tilbage

Land Rover Forum  

Index
41284: Orla's opslag (03-01-2007 23:43:44)
Torbjørn Barfod #6315, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.165.152.21)
Kære Orla,

Du skulle måske have brugt brillerne, da du læste følgebrevet, for der må da være noget du har misforstået.

Citat:
På landsrådet i april 2006 blev det besluttet at hæve kontingentet til 500 kr. stigningen på 25 kr. skal PRIMÆRT bruges til at FORBEDRE vores medlemsblad.

Vi taler altså om forbedringer der SKAL ske i fremtiden, dertil vil jeg formode at den formindskede portostøtte også kræver lidt ekstra midler.

Jeg ved ikke hvordan det er i din region, men i NSJ plejer det ikke at være et problem at komme med som landsrådsdelegeret og dermed have indflydelse på de beslutninger der bliver taget, dine egne regionsdelegerede har været med til at tage denne beslutning og du kunne have været en af dem!

Men hvis du mener at DLRK og kontingentet, er direkte sammenligneligt med din engelske serie 2 klub der har 50 siders klub relateret stof 4 gange om året mod 12 sider 13 gange om året (hvis du regner på det er forskellen faktisk ikke så stor) og at medlemmer skal kunne differentieres i forhold til kontingent og ”fordele/ydelser”, vil jeg da citere endnu en linie fra følgebrevet.

Citat:
Har du ikke lyst til at være medlem at klubben længere bedes du udmelde dig ved at sende et brev eller mail til mig på kassereren@landrover-klub.dk…………..

Jeg beklager hvis dette indlæg ”støder” nogen, men jeg syntes efterhånden der er for mange sure opstød og for lidt ros.
Jeg er de aktive medlemmer i DLRK såvel HB, Oasen og regionerne dybt taknemmelige, for at de gider/har lyst til at gøre det store arbejde at holde arrangementer, lave Oasen, drive klubben og ikke mindst denne site, der har været rigeligt tumult omkring HB og Oasen, lad os nu give dem noget arbejdsro og nøjes med konstruktiv og ”velfortjent” kritik, i stedet for at benytte en hver chance for at komme med ”sure opstød”.

Hilsen
Torbjørn
Der har betalt sit kontingent med glæde:-)
Index
41286: sv: Orla´s opslag (04-01-2007 00:39:18) (svar på 41284)
Jakob Pedersen #7674, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 85.80.143.98)
Jeg læste først Torbjørns (jeg vælger at være på fornavn, selvom jeg ikke aner hvem det er!) indlæg og tænkte: "Hmmm, gad vide hvad der har fået ham (læs: Torbjørn) til at skrive sådan???"
Men efter at have læst opslaget der refereres til, kan jeg kun bakke op om Torbjørn.

Hilsen

Jakob
-Der også kun bruger 5 minutter til at læse (/skimme) Oasen - altså det øjeblik det kommer. Senere bruger jeg lang tid på at læse alt!
Index
41298: sv: sv: Orla´s opslag (04-01-2007 09:58:38) (svar på 41286)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.209.66.41)
Hej alle

Jeg tror noget af problemet ligger i feltet mellem at Oasen afspejler en masse gear & lir (nye modeller osv) som det typiske DLRK medlem ikke har primær interesse for (og råd til) - og så det at det netop er arrangementerne, dem der renoverer en Serie III, udstyrer en Defender til en tur der ud af osv. mangler i bladet. Jeg ved godt, at det er sjovere og nemmere at tage til Spanien på en pressetur og lade sig begejstre at den nye Disco eller Frilandsgris - men det kan vi også læse i alle de andre bilblade. Nogle medlemmer forventer måske at Oasen har fingrene mere nede i mudderet og er med til flere arrangementer, skriver om mere hverdagsagtige ting - men med mere dialog med medlemmerne er jeg sikker på at det kan lade sig gøre.
Og det kunne blive en hel tegneserie at følge Vogter & Kjøllers gøen og laden en hel weekend i Svinestien!!

Jeg tror sådanset bare at Orla har fået nok af fjerne ting og trænger til de nære. Og hvis man læser mange af de engelske magasiner formår de i mine øjne at ramme den tråd ret godt (uagtet at deres ressourcer er større).

Fremover vil jeg forsøge med et (godt) eksempel og skrive til redaktionen hvordan det går med min Serie III renovering. Det kunne være andre havde gennemlevet det samme eller om en tid skulle til det.

Fortsæt endelig denne vigtige diskussion. Men hold gerne fokus på bolden - ikke personen. Tak.
Vink & Blink (når skidtet virker)
Index
41388: sv: sv: sv: Orla´s opslag (06-01-2007 23:39:15) (svar på 41298)
Gert Dybdal Jensen #6786, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.198.134.127)
syntes stigninger på sølle 25kr er helt fin,kan slet ike forstå men gider gøre så meget ud af så lidt penge.
og syntes det nye format på vores dejlige klub blad er helt kanon og vi er altså nogle der gene vil se hvad der kommer af nyt gejl der ikke er til at leve uden og hvor man kan købe det.
men syntes på den anden side osse det kunne være dejligt at se lidt mere fra de forskellige arangementer.
men er sikker på det nok skal komme når de får lidt styr på det nye format.