tilbage

Land Rover Forum  

Index
38216: Kørsel i Sverige med person i varerum (26-09-2006 13:11:03)
Søren Høyer #7614, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.198.112.161)
Kære LR entusiaster.

Vi er tre gutter der skal en tur til sverige i en Freelander. Jeg har hørt at man gerne må sidde i varerummet på en dansk gulpladebil i sverige - er det rigtigt. Det er jo alt andet behageligere at sidde i varerummet end at siddde lårene af hinanden på et forsæde.
Jeg kan ikke rigtigt finde noget om lovgivnivngen på dette område nogen steder, og er ikke klar over hvor man skal spørge - prøver derfor her.
Index
38218: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (26-09-2006 13:33:55) (svar på 38216)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.207.32)
Jeg skal ikke kloge, men blot henlede opmærksomheden på at der kan blive en kedelig diskussion med forsikringsselskabet, såfremt uheldet er ude.
Jeg tror bestemt svenskere, tyskere o.a. godtfolk er skingrende ligeglade med de danske afgiftsregler, hvis bare passagererne medbringes på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
mvh
Knud, der er færdig med den trafik.
Index
38220: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (26-09-2006 16:13:06) (svar på 38216)
Jan Christensen #7053, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.242.0.66)
Hej Søren,-
desvære, desvære,---- der gælder samme regler i Sverig som i Danmark. Så du kan komme rigtigt galt af sted, hvis "bror haps" får øje på dig.
Blink og vink Jan.
Index
38223: sv: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (26-09-2006 17:08:36) (svar på 38220)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 83.92.156.134)
Kund har det rigtige, svenskerne er ligeglade, og forsikringen dækker de personer der i køretøjet.
Ring evt. til forsikringsoplysningen alt. dit eget forsikringsselskab.
mvh
Kenneth Poulsen
Index
38225: sv: sv: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (26-09-2006 18:59:06) (svar på 38223)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Per. 1. maj i år blev det lovpligtigt, at alle passagerer i bilen skal anvende sele/r.

Tidligere var det muligt (men ikke forsvarligt!) at medbringe passagerer i varerummet, såfremt de ikke var til gene for føreren. Det var ikke forbudt at være flere i bilen end der var sæder - omvendt skulle alle passagerer anvende sele. Catch 22!!!

Denne finurlige regel er nu stoppet/rettet. Alle i bilen, skal anvende sele, og er der kun 2 sæder er det kun muligt at være 2 personer ialt i bilen. - i øvrigt er de svenske regler strengere end de danske hvad angår selebrug - de har haft reglerne længere tid end DK.

Ydermere er det en farlig sport, når man taler forsikring. forsikringen dækker nemlig kun det antal personer, som der er sæder (og seler) til. Føreren blev personligt ansvarlig for eventuelle "blinde" passagerer - og der taler vi helt andre summer end, hvis det var en almindelig skade. i grelle tilfælde 10 gange eller mere med hensyn til forsikringssum. Og det kan nok gøre ondt værre i en skidt situation. Visse selskaber tilbød / tilbyder imidlertid at forsikringstager mod vederlag kunne / kan tegne en ekstraforsikring for yderligere passagerer - (hvis man skulle på ferie og afmonterede varerumsindretningen og isatte bagsæde og seler i varerummet (dette skulle dog foregå i udlandet!!.

Hvorvidt dette stadig er muligt kan jeg ikke svare på for nærværende. MEN husk - det giver også "klip" nutildags!!
Index
38228: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (26-09-2006 19:26:57) (svar på 38216)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.99.5)
Forsikringsselskabet dækker altid ved personskade, men vil sikkert holde sig skadesløst hos forsirkingstageren/ejeren af bilen...
Iøvrigt gælder samme EU-lov i S som i DK mht sikring af personer.
Index
38247: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (27-09-2006 09:23:02) (svar på 38216)
Søren Høyer #7614, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.198.112.161)
Tak for mange gode svar. Uagtet de ikke er helt entydige, tyder alt på at man nok skal holde skal holde sig fra øvelsen, og at det ER lovpligtigt med seler i bilen, og dermed sandsynligvis også et sæde til passageren.

Ses serude
vh
SH
Index
38251: sv: Kørsel i Sverige med person i varerum (27-09-2006 15:30:07) (svar på 38216)
Maltbæk Jørgen Strange #5357, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.93.142.9)
Jeg er igang med at svensk indregistre en ex. gulplade 1985 DK 90" ht i broderlandet.
Jeg monterer 4 originale klapsæder + bilbælter (herligt sprog,ikke!)
Kan herefter transportere 6 personer i bilen.Uden yderligere sur afgift.
Selv om det ikke umiddelbart kan sés på en svensk bil, alle nummerplader er "hvide", findes der mulighed for at indregistrere køretøjet som let lastfordon ( varebil) her er den årlige afgift lidt lavere, men der må ikke være passagerer i varerummet.
Af egen erfaring ved jeg at polisen ikke er bekendt med de danske regler.
Jeg tror dog ikke at jeg ville tage chancen.