tilbage

Land Rover Forum  

Index
37647: dakar (05-09-2006 22:36:51)
Torben Møller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 85.81.98.147)
Hej
Er der nogen der kan forklare mig hvorfor Land Rover ikke er særligt repræsenteret ved Dakar Rallyet ?
Index
37653: sv: dakar (06-09-2006 00:43:30) (svar på 37647)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 62.135.250.56)
Det er Land Rover for så vidt også, omend via Drew Bowler og andre specialister i biler bygget specielt til rallyraids og delvis på basis af Land Rover motorer og teknologi. Sidste år var der endda en Freelander i feltet. Land Rover har ikke direkte været involveret, men har haft en form for støtteaftale med Drew Bowler.
Index
37654: sv: dakar (06-09-2006 00:51:47) (svar på 37647)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.239.7.138)
Godt spørgsmål. En hurtig optælling blandt deltagere sidste år viser:

NISSAN 38
TOYOTA 30
MERCEDES 28
MITSUBISHI 28
BOWLER 19
BMW 11
RENAULT 11
LAND-ROVER 9 <--
VOLKSWAGEN 7
HONDA 3
ISUZU 2
HUMMER 1

Mit umiddelbare bud er at LR simpelthen ikke er så populære blandt sydeuropæere og asiater som udgør hovedparten af feltet. Og hånden på hjertet - selvom man er LR-entusiast, så er langt de fleste af ovenstående biler fuldblods terrænkøretøjer som jeg med glæde ville eje.

Et andet bud er at bilmærkerne afspejler deltager-segmenter: Mitsubishi, Nissan, BMW og VW er drevet af massive fabriksteams. Mercerne er de stenrige gulf-drenge, mens Bowler er et seriøst, fokuseret bud på en Dakar-bil for dem der ellers ville køre LR til dagligt.
Og Hummer - nå ja - yankeerne VIL bare gøre det større end alle andre ;-)

I sidste ende er Dakar en kæmpe investering for deltagerne - et økonomisk game som LR åbenbart ikke satser på.

Just my two cents.
Index
37677: sv: sv: dakar (06-09-2006 19:04:44) (svar på 37654)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
hej Anders

Et andet godt gæt er at Dakar er ørkenræs - kun hastigheden tæller - hvilket ikke er det mest primære når man taler seriøs off-road kørsel. Derfor brugte man pengene på det hedengangne Camel Trophy og i dag G4 Challenge

Land Rover har deltaget med Range Rover tilbage i 70erne og vandt så vidt jeg husker to gange. Det var dengang det var mand og maskine der talte og ikke spørgsmålet om hvem der havde det mest effektive serviceteam der i løbet af natten kan udskifte hele transmissionen, motorer og hvad er ellers skal til for at kunne starte næste dag.

Blot et gæt - smiley

mvh
Ib 0219



Index
37685: sv: sv: sv: dakar (06-09-2006 20:26:00) (svar på 37677)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.239.7.138)
Helt enig!

Og det er ved at fjerne noget af charmen fra Dakar. Selvfølgelig er det spændende at se dem køre flat-out dag efter dag, men topkørerne får jo nærmest en ny bil hver morgen. Endurance ? Ja - for pengepungen ;-)

Glæder mig som et lille barn til at se den danske doku (var det Thura film?) som blev optaget under Dakar 2006. Så vidt jeg har læst skulle den have fokus på privatkørerne.
Index
38043: sv: sv: sv: dakar (19-09-2006 18:22:05) (svar på 37677)
Kenn Sandau #7592, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.164.88.49)
Dakar har en enorm reklameværdi og det er en god test af produktet. Jeg tror ikke at LR har brug for nogen af delene. LR og RR har kørt igennem terræn over alt på kloden der er noget nær ubeskriveligt. Discoverychannel kårede RR som den bedste 4 X 4 ever, og reklameværdi ? Dakar koster kassen, og folk køber LR/RR af kærlighed til produktet Dakar eller ej. Men Dakar er da fedt :=)
Index
37712: sv: dakar (07-09-2006 22:27:37) (svar på 37647)
Lui Vium #5621, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 85.235.19.117)
Bowler har en ny bil på vej. Bilen hedder Evolution og er formgivet efter Range Rover Sport og den ser rigtig godt ud.

Der er tale om spaceframe opbygning med kulfiberskal a'la Bowler Wildcat, men de faste aksler er skiftet ud med udafhængige hjulophæng og skråtstillede trækaksler a'la Schlesser Buggy princippet.

Det giver et lavere tyngdepunkt og bedre stabilitet. Samtidig er sporvidden øget og bilens bredde er lige under 2m ! Hvilket i øvrigt er er max bredde i FIA Rally Raid regi.

Motorvalget er : 2.7 TDI & 4.2 V8 (Jaguar). Sidstnævnte fåes også med kompressor, og går 0-100 km/t på ca. 4.5 sekunder afhængigt af underlag, gearing og dæk.

Der er "hemmelige" billeder i Land Rover Enthusiast i september udgaven.

Ellers kig under http://www.bowler-offroad.com/Promofade.html

Der bliver spændende og se hvordan den kommer til at klare sig og særligt spændende er det om Land Rover officielt vil sponsorere den i Dakar. Den kunne det godt tyde på, nu hvor bowleren ligner en eksisterende model. Range Rover Sport Evolution klinger jo også meget godt i mine ører. Det kan være at det kan lukke munden på Porsche Cayenne tosserne.

Mvh. Lui