tilbage

Land Rover Forum  

Index
30307: Timing af knastkæden - 2.25D (28-12-2005 18:06:14)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.182.235)
Jeg havde ellers hyret en mekaniker som skiftede knastkæden og han mente at have gjort det rigtigt, men det er tilsyneladende ikke helt godt ( eksplosion ud af indsugningen ) så nu vil jeg lige checke det lidt grundigere end et par streger på knasthjulet.

Desværre mangler jeg det lille mærke / pil ved svinghjulshuset så man kan stille EP korrekt. Selve dækslet ligner noget hjemmefusk klasse "A".

Er der en fornuftig måde at stille knastkæden uden at have EP timingmærket - ud fra topstilling på cylinder 1 eller lignende ?

Og hvad betyder EP egentlig - Exhaust Port (open ) ?

Kan man teste knastkædens indstilling uden at skrue hele forkammeret fast igen eller er det umuligt ?

Venligst
Jes Ramsing - som utroligt gerne vil ud og køre i den fine sne.
Index
30312: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (28-12-2005 23:27:58) (svar på 30307)
brian jakobsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.163.176.158)
det lyder som om at han har drejet krumtappen en omgang forkert.
som tommelfinger regel skal ventilløfterne vippe på den cylinder der er tænding på (indsprøjtning)
prøv at bruge samme indstilling som den du har nu men drej krumtappen een hel omgang i forhold til resten , så tror jeg den er der
Index
30316: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (29-12-2005 01:17:48) (svar på 30307)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 195.249.54.115)
Hej Jes.
Der kun een eneste måde at stille knastkæden på, og det er at følge manualen til mindste detalje, det er nødvendigt at have dimsen med pilen så du kan kontrollere at, pilen står nøjagtigt ud for "EP" mærket. "EP" betyder ejection point, altså det sted i motorens bevægelse hvor dyssen har opnået et tryk, der er højt nok til at indsprøjte dieselolien i brændkammeret.
Når du skal kontrollere om indstillingen er rigtig, følger du anvisningen nøjagtigt igen, og når ventil nr. 1. står nøjagtigt på midten af knasten, (måles med kridtmærkerne)og når knastkæden er helt stram på den trækkende side, så skal pilen på svinghjulet stå nøjagtigt på "EP" mærket.
Når alt står som det skal, så går en 2.25 diesel rigtigt godt.
Venlig hilsen
Hartley
Index
30325: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (29-12-2005 15:55:10) (svar på 30316)
carsten Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Hartley,
det er ikke helt korrekt, EP står for "Exhaust Peak", altså det tidspunkt hvor udstødningsventil nå 1 er helt åben. For en 2,25ltr motor et tallet 109 grader B.T.D.C. Det kan relativt nemt kontrolleres med et måleur på toppen af ventilen.
Når udstødningsvetilen er helt åben (midt mellem de to punkter hvor den er helt åben) skal pilen på krumtappen stå nøjagtigt på EP mærketpå svinghjulet.

Det har intet at gøre med det hvor tidspunkt dysen indsprøjter.

mvh Carsten
Index
30341: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 02:13:21) (svar på 30325)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 195.249.54.74)
Hej Carsten.
Ja selvfølgelig, det har du da helt ret i, det burde jeg da også have kunnet sige mig selv, i stedet for bare at acceptere den forklaring jeg fik for mange år siden.
Tak for oplysningen, logikken er jo åbenbar, for skulle EP omtale indsprøjtningstidspunktet, skulle det jo have heddet "IP" injection point.
Og det er jo netop midten af ventilens åbning man måler.
Jeg har altid bare gået nøjagtigt frem efter bogen, og det har jo virket. Lige som humlebien.
Venlig hilsen
Hartley
Index
30343: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 02:29:36) (svar på 30341)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.182.235)
Super og tak for svar.
Undrede mig over hvordan EP blev til Injection point, men det kunne jo være den engelske syge som drillede, så jeg nøjedes med at skille lidt ad og ventede på lidt flere indlæg i forumet.

Jeg har også fundet de 109 grader i min owners manual (hvorfor kan jeg ikke finde de data i værkstedshåndbogen, bladrer jeg for hurtigt ?), og håber på at kunne finde TDC ved hjælp af andet en at pille mit nyrenoverede topstykke af igen.

Og nej, jeg kan ikke finde nogen lille fin pil som pejer på TDC / EP på svinghjulet, øv, men det er nok gået tabt under en renovation der fortaber sig mange år og ejere tilbage.

Hvad er sandsynligheden for at bestemme TDC ved "fingerspitzgefühl" - aka en ståldims ind på stemplet i stedet for dyse 1 ? Eller er der andre smarte måder som LR eller andre godtfolk har opfundet når man lige skal skifte kanstkæde i ørkenen ?

Måleuret skulle gerne, 7-9-13, kunne fremskaffes i morgen, og så er ventil 1's mest åbne position / toppunkt bestemt.

