tilbage

Land Rover Forum  

33279: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 12:55:55)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Alle.
Jeg har fået den fuldstændige vandv..... øhh åbenlyse ide at køre min nyerhvervelse hjem for egen motorkraft. Jeg har skrevet om den før. Det er en Serie 2a 6cyl fra ca 1970 og den har stået 12 år i en lade, hvor den bliv stillet til side fordi den ikke lige ville starte.

Kan motoren startes kører jeg den hjem, hvis ikke så er det ihvertfal prøvet. Den skal fra Frederikssund, ned tæt forbi Holbæk, over Slagelse, over broen, ind omkring Odense for at slutte i Glamsbjerg. Knap 200 km alt i alt.

Der mangler Olie/bremse/koblings vædske forskellige steder.
Det kan påfyldes.
sprsm. 1: Vil gummipakninger være så møre at de ikke kan holde tæt.

Jeg skal have med til følgende:
- Bremse kontrol
- Bremseudluftning
Og følgende værktøj/udstyr/reservedele
- Strømfordeler
- Diverse Vædsker
- Luftfilter ??
- Donkraft
- Værktøjstasken (den originale fra Serie 3'en)
- Diverse værktøj
- Luftfodpumpe (der er ingen reserve hjul)
- Og en værkstedsmanual det må være et must.
- og en rulle tøjsnor til at holde hævetaget på plads.
- og en regnfrakke fordi hævetaget mangler en rude.

sprsm 2: Er der nogen af jer der også har kørt et "fund" hjem for egen kraft. ? Hvilke problemer kom bag på jer?

Jeg har en adskildt Serie III årgang 1975 med samme motor.
sprsm 3: Hvilke reservedele bør jeg evt medbringe fra den?

Det bliver et cirkus at få skaffet prøveplader til den, gennemførligt, men et cirkus bliver det. Bilen har jo ikke importpapirer, og derfor SKAL jeg aflevere de oprindelige plader fra Afrika. Surt!!! der røg det suvenir.
Det sagde Odense Politi, som iøvrigt var meget hjælpsomme.

Med landrover hilsen
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn
33280: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 13:07:12) (svar på 33279)
Claus Nørgard Pedersen #7227, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 194.255.122.43)
Hej Brormand.

Hvis du har brug for hjælp så sig til.

Hvis pakningerne ikke holder tæt og det udløbende vædske ikke bidrager til at de forskellige ´funktioner af udstyret ikke bliver forringet skal du bare medbringe nok mængde af vædskerne.
Men lur lige på at det ikke er særligt smart at stille bilen halvvejs eller på broen hvis den af en eller anden årsag ikke vil mere.
Hvis du skal bruge en membran til en zenith karburator og startspray så har jeg det til at ligge - sig til hvis du vil have det sendt.
Jeg har prøvet af erfaring at motoren ikke vil bare efter 5 års stilstand, selvom den blev startet.
Men sig til hvis du behøver hjælp.
claus brormand
33282: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 13:18:35) (svar på 33279)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.94.165.100)
Gode ven !

Mine erfaringer med hjemhentning af mosefund er så bizarre, at jeg siden da altid har anvendt en autotrailer !

33283: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 14:30:15) (svar på 33282)
Jesper Yde Knudsen #7163, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 212.130.39.24)
apropos bizarre oplevelser med at hente mosefund hjem:

Husk ud over det nævnte udstyr for enhver pris en pulverslukker. Den tilhørende historie er mindre væsentlig end pointen: uden min makkers pulverslukker fra følgevognen, amazon fra 1967, var mit mosefund endt som et forkullet lig i en skov udenfor randers...
Jeg kører stadig i den.

Held og lykke med bedriften.
Vh Jesper
33286: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 15:42:03) (svar på 33283)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.49.223.77)

Ikke for på nogen måde at opfordre til ulovligheder, så kunne den ene nummerplade jo godt blive "tabt" på vejen hjem, og så kunne man man jo finde den et par dage efter og hænge den på væggen i garagen.
Så får alle noget.
Det der står herover har jeg aldrig skrevet!

