tilbage

Land Rover Forum  

Index
32166: Disco II spørgsmål (18-02-2006 12:49:51)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.162.232.184)
Hej Discofolk

Kan Nogen af Jer fortælle mig om hvad tillægsbogstaverne
S,ES,XS,HS,LS står for og hvilken betydning de har for bilens værdi Køb/Salg.
Er en 1999er Disco II TD5 uden disse tillægsbogstaver den skrabede ugdave eller hvad?
Hvad betyder det at der i salgsannoncer oplyses om "aktiv undervogn" - har det en stor indflydelse på prisen?
Hvor mange km kan der ligge i en TD5 før den kan kaldes udskiftningsmoden?
Hvad har nyprisen (1999)været på en Disco II TD5?
http://www.bilpriser.dk oplyser om priser ved køb eller salg af Discoer - kan man stole på deres vurdering?

Mange tak for svar på forhånd
Stefan - Skanderborg
Index
32199: sv: Disco II spørgsmål (19-02-2006 22:00:56) (svar på 32166)
Stefan Bruhn Hansen #5521, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.63.177.110)
Hej navnebroder Stefan!

Du må formentlig afvente svar på samtlige af dine spørgsmål af andre erfarne eksperter. Imidlertid kan jeg dog besvare dit sidste spørgsmål.

Som udgangspunkt kan du ikke stole helt på vurderingerne fra diverse brugtbilsdatabaser, herunder bilpriser.dk. Dette forhold gør sig gældende fordi der netop med Land Rover (såvel som det er tilfældet med andre "eksotiske" køretøjer) ikke er et overordentligt stort datagrundlag for prisfastsættelsen. Samtidig hører køretøjet som sådan vel nærmest ind under kategorien "liebhaveri", hvorfor den rigtige pris gives af den rigtige køber på det rigtige tidspunkt.

Skal du sælge i ren handel bør du derfor formentlig tilstræbe at sælge privat. Skal du købe i ren handel bør du spille sælgerne ud mod hinanden f.eks. med reference i udstyrsniveau eller prisniveauforskelle (jf. dit spørgsmål vedrørende betegnelser).

Jeg opnåede selv rimelig pris på min tidligere Disco V8 ved at sælge privat til glad og tilfreds køber. Bytteprisen hos flere forhandlere, hvor jeg ville købe ny "almindelig" bil var nærmest latterlig (set med mine liebhaverøjne).

Med venlig hilsen

Stefan Bruhn (tidligere Disco V8. Nu 90'' 300 Tdi og længere mellem tankstationsbesøgene!)
Index
32201: sv: sv: Disco II spørgsmål (19-02-2006 23:35:14) (svar på 32199)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.162.232.184)
Hej Stefan

Tak for dit udtømmende svar - jeg havde det nok på fornemmeren at det var noget i den stil, der gjorde sig gældende.

Afventer med spænding hvad præfixerne betyder og svar på mine andre spørgsmål.

SIIIhilsen Stefan (nu forhåbentlig snart med rigtig glad viv kørende i en Disco - og hun skal nok huske at hilse sku jeg hilse)
Index
32203: sv: sv: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 08:37:45) (svar på 32201)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
hej Stefan

Dsicovery II kunne fås med forskellige grader af udstyr, og fik forskellige modelbetegnelser påhæftet - bla. dem du nævner. XS og ES er dem der har det højeste udstyrsniveau blandt dem du nævner.

Aktiv undervogn - Discovery II kunne fås med "active cornering enhangement" som er et system der modvirker krængning ved lav fart og formindsker krængning ved høj fart. Systemet slår automatisk fra ved kørsel i terræn, og nedsætter ikke bilens terrænegenskaber. Ligeledes vil de fleste modeller, bortset fra basisudgaven have luftaffjedring på bagakslen, som forbedrer terrænegenskaberne ved at hæve bagenden og dermed forbedre frakørselsvinklen.

Ved ikke om det er svar nok på dine spørgsmål eller skal du være velkommen til at vende tilbage, evt. direkte på mail

mvh
Ib 0219
Index
32208: sv: sv: sv: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 16:08:36) (svar på 32203)
jesper (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.73.30.242)
Det højeste udstyrstrin er da HSE.

mvh Jesper
Index
32209: sv: sv: sv: sv: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 16:14:44) (svar på 32208)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
hej Jesper

Korrekt - men den er ikke nævnt i Stefans indlæg, derfor er den heller ikke med i svaret

mvh
Ib 0219
Index
32207: sv: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 15:43:48) (svar på 32199)
Søren Møller #5023, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.234.181.75)
Jeg kan godt se at der er forskel på kørseløkonomien i en LR der kører hhv. 9 og 6 km/l. Dog må man huske ikke at glemme de grønne afgifter og ikke mindst kørsels-Komfort, hvor den sidste vist ikke kan gøres op i penge. Eller hvad...
Index
32206: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 15:34:12) (svar på 32166)
Søren Møller #5023, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.234.181.75)
Hej Stefan,
Jeg har en serie-II brochure, hvor de forskellige (i danmark eksisterende) modeller beskrives; S, GS, XS og SE.
Hvis du mailer din adresse skal jeg sende en kopi.
mvh.
Søren
LR s3 88"
Index
32210: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 17:54:45) (svar på 32166)
Benny Jepsen #2711, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.196.91.42)
Hej Stefan

Når du skal vurdere prisen, tror jeg du skal koncentrere dig mere om hvilken stand den er i og hvor mange kilometer der er kørt, end om hvilket udstyrsniveau og pris den havde dengang den var ny.
Min erfaring er at en forholdsvis stor prisforskel fra ny, bliver udjævnet meget jo ældre bilen bliver.
Når det så er sagt, så ville jeg helt klart gå efter en model med minimum aktiv undervogt, luftaffjedring og automatisk klimaanlæg. Om den har lædersæder, 14 højtalere eller lignende, vil jeg ikke vægte ret højt.
Hvis du har mulighed for det, så prøv at få en tur i en Disc II med/uden aktiv undervogn og luft affjedring, så kan du selv sammenligne.
Du vil sikkert give mig ret i at der er en mærkbar forskel.
Og gå så ud og find den du synes bedst om, du får generelt rigtig meget bil for pengene, jeg er i hvert fald meget glad for min.

Mvh. Benny #2711
Index
32225: sv: Disco II spørgsmål (20-02-2006 23:06:55) (svar på 32166)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.162.232.184)
Mange tak for alle jeres svar
SIIIhilsen Stefan - Skanderborg
Index
32239: sv: sv: Disco II spørgsmål (21-02-2006 16:50:17) (svar på 32225)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.162.232.184)
Hej

Bilen er købt og Mai er glad.
Endnu engang tak for jeres svar.

SIIIhilsen Stefan