Her er et link som jeg lige faldt over, giver lidt inspiration: http://www.lrfaq.org/Series/FAQ.S.valve_train.html

LR garagehilsen
Jes - som håber på sne som sidste vinter, det er nu så hyggeligt at trille rundt i - og sidde fast i.

Index
30358: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 15:23:06) (svar på 30343)
Catsten Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Hej Jes,

jeg ved ikke rigtigt hvad du vil bruge TDC (top dead center) til, når kæden sættes på (stram på drivsiden) skal knastakslen stå på EP punket, reparationshåndbogen giver en ganske glinrende forklaring på hvordan du afmærker kædehjulet.

Svinghjulet skal stå på EP mærket, hvis plade med pilen er forsvundet, må du nok købe eller låne en ny plade.

Det eneste tidspunkt hvor jeg ville bruge et måleur er hvis jeg ville kontrollere knastaksel indstillingen, hvis indstillingen ikke passer med EP mærket på svinghjulet når udstødningsventil nr. 1 helt åben er der ingen lette genveje, split dyret ad og gør det rigtigt som beskrevet i reparationshåndbogen.

Hvad har Hartley og humlebien iøvrigt tilfælles? humlebien ved ikke, at den ikke burde kunne flyve, jeg har nu aldrig set Hartley flyve hverken med eller uden Land Rover.

Godt Nytår
Carsten
Index
30359: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 15:57:57) (svar på 30358)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.2.27)
Den passer ikke, det kan jeg se uden brug af noget som helst, så derfor skal der et måleur til for at stille knasten på EP ventil 1.

TDC ville jeg bestemme for så at dreje krumtappen 109 grader mod uret, så skulle den være hvor EP mærket burde være.

Men da måleuret ikke var til at få fat i i dag kan jeg jo lige bestille en ny plade med pil til bilen.

Det er jo næsten en videnskab.

Venligst
Jes Ramsing
Index
30362: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 18:08:23) (svar på 30359)
Carsten Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Jeg skulle finde TDC på en gammel Perkins diesel motor, en flaske med vand, en gennemsigtig platik slange og en tætsiddende gummiprop hvor dyse nr. 1 var placeret kunne bruges. (det lyder næsten som udstyret fra en Olsen banden film)

Drej motoren langsomt op i kompressionsslaget på cyl nr. 1, vandet presses ned i slangen. Lige over TDC suges vandet op igen. Et mærke på remskiven/fordækslet og plastik slangen ud for vandstanden lige før TDC. Drej motoren over TDC indtil vandet er på samme niveau, igen et mærke på fordækslet. Midt mellem de to mærker på fordækslet har du TDC. I mangel af andet målegrej virker det efter hensigten, fusk - ja da, men når man nu ikke har andre mulighed.

Hilsen

Carsten
Index
30368: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 21:18:07) (svar på 30362)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.182.235)
Spændende forslag, jeg kan næsten forestille mig en lille bog med titlen "101 ways to fix your LR with next to nothing"

Glæder mig til de sidste stumper kommer i næste uge, fortsættelse følger naturligvis.

Godt nytår
Jes
Index
30898: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (15-01-2006 21:52:36) (svar på 30368)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.182.235)
Lige for at afslutte knastkæde problemet.

Jeg fik det ordnet med et måleur og lidt tålmodighed.

Det viste sig at jeg ved at flytte hjulet to splines tilbage kunne få EP og Ventilen til at følges ad temmeligt godt.

Om det så var årsagen til startbesværet at knasten og krumtappen var 1/3 tand ude af tur i det første forsøg vides ikke, den skulle trækkes i gang efter monteringen.

Tak for hjælpen
Jes
Index
30363: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (30-12-2005 18:33:18) (svar på 30358)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 195.249.54.77)
Hej Carsten.
Ang. det med at flyve med Landyen, jeg tror nok, at der er en del, der har set mig flyve med min Land Rover, ikke ret højt og heller ikke ret langt, men lidt har jo også ret.
Iøvrigt har jeg læst, at man på ny har beregnet humlebiens evne til at flyve, og måske ikke overraskende, er man kommet til den konklusion, at det kan den godt.
Det viste sig, at det ikke var nok at tage hensyn til vingernes areal, også vingeslagenes hastighed havde stor betydning.
Med hensyn til Storm P. løsninger til at måle ventilens toppunkt, har jeg set en løsning, hvor man spænder en strikkepind eller lignende på vippearmen, og vupti kan bevægelsen aflæses på en lineal, der monteres lodret på topstykket.
Venlig Hilsen
Hartley
Index
30387: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Timing af knastkæden - 2.25D (31-12-2005 14:00:45) (svar på 30363)
Hans Peter Kajs Ferneke #4696, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 212.130.8.106)
Det er så her jeg lige vil stå min ven Hartly (humle-) bi, jeg har set ham lette nogle gange i tidens løb, hvilket jeg håber vi kan gøre igen sammen i det ny år, selvom det nok først bliver efterår inden jeg får sparet en ny ramme til, som erstatning for den fine slebne fra Nordsjælland.
Bedste hoppe-nytårs-hilsner Hans Peter