Godmorgen alle.
Jeg er den næsten uvirkeligt lykkelige ejer af en serie III, et ejerforhold der er godt 3 måneder gammelt, hvilket jo sætter sine begrænsninger forsåvidt angår erfaringer udi dette landskab, desto mere, fordi tidligere erfaringer udi motorkunsten alene bunder i driven omkring på en Morini 3½. Disse 3 måneder har været en nydelse, ikke alene på grund af den mulighed en serie 3 giver for et nærstudie af landskabet - kun en cykel kører med en hastighed der er lavere og dermed med mulighed for endnu nærmere studier af landets naturhistorie - men tillige fordi bilen ligefrem indbyder til at lege mekaniker, ja den vil slet ikke høre tale om, at man ikke skal interesse sig for bare et eller andet på den - hele tiden. Og så er jeg i tilgift så heldig, at jeg er omgivet af good fellows, der alle nyder samme previlegier fra deres egne biler, hvilket har givet dem dybe k(ar) - af hvilke de gladeligt øser deres viden. Men der er dog spørgsmål, på hvilke jeg ikke har kunnet få svar, eller måske glemte jeg bare at spørge, for det kan da ikke være fordi jeg ikke har hørt efter??? NAS?!? Jeg ved at det står for North American Standard, men hvad udspringer det af? Og den gule farve som disse biler er farvet ind i, hvad kaldes den, altså ud udover NAS? Jeg har spurgt hos Sadolin på Tingstedet i Valby, men de er tilbøjelige til at henvise mig til fiskehandleren, som de mener må være den nærmeste til at have noget på hylderne med det navn. Problemet er nemlig at jeg gerne vil have skiftet den efterhånden ikke længere eksiterende farve på bilen ud med en anden og ja, jeg ved godt, at det ikke er specielt Landroveroriginalt, men denne gule farve bliver ved at spærre mit udsyn, også når jeg sover, så den farve bliver det!! - HVIS JEG ALTSÅ KAN FINDE DEN -. Og her er det at I forhåbentligt kommer ind i billedet. Kan I hjælpe mig til en begrebsliggørelse af hvad jeg står overfor?
På forhånd tak og fortsat god sommer til alle.
Mvh Kim