tilbage

Land Rover Forum  

Index
30673: Jump Start (09-01-2006 15:27:57)
Niels-Henrik Riis Jensen #5025, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.62.163.50)
Jeg har købt en "jump start" til min VM Diesel RRC med to batterier, som er nye. Problemet er at der lige nøjagtigt ikke er strøm nok så den kan starte, den vil gerne med kan ikke!

Derfor købte jeg en "Heavy Duty 12 Vold Battery With 900 Peak Amps/400 Amps" Er den stor nok til at kunne lade en tørstig VM Diesel? Jeg har forsøgt men det er som om "Jump batteriet" ikke sender strøm over. Ifølge instruktionen skal man tilslutte og lade den stå nogle minutter med tændning på. Gælder det ogå når en diesel som har forvarmer? Eller skal jeg lade den stå (uden tændning på) og tømme "Jump batteriet" før jeg forsøger at starte?
niels

Index
30674: sv: Jump Start (09-01-2006 15:54:10) (svar på 30673)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 195.249.208.150)
Hej!

De jump start packs jeg hidtil har set er hensynsløst underdimensionerede i forhold til start af en dieselmotor!

Det kan godt være at den kan give 900amp i peak; men hvis nu batteriet der sidder deri kun er på 16ah giver det altså ikke særligt meget strøm i særligt lang tid!

Ved startproblemer med en diesel kan man tænke over følgende muligheder:

1: Brændstof: Kommer der brændstof frem til dyserne?

2: Kompression: Er der kompression nok til at slå maskinen igang?

3: Starter og batteri: Batteri og starter skal være velfungerende for at sparke en kold diesel igang!

Umiddelbart synes jeg det lyder underligt at maskinen ikke kan starte på 2 nye batterier; men hvis motoren ellers er i orden ligger problemet i el-systemet. At batterierne er nye er ingen garanti - heller ikke for at de er helt opladede!

Frakobl tilslutningerne til batterierne og mål hvilespændingen på batterierne uden forbrug.

Dette kan fortælle dig noget om batteriernes ladetilstand. Standard værdi er 12.5 volt

Derefter tilkobler du batterierne igen.

Mål derefter spændingen over batterierne mens motor og generator kører.

Dette kan fortælle dig noget om generatorens evne til at lade batterierne. Standardværdi ligger imellem 13.5 og 14.5 volt

For at sige noget om batteriernes kvalitet skal de belastningstestes. Det gør man - når det skal være rigtigt - ved at trække 100amp fra batteriet i 10 sekunder og derefter aflæse spændingen over batteriet.

Hvis ikke du har en fast målemodstand kan du bruge starteren. Med et fuldt opladet batteri prøver du at starte bilen. Lad ikke starteren køre i mere end 5-6 sekunder.

Mål herefter hvilespændingen på dit batteri uden forbrug tilsluttet. Hvis hvilespændingen er faldet meget (1-2 volt eller mere) har du et batteriproblem.

Prøv evt. hver batteri for sig på ovennævnte metode.

Hvis begge batterier er i orden - og du er sikker på at fejlen er i el-systemet - har du ved ovenstående isoleret fejlen til enten kabling eller starter.

For at teste kunne man derfor måle evt spændingsfald fra batteri + til + på starter. Mål evt. både ubelastet og i fungerende tilstand.

I øvrigt: Jeg har set sådanne "Jump Starts" med en elektronisk forstærkerkreds beregnet til at afsende store mængder af strøm lige i startøjeblikket. Dette kan være radikalt uforeneligt med forvarmning med gløderør. Er der derimod kun tale om et ekstrabatteri i din "Jump Start" vil det kun være fordelagtigt at forvarme.

Derudover: Hvilken olie kører du på? Jeg kender ikke en VM maskine; men er den valgte olie specificeret til vinterbrug i en VM? For tyk olie om vinteren kan gøre en dieselmaskine næsten umulig at starte.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
30678: sv: sv: Jump Start (09-01-2006 17:28:05) (svar på 30674)
Niels-Henrik Riis Jensen #5025, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.62.163.50)
tak skal du have, min RRC står uden nr. plader og jeg vil bare starte den op en gang imellem. Den skal have plader på til marts. Da den kørte var der ikke problemer med strøm,(kun at el-vinduer og dørlås ikke rigtig virker) men nu hvor den står stille ryger strømmen. Derfor købte jeg denne "jump start" for at starte den op og begynde at finde elfejl i vinduer og dørlås.
/niels
Index
30690: sv: sv: sv: Jump Start (09-01-2006 19:30:00) (svar på 30678)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 195.249.208.150)
Hej!

I den situation vil det være vildt mere hensigtsmæssigt at indkøbe et ladeapparat med indbygget elektronisk laderegulering (beskyttelse over overladning) og lade det stå spændt til batterierne hele tiden. Det vil forhindre afladning af batterierne og sørge for at holde dem i god stand. Et afladet batteri er i øvrigt ikke ret froststærkt!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
30692: sv: sv: sv: sv: Jump Start (09-01-2006 19:48:03) (svar på 30690)
Niels-Henrik Riis Jensen #5025, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.62.163.50)
der er bare det at den står i en garage hvor der ikke er el.
niels
Index
30689: sv: Jump Start (09-01-2006 18:35:39) (svar på 30673)
brian jakobsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.163.176.158)
ALT FOR LILLE
900 Amp peak er ikke mere end ent godt start batteri
jeg har en booster den levere 5200/2600 AmP , og den kan godt have probs med store motore(især 24 V) men du skal nok regne med at det er noget i den stil du skal have fat i
mvh
Jakobsen
Index
30691: sv: sv: Jump Start (09-01-2006 19:45:22) (svar på 30689)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.91.164.49)
Jeg købte sidste vinter en sådan powerpack i Harald Nyborg og brugte den en dag, hvor jeg havde kvajet mig og glemt lyset på min RRC 1987 td. Det var ikke frost men koldt og den knaldede motoren omgående igang. Der var end ikke lys i lygten på vognen.
Min motor er normalt også vældig startvillig, men kommer noget ucharmerende igang med betydelige røgudviklinger og haltende motorgang, de første få sekunder.
Mon den omtalte startmotor har det godt?