tilbage

Land Rover Forum  

Index
29023: De her fjedre, kan de renoveres? (12-11-2005 17:48:20)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej
Det er nogle utroligt tynde fjede dem her, nå man ser på dem enkeltvis. Dem ibag er meget tykkere og så er der ikke så mange af dem. Jeg forestiller mig at afmontere fjederen skille den ad i de enkelte lag rense af for rust, smøre i fedt og samle dem igen.
Rent værkstedsmæssigt kan jeg nok se mig ud af skille dem ad i og samle dem igen,.
Men er det fornuftigt/sikkert at bruge fjedre der er renoveret som beskrevet?
Index
29026: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (12-11-2005 18:56:21) (svar på 29023)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.64.172)
Hvis du har lyst og tid, kan du godt få et par fjedre ud af den 'rustbunke', men jeg ville nu heller investere i et par nye eller måske endda vælge parabolske for at opnå forbedrede køreegenskaber.

Fedt mellem de enkelte fjederlag er kun nyttig, hvis du samtidig pakker fjederne ind i f.eks. læderstrimler, så der ikke kan komme sand og snavs ind. Sand bindes til fedtet og så slides lagene hurtigere.

Det blev blandt andet gjort på en 88", som kørte utorlig meget på strandarealer. Det var en god løsning.

Alternativt kan du jævnlig sprøjte dieselolie over fjederne.
Index
29028: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (12-11-2005 19:34:09) (svar på 29023)
Claus Nørgard Pedersen #7227, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 80.162.108.243)
Hej.
Jeg vil sandblæse dem og give dem grunder plus en holdbar maling, montere dem og give dem tyndtflydende indtrængsningsolie efter montering og efter "vandgang".
claus
Index
29030: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (12-11-2005 20:58:41) (svar på 29023)
Verner / 451 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.116.3)
Hej Jens.

Kort sagt: det er ikke ulejligheden værd.., ihvertfald ikke økonomisk. Hvis det for terapi, er sagen selvfølgelig en anden ;-)

Du kan prøve at kigge lidt på det jeg har skrevet om parabolske Serie-fjedre på: http://www.serie3.109-serie3.dk

Mvh.
Verner DL-RK 451 og
www.serie3.109-serie3.dk
Index
29040: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (13-11-2005 04:22:22) (svar på 29023)
Peter Horn #2142, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 152.73.23.158)
Jeg fik fjedrene rebukkede hos dansk vognfjederfabrik, incl. diverse for alle fire stk. for 1000,- det er godt nok nogle år siden.
Index
29049: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (13-11-2005 18:32:58) (svar på 29023)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.164.60.140)
Hej Jens

Husk lige, at bladfjedre har "indbyggede støddæmpere" i form af friktionen mellem fjederlagene ved nedbøjning. Omvendt er der ikke meget friktion mellem fjederlagene på parabelfjedre, da fjederlagene jo kun berører hinanden i enderne.

At smøre fjederlagene på bladfjedre svarer altså til at reducere støddæmper-effekten, og det bidrager i hvertfald ikke til mere sikre køreegenskaber.

Hvis man udskifter de traditionelle bladfjedre med parabelfjedre, kan det være nødvendigt at supplere med traditionelle støddæmpere eller montere andre med kraftigere dæmpereffekt for at bibeholde de oprindelige køreegenskaber.

Med venlig hilsen
Mikael Friis
Index
29051: sv: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (13-11-2005 19:16:33) (svar på 29049)
Verner / 451 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.242.44)
Hej Michael.

Er det egne erfaringer du taler om i forbindelse med parabolske fjedre og (traditionelle?) støddæmpere ?

Jeg mener at man skal bruge heavy-duty støddæmpere tl parabolske fjedre, men det er fordi der er mere reel fjedervandring i disse fjedre og at traditionelle dæmpere bliver for varme; ikke for at bibeholde de gamle egenskaber.

Min erfaring med standard fjedre er at det er fuldstændigt ligegyldigt hvilke dæmpere man bruger.

