tilbage

Land Rover Forum  

Index
37673: Effektiv rustfjernelse (06-09-2006 18:35:16)
Michael Hviid Nielsen #6407, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.198.48.169)
Nu påstår jeg ikke at jeg har opfundet elektrolytisk rustfjernelse - men så genopdaget da ... OK - opdaget.

1) Fyld et kar med vand og sæt det udendørs

2) Sænk de rustne jern-dele derned og forbind dem med MINUS terminalen på en batterilader alternativt et bilbatteri (Husk: "minus rust")

3) Sænk noget jern ned som må ofres og forbind det med plus terminalen (delene må selvsagt ikke røre hinanden)

4) Tænd laderen - helst på 6 volt hvis den kan - ellers 12 volt

5) Drys langsomt Calcineret soda (Matas) ned i vandet. På et tidspunkt rejser nålen sig på laderens amperemeter. Stop ved cirka 10 mA per kvadratcentimeter overflade på emnet der skal fjernes rust fra.

Disse 3 ankerplader fik 6 volt 5 ampere i ca. 2 døgn.
Væsken bliver meget grim, men kan bruges igen og igen.
Hvis du slukker for strømmen i nogle timer bundfælder slammet sig og den klare væske kan dekanteres over i en anden beholder.

Jeg vil gerne holdes ansvarsløs - i alle tilfælde, men få ting kan gå galt:

a) Forkert polaritet - et historisk stykke land rover kultur bliver ædt op langsomt

b) Der er andre metaller end rent jern i forbindelse med vædsken - vædsken kan blive giftig så den ikke længere bare kan hældes i afløbet (især krom og nikkel fra rustfast jern).

c) For stor strøm genererer meget gas (ilt og brint) som kan eksplodere hvis det får mulighed for at ansamles.

d) Du sætter den ene fod i karret mens du skubber batteriladeren tændt i vandet (calcineret soda og vand udgør en elektrolyt som er glimrende til at lede strøm).

Elektrolytten er ikke giftig, men den er ætsende så du vil gerne have gummihandsker på.

Når delene er færdige sidder der et tyndt sort lag over det hele hvor der før var rust (nogle påstår det er magnetit - et jernoxid men jeg har ikke tjekket det i et elektronmikroskop). Det forsvinder let; skrub under rindende vand. Tør hurtigt. Derefter få sekunder med en roterende stålbørste. Tilbage er kun dejligt blankt metal. Skruer der før var rustet sammen er lige til at dreje fra hinanden med håndkraft.

Grund, mal og smil.

PS. Jeg har nogle links til en masse sider jeg har stykket dette sammen efter hvis nogen er interesseret (de fleste dukker op hvis man søger på "electrolytic rust" i google)
Index
37683: sv: Effektiv rustfjernelse (06-09-2006 20:06:39) (svar på 37673)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.91.164.49)
Jamen dog!!

Det skal prøves ved først givne lejlighed. Tak for yderst spændende tip!!

Hvad sker der, hvis man overdoserer strømmen?

mvh
Knud
Index
37688: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (06-09-2006 20:55:16) (svar på 37683)
Michael Hviid Nielsen #6407, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.198.48.169)
Hej Knud

Der sker kun det at man bruger den overskydne strøm til at spalte vandet i brint og ilt. Blandet i det rigtige (øh forkerte) forhold får man eksplosivt knaldgas. Derfor er det smart ikke at lave for meget.

Jeg har prøvet i den murerspand du kan se på billedet at skrue op på 24 volt hurtigladning med mere soda i og opnåede omkring 10 A. Så bobler det en del mere. Men jeg vil gerne kunne gå fra det uden noget ryger i luften så derfor bruger jeg blot 6 volt "langsom ladning" (det svinger lidt mellem 3 og 5 A). Der bobler det kun ganske fint, bare almindeligt træk fjerne disse gasmængder let.

