tilbage

Land Rover Forum  

Index
41480: Dokumentation (09-01-2007 16:41:16)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Hej derude,

Jeg har for noget tid siden stillet dette spørgsmål men desværre uden at der var nogen der kunne hjælpe. Så nu vil jeg lige spørge igen med håb om et godt svar der jo høre sig til i dette prægtige forum!

Jeg står over for at skulle syne min 90" fra 85. Baggrunden for synet er et motorskift fra 2,5 diesel (12J) til 200 tdi. Jeg ved at selvsamme bil kom med en V8 med flere hk. end 200 tdi men er der nogen der har en god ide til hvordan jeg beviser dette ved syn?

Håber meget på svar...

Søren
Index
41485: sv: Dokumentation (09-01-2007 17:09:49) (svar på 41480)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.198.45.219)
Hej Søren jeg har selv gået i samme tanker når min egen 12J står til en udskiftning engang, det vil sige lige ind til jeg læste Ib Hammers (som også repræsenterer Land Rover Danmark) indlæg for et års tid siden, jeg har kopieret hans indlæg, undskyld Ib, håber det ikke gør noget, men det er jo ret væsentligt det han skriver

Citat:

Effekt i 90"

Hvis man ønsker at hæve effekten i en 90" er det vigtigt at vide hvilken model/årgang og typegodkendelse der er tale om, da den typegodkendte effekt skiftede ret hurtigt efter modellen kom på markedet.

Hvis bilen er omfattet af typegodkendelsesnummer 9014 (står på registreringsattesten) - er den godkendte effekt 55kW (74,8 HK) - hvilket vil sige at den maksimalt - uden problemer med Skat - kan øges til 90HK

Er bilen omfattet af Standardtypegodkendelse 4721 som trådte i kraft juli 85, og omfattede biler produceret indtil november 85 - er den godkendte effekt 85kW (115,6HK) - den kan man så øge til 139HK - uden at skulle forbi Skat. Bilen kan rent faktisk være registreret 1. gang i 86 eller 87, da den dels først kan være hjemkommet i 86 og siden solgt i 86/87.

Er bilen omfattet af Standardtypegodkendelse 4721 - tillæg 1 - gældende fra 18. nov. 85, på modeller med en effekt på 98kW (133,3HK) - som så kan hæves med 20% til 160HK - uden at skulle forbi Skat. Der er så vidt det huskes kun indregistreret en bil af denne type i 85 - importørens demobil.

Som det ses skal man holde tungen lige i munden, for ikke at risikere at anvende en anden effekt end den bilens godkendelse omfatter.

Det skal bemærkes at fabrikken ikke sanktionerer at effekten hæves overhovedet, hvilket har sin baggrund i bremseeffekt og bremsernes dimensionering. Man holder sig strengt til det der er godkendt, og det er det man står inde for. Derfor kan der heller ikke udstedes "godkendelse" med en øgning af effekten, der går ud over 98kW.
Citat slut.

Med venlig hilsen

2547 Steen

www.sitecenter.dk/laro

Hvis du vil vide mere om at eje en ældre Land Rover…
Index
41488: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 17:55:41) (svar på 41485)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Hej Steen,

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit indlæg...

Skal jeg forstå det sådan at modellerne ikke er de samme og at man godt kan komme ud for at syn siger at f.eks. mine bremser ikke er i den rette dimension til at kunne klare en 200 tdi?

...eller mener du at jeg kan komme ud for at told og skat skal ind i billedet og pålægge en ny afgift på bilen?

Vh.

Søren
Index
41490: sv: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 18:43:35) (svar på 41488)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.198.45.219)
Hej Søren ! som jeg forstår det Ib har skrevet, er det i forhold til SKAT at man skal være opmærksom. Min 90" er omfattet af typegodkendelsesnummer 9014 som står på registreringsattesten, hvor den godkendte effekt er 74,8 HK hvilket vil sige at jeg maksimalt uden problemer med Skat, kan øge med 20 procent til 89,76 HK (90 HK) over de 90 HK skal der betales afgift til SKAT. Hvor meget det beløber sig til, véd jeg ikke, men det er da noget man skal være opmærksom på.
Med hensyn til bremser og syn tror jeg ikke at der er nogen problemer, som andre også skriver.
Men lægger du en 200TDI med ca 110 HK i en bil som er omfattet af typegodkendelsesnummer 9014 uden at meddele det til SKAT, så er det tilsyneladende ikke tilladt.
Det kan være at du er så heldig at have en bil med Standardtypegodkendelse 4721 som trådte i kraft juli 85, og så har du ingen problemer.

