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.82.94)

Hej David..... vores tank er en PVC-tank fra Front Runner. Den er monteret på tagbagagebæreren, under tagteltet.

Morten
Index
24616: sv: sv: sv: Vandtank (06-06-2005 08:10:43) (svar på 24598)
Jakob Edelvold Sørensen #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 192.55.37.194)
Jeg har selv erfaringer med terrænkørsel med tagtelt og andet grej på taget.
I skal være meget opmærksomme på, at bilen ikke bliver for tung i toppen. Jeg havde kun et eezi awn telt, 20 liter diesel og et reservehjul på taget, og det var rigeligt til at bilen gyngede meget ved almindelig kørsel, og det var slet ikke skægt at køre terræn.
I skal også tænke på at tagbagagebæreren skal kunne holde til det. Det kunne min ikke!

Rejse hilsen

Jakob Edelvold
Index
24595: sv: Vandtank (05-06-2005 16:19:07) (svar på 24590)
Martha & Vagn Altmann #4361, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 83.92.130.83)
Hej Morten,

Camping og bådudstyrsforhandlerne har nogle tabletter der hedder Aqua-Clean, som tilsættes med 1 tablet pr. 20 L vand. De påstås at kunne holde vandet frisk i 6 mdr. Vi har dog kun brugt dem i forbindelse med almindelige 3 ugers campingferie.
mvh Vagn
Index
24596: sv: Vandtank (05-06-2005 16:49:32) (svar på 24590)
Hanne & Arent Dahlke #2549, reg. njy (medlem) (ip-adr: 80.161.122.174)
Rejser du i lande med tvivlsom vandkvalitet, er der én ting jeg vil anbefale dig.Køb et vandrensningsfilter med stor kapaciet (evt. Friluftsland) og brug det til al drikkevand, samt vand til vask af madvarer. Vær omhyggelig med at skelne rent fra beskidt. Rens vandet når du tager det fra din tank - så bliver I ikke syge af vandet!
Jeg mener apoteket kan hjælpe dig med at finde en passende konservering vand i beholderen. På din rejse vil du have to slags vand - drikkevand og andet.

Arent Dahlke
Index
24615: sv: sv: Vandtank (06-06-2005 07:46:33) (svar på 24596)
Morten Bibow & Gina Pickering #6918, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.82.94)

Tak for de mange gode svar! Land Rover Forum er sådant et genialt sted at lufte sine projecter.... de mange svar der alltid resulterer fra vores spørgsmål er til stor hjælp for os "nybegyndere" og gør hele oplevelsen meget sjovere.

:-D Morten
Index
24622: sv: sv: sv: Vandtank (06-06-2005 11:44:17) (svar på 24615)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.214.101.11)
Og så må i jo have en fantastisk tur. Vi glæder os til at se fotos. Vi er slet ikke misundelige:-)

De bedste hilsner

Og 109" hilsen