Michael
Index
37694: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 07:32:39) (svar på 37688)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.91.164.49)
Netop en murerspand eller -balje var min tanke, og så udendørs aht disse fæle gasser.
Endnu en gang tak for oplysningerne. Det må da være den mest skånsomme måde at fjerne rust på, fra ting som skal bevares.
mvh
Knud
Index
37696: sv: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 10:12:56) (svar på 37694)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.91.164.49)
Kunne man evt. vende strømmen og så forbinde en zinkklods og på den måde forzinke delene.
mvh
Knud
Index
37690: sv: Effektiv rustfjernelse (06-09-2006 21:23:39) (svar på 37673)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.239.7.138)
Hvor mange kvadratcentimeter overflade er der på en Range Rover ;-)

Spøg til side - tak for et meget inspirerende og veldokumenteret indlæg!
Index
37695: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 10:05:03) (svar på 37673)
Thomas Holm #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.194.34.103)
Jeg kender et alternativt princip, som er endnu simplere, og meget mere ufarligt: Lav en blanding af citronsyre og vand, og læg delene i blandingen natten over. Dagen efter skylles under rindende vand, og delene afrenses med stålbørste. Samme resultat som Michael´s ide, men bare hurtigere og simplere (og citronsyre bruges til afkalkning af kaffemaskiner, så det er begrænset hvor farligt det er!)
På billedet ses 4 nyrenoverede calibre med rustfri stålstempler (dog opmalede efter afrensning)
Index
37698: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 11:52:09) (svar på 37695)
Michael Hviid Nielsen #6407, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.62.224.172)
Hej Thomas

Nu er jeg ikke 100 % sikker, men jeg tror at citronsyre fjerner jern - ikke rust. Men det vil selvfølgelig løsne rusten fra overfladen. På de fleste dele kan man vel godt undvære lidt jern.

Elektrolysen "stopper selv" når der ikke er mere rust tilbage. Syren bliver vel bare ved. Men det er jo resultatet der tæller. Dine calibre ser godt ud.

Jeg tror jeg vil lave et forsøg til sammenligning. I Matas igen....

Michael
Index
37703: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 14:46:04) (svar på 37698)
Lars Billingsley #3879, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.170.240)
pas nu på at PET ikke kommer efter jer:)
det er da godt du ikke brugte det på din 109 lige da du fik den!

Lars/Biltris
Index
37710: sv: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 19:48:42) (svar på 37703)
Michael Hviid Nielsen #6407, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.198.48.169)
Hej Lars

Det er vist det jeg er i gang med - bare een del ad gangen.
Jeg må hellere se at få fotograferet mine ankerplader igen. Jeg har grundet i dag - og man tror det er løgn, så godt ser de ud. Nu er mine pedal konsoller en tur i baljen.

Jeg så en på nettet som byggede et bassin til sin ramme - og brugte en strømforsyning fra et svejseapperat. Hmmmmm ....

Michael
Index
37704: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 15:05:42) (svar på 37698)
Thomas Holm #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.194.34.103)
Ja, syren angriber også jernet, og det er derfor det skal være citronsyre, da det er meget lidt agressivt. Men lader man kaliberen ligge for længe, går det selvfølgelig ud over jernet også. Jeg glemte en del i badet i 3 dage, men den var ikke væk, da jeg tog den op, så det er ikke så slemt. Dog bliver syren svag, og kan ikke anvendes igen og igen, som dit princip. Den skal skiftes på et tidspunkt, når den ikke duer længere. Men en opvaskebalje er rigeligt til 4 RR calibre, hovedcylinder samt diverse gamle hamre og lignende, som trængte til en opfriskning.
Index
37711: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (07-09-2006 20:09:43) (svar på 37695)
Henrik Gurskov #5821, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.221.146.97)
Hvor meget c-syre pr. litter har du brugt ?
- og hvad hvis det er en del der stadig har maling på hist og pist? tager man bare det med børsten ?

Gurskov
Index
37716: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (08-09-2006 15:35:04) (svar på 37711)
Thomas Holm #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.194.34.103)
Jeg kan simpelthen ikke huske forholdet, men jeg mener at det er 1dl/ liter vand. Måske står det på bøtten. Ellers må du prøve dig frem. Det er som sagt ikke så kraftig en syre, så det er ikke så farligt at lege med. Maling bliver siddende på metallet, hvis der er maling på. Det skal du fjerne mekanisk bag efter (eller eventuelt give det lidt bremsevæske først, som så opløser malingen, så du kan fjerne det, inden du giver den en tur i badet. Man kan også bruge autoriseret malingsfjerner).
Index
37722: sv: sv: sv: sv: Effektiv rustfjernelse (08-09-2006 18:03:55) (svar på 37716)
Henrik Gurskov #5821, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.52.83)
tak!

Gurskov