tilbage

Land Rover Forum  

Index
35573: Bundstykke i tændingslås. (07-06-2006 17:58:34)
Jens H. Larsen #5562, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.60.131)
Netop hjemvendt fra en herlig tur til åbent hus hos Wiberg og Wiberg i weekenden, bredte der sig en velkendt lugt af meget varm printplade mv. i førerkabinen og da bilen atter skulle startes gik det egentligt meget godt indtil nøglen blev sluppet - så døde alt. Det var såmænd bundstykket der var stået af.
Problemet er velkendt blandt LR-ejere og løsningen er jo bare at sætte et nyt i, hvis det da ikke lige er fordi at pladsen er trang der inde blandt alle disse ledninger. Det er ingen fornøjelse at skifte. Og da dette bundstykke sidst blev skiftet for 7 måneder siden, blev det hurtigt besluttet, at montere et hjælperelæ denne gang. Så skulle den ged være barberet.
Så nu får vi se om der er nogen garanti der dækker.

Jens, glad for at det ikke skete under Pomerania.
Index
35654: sv: Bundstykke i tændingslås. (10-06-2006 22:09:01) (svar på 35573)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.141.216)
Husk ved reklamation at vedlægge(medbringe kopi af regningen, da du købte det nu hedengangne bundstykke...
Der er 1 års garanti på r-dele.
Undlad desuden, at have andre end de nødvendige bilnøgler dinglende sammen med tændingsnøglen.
Har du alle dine nøgler til slottet, bankboksen osv. hængende i tændingsnøglen, kan vægten ødelægge tændingslåsen/bundstykke.
Jeg har mit hovedsæt bestående af tændingsnøgle, dørnøgler, tanklåsnøgle, fjernebetjening af alarm og fb til oliefyr liggende i en taske, mens det daglige driftssæt udelukkende består af tændings- og dørnøgle samt fb til alarm.