35956:
sv: sv: Motorproblemer (22-06-2006 16:19:17) (svar på
35871)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 83.88.99.10)
Når Thomas har oplevet det samme, er hans svar ganske enkelt ok og løsningen på problemet.
Men jeg vil lige spørge helt nøjagtig, om du, Thomas, også har observeret den omtalte røgudvikling. Hvis du kan svare ja på det, så behøver jeg ikke længere at spekulere på, hvor den kommer fra.
Fejl i potentiometeret udløser 'normalt' ( teknisk teori ) ikke en blå/hvid røgudvikling - og det er det, jeg studser over.
Jeg vil heller over i forbrændingen/tændingen/brændstoftilførelsen. En mikroskopisk utæthed i brændstoftilførelsen vil afføde følgende symptomer: trækkraften forsvinder, motoren halter og der kommer blå/hvid røg, fordi EDC-enheden ikke kan håndtere et lille kortvarige luftindslip, som ændrer på forbrændingen og forvandles til omtalte røg.
Så kan det også være, at tankfilteret ganske kortvarig bliver tæt med samme omtalte symptomer til følge.
Desuden undres det meget, at der ikke kan udlæses en fejlkode efter at 'Check Engine' lampen har lyst. Koden burde nemlig lagres i styreenheden, hvis det skulle gå efter normal teknisk teori.
Altså, Thomas: 'Så du røgen ???'
NB: Hvis du eller andre har et slidt potentiometer liggende, så vil jeg gerne have det tilsendt. Jeg har snakket med et firma, som er specialiseret på renovering af den slags enheder. Med virksomheden har jeg aftalt, at de ved lejlighed får et tilsendt og så vil de vurdere, om de vil optage enheden i deres ombytterprogram.