(Og så er det vist ikke "parabel-fjedre" man kan få, men "parabolske-fjdre); der er vist nok en matematisk forskel, som jeg dog ikke vil kaste mig ud i at forklare.

Mvh.
Verner DL-RK 451 og
www.serie3.109-serie3.dk
Index
29052: sv: sv: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (13-11-2005 20:03:04) (svar på 29051)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.164.60.140)
Hej Verner

Mine betragtninger knytter sig til forskellen mellem bladfjedre og parabelfjedre på større køretøjer (lastbiler). Hos Scania, som jeg arbejder for, kan traditionelle bladfjedre (også benævnt trapez-fjedre eller mangelags-fjedre) specificeres uden støddæmpere, mens det ikke er muligt at specificere parabelfjedre uden hydrauliske støddæmpere. Det gælder både for- og bagaksler.
På den baggrund ville jeg ikke selv ukritisk skifte type uden at give støddæmper-problematikken en tanke - f.eks. i form af montering af kraftigere dæmpere eller som minimum en grundig funktionskontrol af de eksisterende dæmpere.

Jeg er ikke klar over, om der er andet end sproglig forskel mellem begreberne parabelfjedre og parabolske fjedre. Jeg tror det dog ikke.

Med venlig hilsen
Mikael Friis - i gang med RRC-projekt med skruefjedre
Index
29062: sv: sv: sv: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (13-11-2005 23:46:13) (svar på 29052)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.154.209)
Hej Mikael, Nu er der som regel, monteret støddæmper på serie biler. Jeg har dog set et par tilfald hvor støddæmperen var forsvundet! samtidigt med at den "dæmpende lag" rust osv. var blevet tyk & effektiv.Folk som ikke var kedt med LR kunne derfor tro at det skulle være sådan, nettop fordi, som du skriver at bladfjeder bliver (blev) brugt i sjælden tilfald uden støddæmper. Rent sproglig synes jeg ikke man skal bekymre sig for meget om man kalder dem parabel eller parabol, da de "gammel" alligevel hedder "semi-eliptical".
Ellers må jeg være enig med Verner at økonomisk & praktisk kan det kunne betale sig at udskifte de fjedre der er tale om i tråden her. Alene det med at få dem af er en opgave i sig selv, og bruger man de hurtige metoder, så kan det være at der er ikke meget tilbage. Hilsen fra Norge hvor det er ca 15C varmere end det burde være! 2217 David.
Index
29094: sv: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (15-11-2005 10:49:11) (svar på 29049)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Michael.
Den betragtning omkring de støddæmpende egenskaber, har jeg slet ikke skænket en tanke. Den overvejelse må jeg gøre mig når jeg kommer tættere på fjedrene i renoveringsprocessen.
Ihverfald skal de nok ikke smøres med fedt, som jeg jo naivt troede var det helt rigtige.

Og også tak til Verner m.fl for jeres betragtninger over de parabolske fjedre. Det må jo også med i overvejelserne.

Det er et dejligt forum det her, med en masse kloge mennesker.

Hilsen
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn
Index
29195: sv: sv: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (17-11-2005 13:13:50) (svar på 29094)
Claus Pihl Christensen #6639, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.92.120.68)
Jegh ar af bitter erfaring (efter et godt råd?) smurt fedt ind i mine bladfjedre, lige før en ferie med tagtelt på taget. Resultatet var at bliel vippede fra side til side som et skib i hård sø. Der er mere friktion i et par fjedre end man ummidelbart tror og den egenskab skal man beholde.

Claus pihl
Index
29218: sv: sv: sv: sv: De her fjedre, kan de renoveres? (17-11-2005 21:50:37) (svar på 29195)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.164.59)
Claus, Super flot undervogn, Jeg blev fugtig i øjnene af at se den, men hvor er støddæmperne? Min oplevelser er at bladfjedre er bedst med lidt smørelse. Cykelkæde spray fedt er nemmeste, men uden støddæmpere kan jeg godt se din point!