Håber du kan bruge mit svar, ellers kan det være at Ib læser vores indlæg og vil kommentere dem.

Med venlig hilsen

2547 Steen

www.sitecenter.dk/laro


Index
41491: sv: sv: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 18:47:28) (svar på 41490)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Hvis det er i forhold til Skat så er jeg ikke så nervøs...

Men hvad med dokumentationen over for syn?

Tror jeg vil ringe til Land Rover i morgen og snakke med dem.
Index
41492: sv: sv: sv: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 18:57:37) (svar på 41491)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.198.45.219)
Hej Søren ! jeg lægger lige et link til den før omtalte tråd, så er der lidt læsestof.

http://www.dlrk.dk/script/redir.asp?wurl=103&indslagid=31634#31634

Med venlig hilsen

2547 Steen

www.sitecenter.dk/laro
Index
41494: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 19:13:02) (svar på 41492)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Mange tak for hjælpen!
Index
41486: sv: Dokumentation (09-01-2007 17:13:46) (svar på 41480)
Hans Jørgen Kryger #1089, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 195.41.69.3)
Hej Søren.
Jeg har tidligere synet en 90" der havde fået transplanteret en 200Tdi uden problemer. Det er et spørgsmål om synsmanden overhovedet opdager at det er en 200 Tdi, og skulle han have invendinger evt. ang. flere heste, så er der tilladt en HK tilvækst på 20%.
Held og lykke med den herlige Tdier.
Hans J.Kryger
Index
41493: sv: Dokumentation (09-01-2007 19:09:14) (svar på 41480)
Tom Pedersen #7313, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 83.89.179.122)
Hej Søren

http://www.fstyr.dk/sw22275.asp kan du finde din typegodkendelse. Er bilen af ældre dato, søg da direkte på dit T-Nr.

På denne typegodkendelse finder du også den motor hvoraf der på din bil oprindelig er betalt afgift for, hver af de på typegodkendelsen tilladte moter typer er angivet med en kode der svarer til cifre 4-6 på dit stelnummer, forøger du dennes motor effekt med mere end 20% anses dette af Skat som en identitets ændring, og der skal betales afgift.
Mht. Syn af køretøjet kan du tage udgangspunkt i den af typegodkendelsens maksimale motor effekt..

Håber det bringer dig viddere!!

/Tom nu med IVECO motor!!!
Index
41497: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 20:33:16) (svar på 41493)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
Vedr. motorskift

I forbindelse med motorskift til motor med større effekt er der to forhold man skal i betragtning.
Skat - hvis man øger effekten mere end 20%, eller bilen skifter identitet (fra benzin til diesel eller omvendt for bare at holde os til motorerne).

Syn - Land Rover vil ikke godkende en effektforøgelse der går ud over det der fremgår af typegodkendelsen, da de dermed påtager sig et produktansvar. Bremser og bremseanlæg er dimensioneret til den godkendte motoreffekt. Dette er en anden årsag til at man ikke vil udstede godkendelseserklæringer.

Man skal være opmærksom på hvilket typegodkendelse ens bil er omfattet af, og hvilket bremseanlæg de forskellige modeller kan være udstyret med (fremgår af typegodkendelsen). En Defender 90" leveres også i dag med forskellige bremsesystemer alt afhængig af om det er en Hard-Top (faste skiver foran) eller en oprindelig 90" STW (ventilerede skiver foran)(kaldes i DK for en HTW). Forskellen på de to modeller er at HT'en har en totalvægt på 2400 kg, medens STW'en har en totalvægt på 2550 kg. Så lidt skal der til for at Land Rover monterer to forskellige bremseanlæg, - burde mane til lidt eftertanke.

