tilbage

Land Rover Forum  

Index
35901: RR ABS trykker tilbage / "hugger" (20-06-2006 23:38:12)
Anders Lindberg Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.239.7.138)
Min RR 1990 med Wabco ABS har en irriterende bremse. Den bremser godt nok, men så snart man aktiverer bremsen, trykker pedalen tilbage og bremsen aktiverer meget hårdt. Hvis man efterfølgende fortsætter med at træde virker bremsen meget mere normal. Indtil man har sluppet bremsen igen - så sker det igen. Den synker ikke, den bremser lige og den har rigeligt bremsekraft. Men det er drønirriterende - specielt i bytrafik, parkering og lignende.
Jeg har haft den på værksted i tre dage uden at de kunne gennemskue problemet. De var godt nok heller ikke LR specialister.
Er der nogen der kan gennemskue problemet eller kender en dygtig bremsemekaniker i Kbh-området?

Mvh,

Anders (med medlemsnummer så snart vi runder 1. juli ;-)
Index
35908: sv: RR ABS trykker tilbage / "hugger" (21-06-2006 08:29:12) (svar på 35901)
Benny #2711 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.48.238.106)
Hej Anders
ABS systemet på din RR virker ved at en kompressor sender tryk ud i bremsesystemet når du aktiverer bremsepedalen. Dvs at den forsøger at lave et tryk ser svarer til den måde du bruger bremsen.
De symtoner du beskriver, svarer til det der vil ske hvis der er luft i systemet. Så vil ABS enheden nemlig ikke møde et modtryk fra bremserne og derfor meget hurtigt sende mere tryk til bremserne. Når luften i rørene så er presset sammen føler ABS at den har sendt for meget tryk ud i rørene og kompenserer ved at sænke trykket hurtigt igen (det er det du oplever med pedalen der trykkes tilbage).
Så prøv at få luftet systemet ud.

Mvh. Benny #2711
Index
35922: sv: RR ABS trykker tilbage / "hugger" (21-06-2006 14:50:38) (svar på 35901)
Christian J. Simony #7113, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 193.3.141.122)
Hej Anders,

Det der fine bremsesystem kan være lidt af en hovedpine at lufte ud ... jeg har i hvert fald opgivet (men er heller ikke ret gode venner med ting der ikke har mus og tastatur...)

Kim Willadsen oppe i frederikssund plejer at få æren for at fikse mit bremsesystem, og han har ret godt fod på det med udluftningen (det er ikke helt ukompliceret på en RRC nemlig)

/Christian