tilbage

Land Rover Forum  

Index
41738: El problemer i en disco (16-01-2007 19:53:56)
René Davidoff #6283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 193.28.147.12)
Jeg så at en lampe for tilkoblet anhænger begyndte at lyse uden at jeg havde en anhænger tilkoblet. Jeg undrede mig men efter at have stoppet motoren lyste lampen ikke efter følgende.
Alt var så godt indtil jeg senere på aftenen ikke kunne stoppe motoren. Nu var der flere lamper som var tændt godt nok kun svagt da tændingen var taget fra dem.
Jeg kunne stoppe motoren ved at at tage en sikring ud til indspøjtnings pumpen. Når jeg satte sikringen ind igen begyndte pumpen at stå at knurre igen.
Jeg syntes nu at det lugtede en smule besynderligt ved hoved sikrings boksen under rattet. Så af med stelledningen til batteriet.
Jeg fik så afmonteret sikringsboksen og kunne så se at der var ir anløbning på et 24 pinds multistik. Ved efterfølgende adskillelse af sikringsboksen var der ganske meget irret på de kobber skinner der er inden i boksen.
De er nu renset og det ser meget fint ud.
Nu kommer så spørgsmålet som jeg gerne vil have besvaret hvis det er muligt.
1. Kan man få et nyt 24 pinds stik ?
2. Kan man få løse stikben så man kan skifte 3 ben der er mget medtaget efter kortslutning.
3. Hvordan efter søger jeg den vand indtrængen /utæthed der er årsag til at der kom vand i sikringsboksen.
Hos midtjysk skal jeg købe et helt nyt ledningsnet for at få et 24 pinds stik. 5000 kr + moms.
Er der nogen af jer der er inde i de sager må I meget gerne
komme med et bud.
mvh.
René Davidoff NVSJ 6283
Index
41746: sv: El problemer i en disco (16-01-2007 21:45:17) (svar på 41738)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 83.88.184.236)
Hej!

Mit første råd vil være at lave en nødløsning, således at du kan bruge bilen medens den endelige fejlretning står på. Hvis du har brug for ledningsdiagrammer el. lign i den forbindelse kan jeg være behjælpelig. (Kontakt mig direkte pr email: kim@horsevad.dk , for vi kan desværre ikke vedlægge PDF-indscanninger her i forummet)

Med hensyn til stikket: - jeg har aldig skildt en discovery af og kender derfor ikke stikkets dimensioner, men i alle de år jeg har haft med computere og elektronik at gøre er jeg aldrig stødt på et stik jeg ikke har kunnet købe hos enten RS Components (www.rsonline.dk) eller BN Elektronik (http://www.bn-elektronik.dk)

Skal du købe større partier af ledningsvare o.l. til auto-brug kan det nogle gange betale sig at kigge på vehicle wiring products (www.vehicle-wiring-products.co.uk/)

Det aktuelle problem med multistikket løses dog nok nemmest (og frem for alt billigst) hos din lokale maskinforretning (dem der handler med grej til traktorer o.l.)

På ældre traktorer (sandsynligvis også på nyere, dem har jeg bare ikke så megen erfaring med) skal man rykke traktorkrop og motordelen fra hinanden ved koblingsskift. Derfor er ledningsnettet meget ofte samlet med netop sådan et multistik. Jeg mener de plejer at koste omkring 100 kr, men det kan være steget siden.


Med venlig hilsen,
Kim Horsevad