tilbage

Land Rover Forum  

Index
33516: Før: tomgangsproblemer RRC V8 ... Nu: Nær religiøs oplevelse (04-04-2006 18:48:42)
Christian J. Simony #7113, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.216.152)
Halløjsa derude i LR-land,

tja, for en tid siden havde min ellers trofaste RRC 3.9'er fundet på, at den ville være svært ustabil i tomgangen, primært ved varmstart, hvor den gik ud når man bremsede før rødt (det er en aut) ....

Nogle foreslog stepper-motor defekt, andre en rensning af spjæld og steppermotor... så jeg rensede steppe-dyret grundigt med benzin, hullet til den ligeså og kiggede på spjældet, der ikke så ret tilsodet ud.

Bedre blev det, men ikke ret meget ... nu gik den ikke ud, men den svingede fælt i tomgangen :-(

Så var der en klog mand, et sted oppe på nordkysten, der fortalte, at Bell-Add's servicerens 4 skulle få problemet til at gå pist væk ... og det til den latterlige sum af 110 kroner.

Desværre havde den kloge mand ikke sådan noget fluidum på lager, så et besøg hos en nok lige så klog mekonom butik i vanløse skaffede varen, dog ikke til 110 kroner men til 90 kroner !! (nå ja knapt 20% sparet er vel også penge ...)

Nå, men ud og varme dyret op (kommer helt af sig selv i myldretidskøen fra job), af med slangen igen, spjældet fik en solid omgang, stepperdyret og dens hule ligeså ...

- Se, så står der, at man skal sprøjte "resten af indholdet" ind i luftindsugningen i tomgang, dog uden at sprøjte det gennem AirFlow dimsen ...

(det er måske kun mig der er så mekanisk imbecil, at jeg ikke lige kunne se hvordan, men min løsning blev at montere luftslangen igen, dog med spraydåsens lille "snabel" møvet ind i slangen, der hvor slagen sidder på "bagsiden" af AirFlow dimsen)

Jeg startede motoren, trykkede på dåsen og så bekymret på den ikke helt hvide røgsky omme i den anden ende af kareten ...

Da dåsen var tom fiskede jeg "snabelen" ud (spraydåsens altså), strammede spændbåndet på luftslangen og kørte en tur ...

HOLD DA K... MAND, det er noget der rykker !!!

Min hedengangne tomgang er pludseligt kommet stærkt tilbage, og det blot efter 15 minutters køretur (faktisk kom den efter 2 min).

... alt i alt må jeg ,der ellers er svoren modstander af sære spray's og "additiver" krybe til korset og skifte tro ... glæder mig allerede til den gang STP "komplet rens" som lige røg i tanekn ved samme lejlighed :-)

/Christian

en Glad RRC-ejer, nu med klippestabil tomgang og ny religion
Index
33534: sv: Før: tomgangsproblemer RRC V8 ... Nu: Nær religiøs oplevelse (05-04-2006 09:32:35) (svar på 33516)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.91.164.49)
Mange gange kan en grundig rensning af spjældhuset føre store goder med sig.
På vogne med EPI har jeg ofte været ude for en betydelig stigning i tomgangshastigheden, ved blot at vaske spjæld og hus rent med fortynder.
Der sætter sig med tiden en sort, fed og ækel belægning, som åbenbart forstyrrer luftgennemgangen, hvor underligt det end lyder.
Hver gang jeg får en ny gammel vogn med indsprøjtning er det noget af det første jeg foretager mig med den, og mange gange må jeg bagefter sætte tomgangen ned.
mvh
Knud
Index
33536: sv: Før: tomgangsproblemer RRC V8 ... Nu: Nær religiøs oplevelse (05-04-2006 09:57:56) (svar på 33516)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Hej Christian

Super information...Vil lave samme øvelse på min egen 3,9ér en dag i påsken :-)

Med RRC hilsen
Claus