Jeg ville sørge for en følgebil med gult rotorblink og en god trækstrop der var klar til brug.
(Man må kun bugsere på motorvejen hvis man har gult rotorblink.)
Held og lykke med projektet.
MVH
Kenneth Poulsen - med stor respekt for store projekter.
33287: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 15:58:37) (svar på 33286)
Erik Jørgensen #1594, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.106.20)
Min gode Kenneth Poulsen # 0435 ,jeg går ud fra du har læst :Retningslinier for indlæg i Rover Forum #03, 8. januar 2006 og accepteret samme hvor der nederest står :Indlæg der opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke. I tilfælde af uheld uha uha.
En bil der ikke har kørt i 12 år burde ikke komme på vejen før alt sikkerhedsmægsig er meget nøje gennemgået ,jeg vil gerne vide hvilken dag transporten skal foregå , så jeg ikke befinder mig på samme rute.
I sådan et projekt burde der være indregnet transport på lad til Fyn.
Held og lykke med bilen . hilsen Erik

33288: sv: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 16:07:35) (svar på 33287)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.49.223.77)

Hej Erik, jo jo jeg slår mig over fingerene.
Men en gammel nummerplade fra et fremmed land der skulle bruges til garagepynt, men OK regler er jo regler så aflever venligst begge plader så der ikke bliver problemer med myndighederne.

Jeg er enig med dig i at det bedste ville være en autotransporter.
Jeg mente helller ikke den skulle bugseres hele vejen men i tilfælde af næsten forventet nedbrud.

MVH
Kenneth Poulsen - nu med ondt i fingerne.
33291: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 17:45:28) (svar på 33279)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.94.165.100)
Du kan kun få prøveplader mod fremlæggelse af registreringsattesten. De originale nr-plader beholder du, de skal nemlig ikke afleveres ved afhentning af prøveplader.
Hvis du ikke kan fremlægge en reg-attest, er det bedste du kan gøre en autotrailer...
Husk på, at der kun er ansvarsforsikring på prøveplader...

LAD være med at køre bilen hjem ! Ganske seriøst !
33292: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 17:51:43) (svar på 33291)
Henrik Lauritzen #5221, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.243.125.182)
Spøjst.. Jeg har hentet prøveplader adskillige gange i Århus uden registreringsattest. De bad om den een gang, hvor jeg fortalte det var til en veteranbil der aldrig havde været registreret i dk. Så fik jeg mine plader med. De skulle blot bruge registreringsnummeret.

Mvh. Henrik
33297: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 18:39:23) (svar på 33292)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Alle
Det med prøveplader: Den flinke dame ved Odense Politi sagde at endten var det en registreringsattest eller aflevering af de oprindelige plader udenlandske eller ej.
Uden plader OG uden reg.attest OG uden import dokumenter så havde jeg et seriøst problem med at låne plader. Så var det kun en transport og derefter skulle jeg fremvise et dokument (en god historie) for hvordan jeg er kommet til at eje den. plus en flad 50,- krone i administration så skriver de en flunklende ny registreringsattest til mig.

Holder jeg fast i planen og kører den hjem så SKAL det være på prøveplader pga forsikringsproblemet.

Endelig så har jeg helle rIKKE forestillet mig at køre i en bil der ikke er forsvarlig at køre i. Og eneste motorvej den kommer ud på de 20-25 km der er hen over bæltet.

Det er lidt dristigt det her, men jeg har ikke tænkt mig at være dumdristig. Kan den køre hjem er den samtidig klargjort til at blive synet også. Det skal være niveauet, ellers må den transporteres.

Men jeg har læst jeres kommentarer og ruten har jeg oplyst, datoen får i også hvis det bliver på denne måde.

Landrover Hilsen fra Jens.
33298: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 19:24:41) (svar på 33297)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.34.26)
Hej Jens

Hvis du betaler bro pengene og leje af en Autotrailer, så vil jeg da godt rive en halv dag ud af kalenderen og køre din fine nyerhvervelse til Odenses omegn.

Drop mig en mail hvis det har interesse.

Mvh,
Henning
Telefon 40270103
33309: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 21:30:10) (svar på 33279)
Kristian Jensen #2775, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.90.151.171)
Hej Jens !!
Hvis du absolut vil køre bilen hjem - så har jeg en fast trækstang og en anhængerkugle til montering i forkofanger som du kan låne - du kan eventuelt afhente tingene på vejen når du skal afhente nyanskaffelsen. jeg har selv leveret en 3´er på den måde - i følge politiet er det lovligt hvis du monterer en trekant bagpå samt en lygtebom og så holder dig til at køre max 30 km/t - om du må bugsere over broen ved jeg ikke men det kan jo undersøges.
Med fast trækstang har du bremseevnen fra den trækkende bil og der er ingen ubehageligheder ved igangsætning.
Med rover hilsen
Kristian
33314: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (28-03-2006 22:42:25) (svar på 33309)
Henrik Lauritzen #5221, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.243.125.182)
Nu har en nysynet Land Rover aldrig været en garanti for en begivenhedsløs rejse.