Ja - man kan sikkert sagtens få sin bil igennem syn uden at der er nogle der opdager motorskiftet, men man kan risikere at "lege" med sine medtrafikanters og egen sikkerhed, det er jo ikke uden grund at fabrikkerne skal have alt på deres biler godkendt. Tingene skal ganske enkelt passe sammen så sikkerheden er i top, og der er en rimelig sikkerhedsmargen.

Typegodkendelsesnummeret står iøvrigt på registreringsattesten, cirka midt på i højre side, starter med et S eller A.

Med venlig hilsen
Ib 0219
Index
41499: sv: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 20:53:24) (svar på 41497)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.198.45.219)
Ja ! det er ikke så lige til som man umiddelbart tror, det er også årsagen til at jeg beholder min gode gamle 2,5 N/A diesel, og når tiden kommer til en større motorrep., ja så bliver en magen til, eller en renovering.
Tak for dit svar Ib, det er altid rart at have en ægte ekspert blandt os.

Med venlig hilsen

2547 Steen

www.sitecenter.dk/laro
Index
41507: sv: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 22:39:18) (svar på 41497)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.229)
Hej

Jeg synes dette her udvikler sig ...

Hvordan kan det så hænde at en typegodkendelse der hedder T8779 der foreskriver at et påhængskøretøj højest må være med bremser på 2000 kg, men i foreskrifter fra Rover Danmark hele 3500 kg? Selv registreringsattesten foreskriver 3500 kg.

Der ud over synes jeg det er interessant at netop denne typegodkendelse går op til 85 kw motor hvilket må indbefatte 200 tdi motor der går til 83 kw. Tager jeg helt fejl?

God fornøjelse ude i junglen
Martin ;-)
Index
41515: sv: sv: sv: sv: Dokumentation (10-01-2007 10:03:43) (svar på 41507)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
hej Martin

Regler for trailervægte blev ændret, kan ikke huske hvornår men engang i slut 80'erne, men det betød at de vægte som Land Rover tillader, også blev det der kom til at gælde her i landet.
Derfor der på forsiden af klubbens side ligger dokumentation som skal/kan anvendes i forbindelse med ændring af trailervægt, og som går helt tilbage til 1948.
Og ja, dengang var der også typegodkendelser der startede med et T.
En anden ting man skal tage i betragtning er at fjedrene fra forskellige årgange har ændret dimension, og ændrer man disse skal det faktisk også godkendes ved syn, da bilen har fået foretaget en konstruktiv ændring.

mvh
Ib 0219
Index
41543: sv: sv: sv: sv: sv: Dokumentation (10-01-2007 21:06:35) (svar på 41515)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.229)
Hej Ib

Tak for dit svar.

Jeg lurer dog stadig på om 200 Tdi'eren må ligge i en 110" fra '83 ...

Martin ;-)
Index
41557: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dokumentation (11-01-2007 10:18:44) (svar på 41543)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
hej Martin

Om du må lægge en tdi200 i bilen afhænger af hvordan myndighederne vurderer sagen, hvis de går ud fra at det er en diesel der udskiftes med en anden diesel, går den ikke uden besøg hos både Skat og Syn. Hvis de blot kigger på godkendelsens maksimale motoreffekt (V8'eren 85 kW) er du indenfor grænsen med tdi200'erens 80 kW.

Nu er motoren een ting, men fjederdimensionen blev ændret i forbindelse med overgang til tdi200 (kraftigere fjedre), ligesom vacumforstærkeren blev større, for blot at nævne de ting der fremgår af typegodkendelserne. Det var også på det tidspunkt hvor bilerne begyndte at komme med skivebremser både for og bag.

Personligt ville jeg tage kontakt til Syn, og lige få deres accept på at skiftet er ok, iden jeg kastede mig ud i projektet.

mvh
Ib 0219

Index
41505: sv: sv: Dokumentation (09-01-2007 22:24:05) (svar på 41493)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.2.27)
Sejt med den Iveco Tom. Håber du kommer med en beskrivelse af processen - med masser af billeder naturligvis.

88" hilsen
Jes - som også godt kunne bruge en ny motor.