Min 88" præsterede at bryde i brand, tabe en halv dør på motorvejen + næsten at smide højre forhjul på en tur i Polen. Og det var under eet år efter den var nysynet.
Så uanset hvad, så skal man være forberedt på overraskelser - og det er jo en del af eventyret ved at køre land rover (smiley).

Held & Lykke med projektet

Mvh. Henrik
33322: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 10:09:17) (svar på 33314)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.166.239.114)
Hej Jens og andre.

Jeg vil også lige tilføje en anekdote. Da jeg hentede min nuværende 109" pick-up på Møn/Bogø, havde den ikke kørt i 8 år. Den havde højst lavet hjulspor til tidligere ejers almindelige bil, når der var sne på den lille vej.
Jeg påfyldte væsker, udluftede bremser og afsted det gik mod LR klubben i Horserød (ca. 140 km). Det tog et par timer, men med 80 kmt kørte den hele vejen uden at bruge andet end lidt benzin og udstøde en masse sjove lyde. Det var faktisk ret udramatisk. Også derfor besluttede jeg, at bilen skulle fixes ordentligt med nye bremser osv osv. Den er snart synet og er blevet ret pæn (mangler lige det sidste).
Så min morale er: søg dog nogle eventyr en gang imellem. Oplevelserne er det hele værd og man glemmer aldrig de fede/spændende af slagsen med sin Land Rover.
Du har selvfølgelig bare en følgebil, der kører bagerst med div. reservedele osv.
God tur og god vind.
33329: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 12:49:50) (svar på 33322)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.91.164.49)
For 30 år siden listede jeg en mørk nat på små veje en Jaguar E-type, uden udstødning, defekt startdrev og kun VF-hjul kunne bremse, hjem.
Det gik, men jeg har i dag mit kørekort for kært til at gentage noget sådant.
33331: sv: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 13:08:09) (svar på 33329)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Alle
Efterhånden som de forskellige indlæg dumper ind, må jeg erkende at sansynligheden for at gennemføre mit planlagte eventyr, (på fuldt lovlig/forsvarlig vis), nok er dømt til at mislykkedes.
Jeg siger tak for de mange konstruktive svar, og jeres dejlige historier/oplevelser.
Den må hjem på trailer og så må bilen på eventyr bagefter.

vi ses snart derude et sted...
Hilsen fra Jens

33330: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 13:07:22) (svar på 33309)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.215.2)
Hej Jens!

Nu må jeg lige blande mig: tag nu mod tilbuddet om transport på autotrailer; hvis du har tænkt dig at trille over Storebælt, må du kun slæbes af et godkendt bjærgningskøretøj, alle andre køretøjer må max. køre 30 km i timen, men husk, at laveste lovlige hastighed på motorvej er 40 km/t, så hvis du bliver stoppet af nogle myndighedspersoner, så risikerer du bøde OG at skulle have fat i et bjærgningsfirma med deraf følgende omkostninger. Sidst, men ikke mindst, så er en bil, der har stået stille i så lang tid absolut ikke "roadworthy", og du må seriøst overveje, hvor mange kroner, dit liv og førlighed (og andres med for den sags skyld) er værd...

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
33332: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 13:10:54) (svar på 33330)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Jørgen
Jeg er kommet fornuft.
Hilsen Jens
33334: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 13:51:21) (svar på 33332)
Lars Billingsley #3879, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.199.134.91)
du kan evt ringe til city autohjælp 20265688 og hilse fra mig så kan Kim nok give dig en god pris

Lars/Biltris
33338: sv: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 17:30:46) (svar på 33334)
Hans Peter Ferneke (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.130.8.106)
Hej Jens

For et par år siden købte jeg en synet CF'er 109" hos en mekaniker i nordsjælland, det var godt nok en 4cyl. maskine, men jeg skulle køre den til midtjylland. Den gik rigtig fint indtil Odense hvorfra det tog ca.7timer at kravle hjem. De næste måneder gik med at finde en fejl og til sidst viste det sig at tanken havde stået ude og vibrationer havde løsnet en masse rust som nogen gange proppede sugerøret, det var lidt vanskeligt at overbevise kæresten om det gode i købet.
Derudover syntes jeg det vil være synd ikke at få olien skiftet og tørnet lidt med frisk olie, skiftet tændrør evt. platinerne, ligesom bremserne godt kan slides unødig meget hvis de ikke lige ordnes først.
Skulle du fragte den på aútotrailer kan jeg en anden historie om for lidt dæktryk og en slingrende trailer.
Good luck.. Lad mig høre om din six cyl når du kommer så langt.
Mange hilsner
Hans Peter
33350: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (29-03-2006 22:45:26) (svar på 33279)
Palle Frederiksen #5780, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.73.66.128)
hej jens
Hvis du skal ud og leje til hjemtransport af din lr ,kan du også prøve Dansk auto logik i kalundborg ,de kommer over hele landet. Jeg brugte dem for nogle år siden til en traktor, på ca 4ton ,fra lemvig til kalundborg pris 1200kr, når de bestemte tidspunktet for afhentning. Se evt www.autologik.dk eller tlf 70131410 så får du en pris af dem hilsen Palle
33413: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (31-03-2006 13:22:06) (svar på 33350)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Igen
Dansk Autologik der køre 80% af alle de nye biler i Danmark rundt i landet, tager desværre ikke nye kunder ind. Heller ikke enkeltture.

Falck og Dansk Autohjælp er også spurgt. De er godtnok dyre.
Dobbelt pris i forhold til at jeg lejer lastbil og trailer og kører selv. Falck var den billigste - nok fordi vi har Familie abb. i forvejen.

Så nu skal jeg ud at låne/leje en auto trailer og finde en bil der kan/må trække den.

Det bliver altså spændende at få den hjem at stå foran huset.
Hilsen fra Jens
33414: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (31-03-2006 14:22:45) (svar på 33413)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.52.107.164)

Hej Jens længere oppe i denne sti tilbyder Henning Rogren Nsj. at køre din bil hvis du betaler udgifter til trailer/bro/brændstof.
Det er s.. da et flot tilbud, det får du ikke billigere.
Fin klubånd.

MVH
Kenneth Poulsen
33421: sv: sv: sv: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (31-03-2006 19:25:04) (svar på 33414)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Kenneth.
Det er nemlig en utrolig dejlig klubånd der hersker her.
Og Jeg har da også Henning i tankerne. Og et trailer tilbud fra et DLRK medlem her fra fyn. så tingene er absolut mulige.

Endelig skal jeg og Paul Sehsted til Sjælland og snakke Greenlaning Web sider i nær fremtid. Paul har også tilbudt at køre, og så sparer jeg en tur.

Sidste bil jeg slæbte hjem fra sjælland tog det mig næsten 2 måneder med diverse aflysninger fordi min tilstedeværelse på Lindø var påkrævet. Med en lejet lastbil og trailer kunne jeg tillade mig at aflyse. Det kan jeg ikke når det er LR-kammerater der tilbyder at køre. Så skal det helt klappe første gang.

Og så tager det lidt længere tid for mig at reagere og få aftalerne på plads.

Jeg kommer helt sikkert til, med fornøjelse, at kunne tilbyde at køre for andre også, når safaribilen får plader på.

Rigtig mange glade klubhilsner til alle.
Jens
33500: sv: Mit første eventyr med Safaribilen (04-04-2006 08:30:35) (svar på 33279)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Så kom den hjem den gamle safaribil.
En stor tak til Henning der kørete og også til min LR-ven fra fyn der lod mig låne traileren.

Den står nu hjemme ved huset og "fylder" i indkørslen.
Min kæreste kigger på den, hun siger ikke noget, hun ryster bare på hovedet?????
Det første min kærestes store dreng sagde til mig - efter en lang pause - "Det er jo nærmest en museumsting"
Det næste han sagde, kun til sin mor: "Hvis den skal stå i indkørslen fremover, så tager jeg ikke kammerater med hjem mere"
Nå men det endta de med at jeg fik kæresten ind at sidde i bilen. Og drengen: Jo hvis den nu blev malet sort kunne den da blive ret sej.

De kan bare ikke lide farven .....

Hilsen fra Jens
Med en Seriebil, sådan en alu-kassse, der vækker følelser...